Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovrådet: Det haster med en dansk skovpolitik

 
 
22. december 2009
pressemeddelelse fra Skovrådet
 
 
Miljøminister Troels Lund Poulsen var søndag den 13. december 2009 vært for den store internationale skovkonference ”Forest Day 3”, der afholdtes i København med ca. 1.500 deltagere fra hele verden. ”Forest Day 3” satte fokus på skovenes samspil med klimaet og den globale opvarmning.
 
  

Investering i skovdrift

Desværre er den danske regering endnu ikke selv kommet videre med skovene i den nationale politik. Det er derfor glædeligt, at miljøministeren i sin tale på skovkonferencen gentog sine tidligere løfter til Folketinget om at få udarbejdet en såkaldt ”Skovplan”, og at investere mere i privat og statslig skovdrift.  

Formanden for Skovrådet, professor Niels Elers Koch fra Københavns Universitet, konstaterer, at det haster med at følge op på den meget væsentlige rolle, som skovene og skovbruget kan spille i fremtiden og få opdateret skovpolitikken, som følge af de mange nye udfordringer og muligheder, ligesom det er sket eller er ved at ske i de fleste andre lande.  

Det gælder f.eks. skovenes og skovbrugets rolle i forbindelse med:

  • reduktion af CO2-udledningen (gennem øget oplagring af CO2 i eksisterende skov, i ny skov og i træprodukter) 
  • sikring af biodiversiteten
  • et vandmiljø af god kvalitet 
  • mere og bedre tilgængelig natur 
  • den danske oplevelsesøkonomi i kraft af sit bidrag til friluftsliv, turisme mv. 
  • skovbrugets endnu vigtigere rolle som leverandør af ikke-fossil energi og træ-materialer, der generelt er miljøvenlige materialer.  
Aldrig før har så mange mennesker haft en så stor efterspørgsel efter så mange forskellige produkter, goder og tjenester fra skovene, udtaler Niels Elers Koch. For at udnytte det store, flersidige potentiale, som skovene og skovbruget rummer, på en bæredygtig måde, og for at undgå alvorlige interessekonflikter, er der derfor behov for snarest muligt at få lavet den Skovplan, som de danske skove har hårdt brug for.
 
 
Fakta om Skovrådet

Skovrådet har ifølge Skovloven til opgave at rådgive miljøministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove, at afgive udtalelser til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene eller Skovlovens administration og at følge udviklingen i skovene og Skovlovens administration.

Skovrådet består bl.a. af medlemmer fra Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningerne, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Træindustrier, Nepenthes, WWF, Friluftsrådet samt repræsentanter for de skovbrugsfaglige og naturvidenskabelige områder.
 
 
Tidligere nyheder i sagen
 
13. juli 2009
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.