Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Fødevareministeren i samråd om skovene og landdistriktsprogrammet

 
 
29. januar 2007
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
 
 
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har kaldt Fødevareministeren i åbent samråd onsdag den 31. januar. Udvalget har som udgangspunktet for samrådet stillet dette spørgsmål til Ministeren:
 
"Vil ministeren redegøre for, hvorfor skovbrugserhvervet ikke er medtaget fuldt ud i lovforslaget om udvikling af landdistrikterne (L 102), der skal gennemføre det danske landdistriktsprogram og herunder vurdere, hvilke konsekvenser det får, at skovbruget ikke nævnes på lige fod med det øvrige jordbrug i landdistriktsloven?".
 
Det åbne samråd er Miljø- og Planlægningsudvalgets reaktion på Skovforeningens foretræde onsdag den 24. januar hvor vi fremlagde argumenterne for at skovene skal med i landdistriktsprogrammet.
 
 
Fødevareministeren inviterer Skovforeningen til møde
 
Fødevareministeren har inviteret Dansk Skovforening til møde tirsdag den 30. januar om skovene og landdistriktsprogrammet.
 
Vi er glade for invitationen. Vi vil på mødet fremlægge vore argumenter og gentage vor position: Skovbruget skal med i landdistriktsprogrammet på lige fod med landbruget.
 
Vi har ingen fornuftige grunde hørt til at afvise dette ønske.
 
 
Fødevareministeren på borgermøde: "Vi kan ikke undvære en eneste hånd til at udvikle landdistrikterne" 
 
Fødevareministeren mødte 300 borgere i Skørping torsdag den 25. januar for at diskutere det kommende landdistriktsprogram. Det officielle referat nævner flere deltageres kritik af at skovbruget ikke er med på lige fod med landbruget - men ét centralt udsagn fra ministeren er ikke gentaget i referatet. Det bliver det så her:
 
"Vi kan ikke undvære en eneste hånd til at udvikle landdistrikterne".
 
Skovforeningen er helt enig, og vi vil holde ministeren fast på det. Der er i høj grad også brug for skovbrugets hænder til at udvikle landdistrikterne.
 
 
Tidligere nyheder om landdistriktsprogrammet på denne hjemmeside
 
24. januar 2007
Seks organisationers appel: Skovene skal med i landdistriktsprogrammet
 
23. januar 2007
Hyppige spørgsmål om skovene og landdistriktsprogrammet
 
17. januar 2007
Skovene må ikke skabe liv på landet
 
30. november 2006
Usikkerhed om danske skove i EU's landdistriktsprogram
 
10. oktober 2006:
Regeringen enig med sig selv om milliarder til landdistrikterne
 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.