Spor i Landskabet
Anderledes vandreruter
Spor i Landskabet er fællesbetegnelsen for en række anderledes vandreruter med udgangspunkt i produktionslandskabet. 70 skovejere og landmænd har et spor på deres jord.
Større naturoplevelse Sammenlignet med de kendte vandreture i statsskove og private skove er disse spor ofte vildere, sværere fremkommelige og en større naturoplevelse for det interesserede publikum.
Hvor går sporet Sporene er afmærkede ruter i landskabet. Et spor kan gå ad ordinære veje og stier, men også udenfor disse, fx langs hegn, i bryn, i skellet mellem to bevoksninger eller gennem bevoksninger. At komme ind i bevoksningerne er en anderledes oplevelse og nyt for de fleste.
Folder Til hvert spor udgives en folder der beskriver ruten og de ting man kan se undervejs - fx om dyrkningsformer, træets anvendelse, dyreliv, naturpleje og kultur. Læs mere på www.spor.dk |