Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovens Dag i Kristiansholm Plantage


 
Postkort fra Torben Regaard
 
I lighed med de foregående 6 år, har vi i Kristiansholm Plantage ved Bisserup, nu Næstved Kommune, haft et meget alsidigt og varieret program, til glæde for både børn og voksne.
 
Vi kunne i år glæde os over i omegnen af 300-350 skovgæster, og ca. 40 aktører der hver især gjorde et stort arbejde for at glæde gæsterne med både åndelig og materiel føde, noget at kigge på, lytte til og ikke mindst være en aktiv del af.
 
Det var 16 forskellige programpunkter, hvoraf desværre friluftsinstruktøren og hans kajakker måtte aflyses, men hvor alle andre havde ivrige tilhørere og deltagere dagen igennem.
 
Aktiviteterne var programsat som følger:
  • AffaldPlus Næstved orienterer om, hvor vigtigt det er ikke at smide sit affald ude i naturen, og hvor nemt det faktisk er, at benytte genbrugsstationerne der findes ganske nær din bopæl.
  • Bi-avler Frank Toftum fra Glumsø m.fl. bringer et hold bier ud i skoven, og demonstrerer hvor vigtig en brik dette flittige insekt er i hele økosystemet
  • Lars Christoffersen DOF tager dig med rundt i skoven og viser/ fortæller om skovens fugle og deres stemmer - Se også skovens smukke udstoppede fugle og dyr i Naturskolens hus.
  • Friluftsinstr. John Rasmussen tager interesserede med en tur i kajak ud i Smålandshavet for at se skoven og klinten fra vandsiden.
  • Herluf Vestergaard kører dig skoven rundt med hestevogn - turen varer ca. 20-25 min. og koster kr. 10,- /20,- børn/voksne.
  • Sandved Jagtforening viser og fortæller dagen igennem alle interesserede om vildtet i skoven, samt pasning og fodring af disse beboere, og der vil i år være mulighed for at gå på laser-jagt hvor du kan afprøve din viden om vildtet og din skudafstandsbedømmelse i IT-terrænet.
  • Geolog Søren Nielsen fra Næstved Kommune fortæller historien om skovens undergrund og klinten langs Smålandshavet inkl. en gåtur langs klinten med fremvisning af istidens stenaflejring.
  • Robert Kærsgaard fra Fuglebjerg fortæller bl.a. om biobrændsel i brændeovnen og optimal fyring med træ for bedste udnyttelse af træets energi og minimering af CO2-udslip.
  • Skovfoged Emil Andersen fortæller om træernes cyklus fra frø til fældemodent træ, om træernes evne til drikkevandsbeskyttelse, og om det skovsvineri vi desværre alt for ofte møder. Mindre vandretur i skoven med visualisering af teorierne.
  • 5-7 Jagthornsblæsere fra Sandved gruppen giver prøver på de stemningsfulde jagthornssignaler der anvendes under jagt og vildtparader
  • Biolog Mads Hovmand fra Holmegård fortæller om jordbundsforhold i og omkring skoven, samt om insekter i skovbunden (herunder den store olie-bille)
  • Sweisshundefører Viggo Vind demonstrerer hvordan påkørt eller anskudt hjortevildt opspores og markeres af den toptrænede sweisshund.
  • Hjerteforeningen v/Hans Thyge Buchwald viser vej til skovens aktiviteter for cykelmotionister, med start for alle interesserede fra P-pladsen Sct.Jørgens skole (H.J.Færchs Plads) kl. 10.00 og orienterer derudover om Hjerteforeningens aktiviteter og interesse i at kunne færdes i en affaldsfri natur.
  • Skov-Keld (Kristensen) fra Fuglebjerg demonstrerer dagen lang sit mobile savværk, med Kalmar brædder, tømmer, og udskæring af figurer med motorsav.
  • 4H fra Fuglebjerg sælger "dagens grillpølse" og bager skovpandekager og snobrød på bål til dagspris.
  • Sidst men ikke mindst har Næstved Egnens Turistbureau lovet at være med til at formidle budskabet om dagens arrangement, og også være tilstede på dagen med materiale om Næstved-egnens øvrige aktiviteter.
Vi starter altid dagen med at alle aktører mødes omkring et solidt morgenbord med morgenbrød og basser + kaffe/thé, og ved middagstid samles vi alle igen til fælles middagsmåltid. Det giver et godt udgangspunkt med socialt samvær, og en følelse af fællesskab om opgaven, som så efterfølgende kommer alle gæsterne til gode.
 
Der var iflg. 4H rigtigt godt gang i salget og fabrikationen af pølser+snobrød og pandekager, og de ældre gæster nød at kunne købe sig til en kop kaffe/thé og en hjemmebagt muffin.
 
Alt i alt en rigtig vellykket dag, som til trods for meget truende regnvejrsskyer over de omkringliggende byer, Bisserup, Tornemark, Sandved, Klinteby og Karrebærsminde forblev tørt og med blå himmel lige præcist over Kristiansholm Plantage, og så kunne det hele løbe rundt med et budget på lige rundt om kr. 13.500,-.
 
Vi har allerede sat kryds i kalenderen søndag d. 8. maj 2011, og håber at vi kan stable et mindst lige så interessant og spændende program på benene igen til næste år.
 
Mange venlige hilsener fra alle aktørerne i "Skovens Dag" - Kristiansholm Plantage i Bisserup.
 
 

Billeder fra Skovens Dag 2010 i Kristiansholm Plantage

 
Fotograf: Torben Reegaard
 
Skovens Dag i Kristiansholm Plantage
 
Skovens Dag i Kristiansholm Plantage
 
Skovens Dag i Kristiansholm Plantage
 
Skovens Dag i Kristiansholm Plantage
 
Skovens Dag i Kristiansholm Plantage
 
Skovens Dag i Kristiansholm Plantage
 
 
 

Læs postkort fra Skovens Dag 2010

Læs mere om Skovens Dag.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.