Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Opmåling af brænde



Der bruges to mål for brændemængder:
  • Et for stablet brænde
  • Et for brænde i bunker

 

Stablet brænde måles i rummeter


En brændestabels størrelse i rummeter fås ved at gange dens højde, længde og bredde. I dette mål indgår altså både selve brændet og luften imellem brændestykkerne.
Hvis brændet er kort, er der cirka 70 % træmasse i en stabel løvtræ. Man siger at fastmassetallet er 0.70.
 
 

Fastmassetallet

 
Med omhyggelig tæt stabling kan man øge fastmassetallet, og altså mindske brændestablens størrelse i rummeter.
Fastmassetallet falder hvis brændestykkerne er lange, tynde, ukløvede eller krogede. Hvis brændet består af 2 meter lange stykker løvtræ, er der kun cirka 60 % træmasse i stablen. Når lange stykker saves op og stables igen, fylder den ny stabel derfor mindre. Selvom mængden af træ er den samme. Fastmassetallet er blot blevet højere.
 
 

Skovrummeter


Undertiden bruges betegnelsen "skovrummeter" om stablet brænde i lange stykker . Men det ord spreder ofte mere forvirring end klarhed. Der er alligevel blot tale om en almindelig rummeter - højde, længde og bredde ganget sammen.
Derfor kan og bør betegnelsen "skovrummeter" undgås.
 
For at undgå forvirring mellem køber og sælger er Dansk Skovforening, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen enige om at når brænde sælges i rummeter, skal det være opmålt på den form (kløvet/ikke-kløvet) og længde hvori det leveres til kunden. I annoncer, reklamer og ved aftalers indgåelse bør det oplyses i hvilken form og længde brændet leveres. Så kan kunden selv kontrollere at hun får den mængde hun betaler for.
 
Opmåling af brænde. Dansk Skovforening
En skovrummeter



Brænde i bunker måles i kasserummeter


Brænde der ikke har været stablet er som regel billigere. Til gengæld er det sværere at vide nøjagtigt hvor meget man har købt. Opmålingen sker ved at fylde en beholder hulter til bulter med brænde. Beholderens rummål er så brændemængden målt i kasserummeter.

Her er mere luft imellem brændestykkerne end i en stabel, så der er kun cirka 45 % træmasse i en kasserummeter. Men det kan svinge meget, især afhængig af brændestykkernes længde.

 
En kasserummeter. Dansk Skovforening
En kasserummeter


Vejledende fastmassetal

 
Fastmassetallet angiver rumfanget af selve træmassen (til forskel fra luften imellem brændestykkerne) i en rummeter brænde.

Tabel 1. Vejledende fastmassetal

Stablet brænde

Brændets længde

løvtræ

nåletræ

Under 60 cm

0.70

0.80

60-150 cm

0.65

0.75

150-250 cm

0.60

0.70

Over 250 cm

0.55

0.65



Brænde i bunker


Det er meget usikkert at angive tal for fastmasserne i kasserummetre. De er ofte 25-50 % lavere end i stablede rummetre.
 
 

Køb billigt brænde direkte fra skoven

 
Du kan købe brænde hos skovejere over hele Danmark.
Se Skovforeningens lister over skove som har brænde salg.
Mere information
Tanja B. Olsen
Tlf.: 3378 5214

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.