Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skoven i oktober


Egens frugt

Egen


Egens frugt, agern modner i løbet af oktober og falder til jorden - til glæde for både dyr og mennesker. Agern er et af de tungeste frø i den danske skov og derfor et godt måltid for mange af skovens dyr.
 
Egen bruges til mange ting. Egen har været et vigtigt træ gennem tiden bl.a. til huse, møller, slotte, skibe, stolper, møbler, gulve, garvning, mel, kaffe- og kakaoerstatning bl.a. under krigen. Ekstrakter af eg har været brugt til behandling af et utal af dårligdomme.
 
Stilkeg og vintereg er de to eneste hjemmehørende arter at eg. Omkring 10% af de danske skovareal er tilplantet med eg.
 
Læs mere om eg (pdf-fil)
 
 
Efterårsblade

Efterårsblade


"Nu falmer skoven trindt om land"
Grundtvig
 
Oktober måned giver det smukkeste farvespil med den røde, gule og brune palet, der dukker frem, når de grønne farver forlader skovbilledet. Træernes blade indeholder mange farver, men den grønne overskygger dem alle. I løbet af efteråret trækker de fleste træer den grønne farve på lager i stammen, så derfor kan vi pludselig se de andre farver.

Mængden og sammensætningen af farver er forskellig fra træart til træart. Derfor opstår de flotte farvespil i efterårsskoven.
 


Enebærgrene

Enebær


Enetræets bær er nu modne og kan bruges til et utal af formål lige fra madlavning til snaps og i medicinsk øjemed. Vidste du f.eks. at enebær virker mod noget så forskelligt som dårligt ånde, skæl, for højt blodtryk og nedtrygthed?
 
Derudover er ene-slægten det nåletræ, der har den største udbredelse på jorden.
 
 

 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.