Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

En dårlig sag for løvskovene

 
 
20. november 2007
Niels Reventlow og Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
 
 
En virkelig dårlig sag er undervejs: Skovloven og naturbeskyttelsesloven skal skrives om så der indføres restriktioner i dyrkningen af løvskov. Uden betaling til skovejerne.
 
Der er intet godt at sige om denne sag:
  • Restriktionerne gavner intet. På papiret er formålet at beskytte 12 flagermusarter som hverken er sjældne eller truede. De findes overalt i de danske løvskove.

  • Restriktionerne kommer til at koste skovejerne penge, arbejde og mistet frihed: Dele af træproduktionen går tabt. Driftsplaner skal skrives om og bliver mere komplicerede. Og ejerne får en løbende administrativ byrde med anmeldelser og forespørgsler til myndigheder inden der hugges i løvskovene.

  • Restriktionerne nedbryder skovejernes tillid til systemet: Værdier konfiskeres, og ejerne påføres nye og nytteløse omkostninger. Dette politiske indgreb vil stoppe skovejernes konvertering af nåleskov til løvskov. Stik imod 20 års dansk skovpolitik og stik imod hensynet til flagermusene.
 
Hvordan er det gået så galt?

Det er EF’s habitatdirektiv fra 1992 der spøger. Direktivet har tidligere medført Natura 2000-områder over hele Europa, og i Danmark er ejere og myndigheder i fuld gang med at gennemføre dén beskyttelse. Der er fundet en god løsning hvor ejerne får betaling for at beskytte og pleje natur. Det motiverer ejerne til at skabe flere naturværdier i fremtiden.

Men habitatdirektivet kræver også at visse dyre- og plantearter, herunder flagermus, beskyttes overalt hvor de findes og ikke kun i udpegede områder. Og ejerne må ikke betales for beskyttelsen fordi det med EU’s øjne ville være konkurrenceforvridende statsstøtte. Derfor erstatningsfri indgreb.
 
 
I Danmark er alle parter enige om at sagen er gal

Skovforeningen og Danmarks Naturfredningsforening har forslået en anden model for beskyttelsen hvor juraen er skruet sammen så psykologien kommer til at virke: Lodsejerne gøres til medspillere i stedet for modspillere. Det er klart den bedste og fremtidssikrede måde at beskytte natur på, også for de arter som habitatdirektivet vil beskytte.

By- og Landskabsstyrelsen og miljøminister Connie Hedegaard erkendte problemet i oktober, men kan ikke komme uden om det gamle EF-direktiv og dermed erstatningsfri indgreb.

Vi arbejder nu sammen med By- og Landskabsstyrelsen, og forhåbentlig også med den kommende miljøminister, om at gennemføre den nye beskyttelse så lempeligt som muligt. Og vi leder efter muligheder for at samfundet kan betale skovejerne for løvskovenes naturværdier. Målet er at motivere skovejerne til fortsat at dyrke løvskov inden for habitatdirektivets rammer.

Den langsigtede løsning er at få revideret det 15 år gamle direktiv. Det bør skrives om så jordejerne motiveres til at fremme naturværdier i stedet for at undgå dem. Det må være en værdig sag for Danmarks nye regering at forfølge.

Men på kort sigt truer altså ændringer af skovloven og naturbeskyttelsesloven som gør alle parter til tabere: Skovejerne bliver presset til at dyrke nål i stedet for løv.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.