Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovens Dag i Barritskov


 
Postkort fra Trine Møller
 
I år blev der sat rekord i antal besøgende; omkring 1200 gæstede Barritskov på Skovens Dag. Vi havde lavet en rute som gik gennem Barrittykke. På P-pladsen kunne gæsterne ud over et program tage en flyer, der på den ene side viste ruten, og på den anden var en quiz med 7 poster. Posterne mødte man på ruten, og der gik blandt børnefamilierne sport i at være den første til at finde den næste post. På ruten var 2 lysninger med aktivitetsboder og endelig var der mulighed for at komme på 3 guidede ture.
 
Hovedattraktionen i år var Ronaldo, en belgisk arbejdshest, som var hos os sammen med sin ejer Håkan Carlsson. De viste hvordan man i dag på moderne vis kan få træ ud af skoven med hest. På fotoet slæber Ronaldo en stamme ud af bevoksningen til fast vej. Han havde også ind imellem en vogn spændt for hvorpå der var en kran til at læsse vognen med.
Ronaldo stod såment også for at levere dagens højdepunkt: En kassevogn var kørt i grøften tæt på en af lysningerne. Hårkon spændte Ronaldo for - han gik ned i knæ, prustede lidt og trak så kassevognen op!
 

Aktivitetsboder:

  • Naturens Ambulance Danmarks Naturfredningsforening kom med deres dyreambulance. Man kunne læse om de vilde dyr i Danmark og fx se et vildsvin i øjnene og stryge et pindsvin over dets pigge.
  • Snobrødsbagning FDF’erne fra Juelsminde havde snobrød og hasselpinde klar.
  • Krible krable i skovbunden & vandløbet Bettina fra Natur & Ungdom var klar med net og syltetøjsglas.
  • Dansk Ornitologisk Forening, Vejle (DOF) Man kunne høre om fugle og få sin paratviden udfordret
  • Pileflet ved Mosefolkets flettekreds Her blev pilegrene forvandlet til kurve og man kunne lave sin egen fløjte.
  • Pandekager bagt over bål Man kunne købe pandekager bagt over bål samt børnevenlig bålgryde.
  • Fuglekasser Man kunne lave sin egen fuglekasse.
  • Aarstiderne Gæsterne afprøvede deres viden om urter og grønsager hos Aarstiderne
  • GreenCarbon og BlackCarbon Man kunne høre om øget CO2-lagring i skoven og det lokale pyrolyse og Stirling anlæg.
  • Hold Danmark ren Mange fik fif til hvordan.
 

Guidede ture:

  • Tur til gravhøje i skov og på mark sammen med arkæolog Susanne Ritz Nicolaisens fra Horsens Museum
  • Fugletur med Dansk Ornitologisk Forening, Vejle (DOF)
  • Guidet tur til Barritskovs pyrolyseanlæg, Thomas Harttung

Erfaringer:


Igen i år har vi gjort os nogle erfaringer. Quizzen på flyeren var en succes. Det samme var ruten. Vi var faktisk i tvivl om det var for lang en gåtur, men alle dem vi spurgte synes det var skønt. Vi brugte færre penge på annoncering med havde til gengæld forartikler med fotos i lokalaviserne. Mad… det var der ikke nok af! Til næste år skal der være dobbelt så meget mad og en plan B hvis vi løber tør, da alt for mange gik med rumlende maver rundt i skoven…
Men bort set fra nogle rumlende maver og fugtige stier havde gæsterne en dejlig dag og det samme havde vi, for det var en fornøjelse, at se så mange glade ansigter i den lysegrønne skov fyldt med anemoner og mudder.
 
 

Billeder fra Skovens Dag 2010 i Barritskov

 
Fotograf: Trine Møller
 
Skovens Dag i Barritskov
 
Skovens Dag i Barritskov
 
Skovens Dag i Barritskov
 
Skovens Dag i Barritskov
 
Skovens Dag i Barritskov
 
Skovens Dag i Barritskov
 
Skovens Dag i Barritskov
 
 

Læs postkort fra Skovens Dag 2010

Læs mere om Skovens Dag.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.