Brænde fra skoven er meget billigt
11. oktober 2007
Spar mere end 10.000 kr på varmeregningen
En husstand der bruger 2000 liter olie på et år kan spare mere end 10.000 kr årligt ved selv at sanke, det vil sige at hente brændet i skoven. Også hvis man får brændet leveret til døren, er der tusinder af kroner at spare i forhold til olie.
Det er de sidste 10 års udvikling af olie- og brændepriserne der har skabt den enorme prisforskel: Brændet er steget 20 %. Olien er steget 80 %.
Brændepriserne svinger meget
Der er stor forskel på brændepriserne fra region til region. Men overalt er der tusindvis af kroner at spare årligt hvis man sanker - og så får man motion og frisk luft fra skoven oven i købet.
Lidt mindre arbejdskrævende og stadig meget billigt brænde får man ved at afhente brændet som lange stykker (typisk 2-3 meter) ved skovvejen og selv skære det op derhjemme.
Læs mere på Skovforeningens hjemmeside