Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Høring af lovændringer efter Grøn Vækst

 
 
 
16. august 2010
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
 
 
By- og Landskabsstyrelsen har haft et lovforslag i høring om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven. Det en udmøntning af aftalen om Grøn Vækst.
 
Skovforeningen har koncentreret sit høringssvar til tre af lovområderne - Naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljømålsloven:
 
 
"
Naturbeskyttelsesloven

Energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen

Skovforeningen undrer sig over, at forslaget indeholder en ophævelse af forbuddet mod at plante flerårige energiafgrøder indenfor den generelle å- og søbeskyttelseslinje på 150 meter. Hvis dette element fastholdes, skal Skovforeningen foreslå, at man også tillader almindelig skovplantning, som landskabsmæssigt og naturmæssigt er et bedre alternativ end flerårige energiafgrøder. En almindelig skovplantning vil også medføre en CO2-mæssig gevinst.

Der vil endvidere i en række tilfælde være tale om, at tilplantninger med energiafgrøder skader biodiversiteten, hvilket man jo også anfører i lovforslagets bemærkninger.

Ændring af fredningsbestemmelserne

Med forslaget ønskes også fredningsbestemmelserne ændret. Således foreslås det, at landbrugsarealer, der er ejet af fonde, foreninger eller andre juridiske personer, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål kun kan fredes, hvis ejeren på forhånd har givet afkald på at modtage fredningserstatning.

Skovforeningen savner en begrundelse for dette tiltag, der ikke ses at være et proportionalt tiltag i forhold til den særlige tilladelsesordning (forhåndsgodkendelse), der kan opnås af fonde m.v. til at erhverve landbrugspligtige arealer.

Der anvendes begrebet ”landbrugsarealer” i lovforslaget. Menes der hermed ”landbrugspligtige arealer”, som imidlertid også kan omfatte skovarealer, herunder skovarealer med fredskovspligt? Eller menes der ”arealer med landbrugsproduktion” (hvordan dette end måtte defineres) uanset om der måtte være landbrugspligt på arealet eller ej?

Forslaget kan medføre, at der ikke kan komme sammenhæng i en foreslået fredning, der måtte omfatter såvel områder, hvor sådanne fondsejede arealer indgår som en naturlig del sammen med andre arealer med andre ejerkategorier, der ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Hvis fondsejeren således ikke kan tilslutte sig fredningsbestemmelserne uden en erstatning, skal disse arealer holdes uden for fredningen, hvorved fredningsformålet vil kunne forspildes.

Principielt mener Skovforeningen, at alle private ejere, der omfattes af en fredning, skal ydes erstatning for den nedgang i ejendommens handelsværdi, som indgrebet medfører.
 

Vandløbsloven

Skovforeningen kan ikke støtte, at ejendomsværdiforringelser som følge af myndighedskrav om mindsket eller helt ophør af vandløbsvedligeholdelse kun skal kunne udløse erstatning til ejeren som et tilskud efter ansøgning og da kun inden for rammerne af landdistriktsprogrammet, hvis fremtidige indhold vi end ikke kender.

For det første er det ikke rimeligt, at nedgangen i ejendommenes handelsværdier kun erstattes efter en af ejeren indsendt ansøgning om tilskud. Et tilskud, som ejeren end ikke får et retskrav på, hvilket også fremgår af bemærkningerne, hvor det står, at der kan ydes ejeren en kompensation.

Endvidere vil ejeren langt fra i alle situationer kunne modtage en erstatning, der svarer til nedgangen i ejendommens handelsværdi. Det vil landdistriktsprogrammet nemlig som oftest forhindre. Dels på grund af de årlige maksimale beløbsstørrelser, dels på grund af det maksimale antal år tilskuddene kan ydes.

Endvidere fører forslaget til en forskelsbehandling mellem den ejer, der får oversvømmet sine arealer som følge af manglende vandløbsvedligeholdelse (tilskud efter landdistrikts­programmet) og den ejer, der får oversvømmet sine arealer eksempelvis som følge af fjernelse af fysiske spærringer i et vandløb eller andet naturgenopretningsprojekt. I sidstnævnte situationer får ejeren nemlig erstatning efter de almindelige regler om tab i handelsværdi, idet reglerne i ekspropriationslovgivningen (vejlovgivningen), herunder reglerne om taksation finder anvendelse.

Skovforeningen skal foreslå, at dette normale regelsæt også finder anvendelse for de lodsejere, der på grund af manglende vandløbsvedligeholdelse bliver udsat for tab som følge af dyrkningsmæssige begrænsninger på grund af øget vandstand.

Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at der i Fødevareministeriets lovgivning vil blive indført bestemmelser om etablering af 10 meter randzoner. Dette vil angiveligt ske langs alle vandløb og søer og således ikke kun omkring de vandløb og søer, der i dag har udlagt en 2 meter dyrkningsfri bræmme. Denne 2 meter bræmme vil efter lovforslaget være inkluderet i den nye 10 meter randzone.

Skovforeningen går ud fra, at der vil blive ydet ejerne fuld og hel erstatning for udlæg af den nye 10 meter randzone, inden for hvilken der forbydes sprøjtning, gødskning og dyrkning. Dette fremgår imidlertid ikke af nærværende lovforslag, idet gennemførelsen efterfølgende sker i Fødevareministeriets regi.
 

Miljømålsloven

Der foreslås en ophævelse af klagemuligheden over Vand- og Natura 2000-planerne med den begrundelse, at der skal sikres en hurtigere behandling af disse planer. Klagemuligheden opretholdes dog for tilblivelsesmangler.

Skovforeningen skal hertil bemærke, at det er myndighederne selv der har bragt sig i en situation, hvor de nu mener, at væsentlige dele af klageadgangen skal afskæres for at kunne sikre en hurtigere behandling af planerne.

Skovforeningen finder det utilfredsstillende, at ejere ikke – som oprindeligt fastsat - skal kunne påklage elementer i disse planer. Planer, som efterfølgende får betydning for de handleplaner, der skal udarbejdes. Handleplaner som efterfølgende skal danne grundlaget for de aftaler, der til sidst skal indgås med de enkelte ejere.

I bemærkningerne står der, at der for de kommunale handleplaner opretholdes en fuld klageadgang på vand- og naturområdet. Dette må nødvendigvis i lovbemærkningerne udvides til også at omhandle de statslige skovhandleplaner, hvilket også fremgår af det medsendte høringsbrev. Der er imidlertid ikke den fornødne sammenhæng mellem lovbemærkningerne og følgebrevet.
"
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.