Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

De decentrale kraftvarmeværker må ikke vælge flis

 
 
30. maj 2008
Ulrik Knaack Nielsen, Dansk Skovforening
 

De decentrale kraftvarmeværker må ikke skifte til flis som brændselskilde, selv om lokale skove kan levere de ønskede mængder. Årsagen er at Danmark i 30 år har hægtet sin energipolitik op på naturgas.
 
Skovforeningen finder det ikke rimeligt at de decentrale kraftvarmeværker ikke har et frit brændselsvalg så de kan udnytte de lokale ressourcer til CO2-neutral energi.
 
 
Tre problemer som bør kunne løses:
  • Danmark har problemer med at leve op til kravene om reduktion af CO2-udledning til atmosfæren. Hvis flis skal erstatte naturgas på de decentrale kraftvarmeværker, kan den reducerede produktion af elektricitet umiddelbart kun erstattes af kul, hvilket forværrer mulighederne for at være foregangsland indenfor klimapolitikken.
  • Samfundsøkonomisk er det bedre at udnytte Danmarks naturgasreserver og at afbrænde den billigste flis på markedet. Desuden generer el-afgifterne fra de decentrale kraftvarmeværker et væsentligt bidrag til statskassen.
  • Historisk set er de decentrale kraftvarmeværker forpligtet til at blive på naturgasnettet, som kompensation for de lave anlægsomkostninger af værker og af hele naturgasnettet, der mere eller mindre blev subsidieret af staten.
 
Hvordan kommer vi videre?
  • De decentrale kraftvarmeværker kan fyre med mere flis hvis de som følge af kapacitetsmangel udbygger med et rent flisbaseret varmebaseret anlæg. Anlægget skal i så fald i en samfundsøkonomisk analyse være mere fordelagtigt end et naturgasbaseret anlæg. Det betyder at skovejere lokalt kan være med til at præge udviklingen hvis de ser mulighederne, fx ved udbygning af bysamfund. Desuden kan man, uden den samfundsøkonomiske analyse i ryggen, udbygge de i forvejen afgiftsfritagede anlæg som fx bioforgasningsanlæg og forbrænding på lossepladser.
  • Vi bør bakke op om udviklingen og spredningen af teknologier som bioforgasning. Det sikrer at vi også kan producere elektricitet af træet, så anvendelsen af flis ikke kan få klimapolitiske argumenter imod sig.
  • Skovforeningen vil fortsat hjælpe politikerne med at se omfanget af den betydelige ressource af fornybar energi vi har i skovene, samt det miljømæssigt fornuftige i at bruge denne energi lokalt.
Brugen af biomasse er reguleret af
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning
og
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.