Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Dyrkning af energipil i de danske skove

 
18. juni 2009
Ulrik Knaack Nielsen, Dansk Skovforening
 
 
Foto: Henrik Bach fra Ny Vraa Gruppen
Efter et lang og sejt træk, med mange forespørgsler i Skov & Naturstyrelsen, har Skovforeningen endelig fået styrelsens accept af dyrkning af energipil i de danske skove.
 
Skov & Naturstyrelsen skriver i deres endelige svar til Skovforeningen: ”Det er den juridiske vurdering, at energipil opfattes som stævningsdrift, og at energipil derfor kan dyrkes uden dispensation på op til 10 % af samlede fredskovspligtige areal”. Dyrkning af energipil gives dermed de samme rammer for dyrkning som gælder for traditionel stævningsdrift og for skovgræsning.
 
 
Hvordan skal energipilen fordeles på en skovejendom

Mere specifikt om hvordan energipilen skal fordeles på skovejendommene skriver Skov & Naturstyrelsen: ”De 10 %, der kan udlægges til stævningsdrift eller skovgræsning, beregnes af hele det fredskovspligtige areal, inklusive eventuelle ubevoksede arealer, småbiotoper mv. Hvis én ejendom indeholder flere fredskovspligtige arealer, fx fredskov A, B og C på hver 10ha, er det ikke tilladt, at udlægge stævningsdrift eller skovgræsning på 3ha i fredskov A. Det er derimod tilladt at udlægge 1ha på hver fredskov A, B og C”.
 
 
På energibalancen vil det også kunne ses
Det kan forventes at opnå et udbytte på 8-10 tons tørstof/ha ved dyrkning af energipil i skov. Det betyder, at for hver procent af det samlede danske skovareal som omlægges til energipil, vil skovene kunne bidrage med yderligere 636.000 GJ grøn energi hvert år.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.