Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Annoncering af Skovens Dag arrangementer

 
Det er op til den enkelte skov selv at markedsføre sit arrangement. En god begyndelse er at skrive en A4-side som for eksempel:
 

Skovens Dag

 
Søndag 29. april kl. xx-xx.
Mødested: Parkeringspladsen på x-vej, 2 km vest for x-by.
 
Velkommen til Skovens Dag i xx-skov. Temaet for dagen er SKOVENS HISTORIER. Vi går gennem skoven og viser hvordan træer bliver fældet, savet op og flækket til brænde. Og vi giver gode råd om indkøb, tørring og fyring med brænde.
 
For de energiske er der mulighed for at flække brænde selv – det er god og morsom motion. Og for folk der vil i gang med at sanke, demonstrerer vi sikkerhedsudstyr og brug af motorsav.
 
Der er tændt op på bålpladsen, og vi byder på snobrød og saft.
 
Yderligere oplysninger hos:
NN
xx-skov
Telefon xxxx xxxx
Mail xxx@xxxxx.xx
 
Skovens Dag afholdes over hele landet søndag den 29. april i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Dansk Skovforening.
 
 
Skriv gerne flere detaljer til om det konkrete arrangement. Sådan en A4-side kan bruges til det hele:
  • Send siden til den lokale avis og radio. De vil næsten altid vil bruge den til at omtale ar-rangementet i forvejen.
  • Sæt siden ind på de farvestrålende Skovens Dag-plakater som Dansk Skovforening sen-der til alle arrangører der ønsker dem. Sæt plakaten op hos købmanden, på biblioteket, i sportshallen osv.
  • Indryk eventuelt siden som annonce i den lokale avis. Så er man sikker på hvornår den kommer i og hvad der kommer til at stå.
Masser af ideer, både til markedsføringen og til selve arrangementet, fås i håndbogen ”tips & tricks” om formidling af blandt andet skovbrug. Skovforeningens medlemmer kan rekvirere bogen gratis i Dansk Skovforening. Andre kan købe bogen i Landbrug&Fødevarer for kr 30.
 
Man er også velkommen til at ringe til Dansk Skovforening, telefon 3324 4266, og få hjælp med ideer og praktiske råd.
 
Naturstyrelsen og Dansk Skovforening står for den centrale markedsføring af Skovens Dag. Det gælder produktion af plakat og arrangementsoversigt samt kontakt til den landsdækkende presse.
 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.