Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Mundtlig beretning på Skovforeningens generalforsamling

 
 
 
Dansk Skovforening holdt generalforsamling den 19. maj 2009 på Hvidkilde, Sydfyn. Bestyrelsens formand Niels Reventlow aflagde denne beretning: 

 
For 7 år siden stod miljøminister Hans Christian Schmidt her på Skovforeningens generalforsamling og præsenterede Danmarks Nationale Skovprogram.

Dengang i 2002 satte den nye borgerlige regering seks mål for Danmarks skovpolitik:

Målsætningerne i Danmarks Nationale Skovprogram 2002

1. Mere naturnær skovdrift. 10 % biodiversitetsskov i 2040.

2. Sikring af skovbruget som erhverv gennem etablering af bæredygtige økonomiske rammebetingelser.

3. Udvikle skov som et velfærdsgode hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.

4. Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal om 80-100 år.

5. Velfungerende kompetenceopbygning og udveksling af viden i skovsektoren.

6. Fremme af bæredygtig skovdrift globalt og regionalt.

Det var og er gode målsætninger. Men nu, 7 år og 2 miljøministre senere, har regeringen tilsyneladende glemt målsætningerne. Status for dansk skovpolitik anno 2009 er:


Status 2009 for Danmarks skovpolitik

1. Grøn Vækst, men uden skove

Regeringens strategi for Grøn Vækst, der som prioriterede mål blandt andet har beskyttelse af grundvand, sikring af biodiversitet, reduktion af CO2-udledning og udvikling af oplevelsesmuligheder i naturen, omfatter ikke skovenes store muligheder på disse punkter.

2. Skovbruget er ikke sikret som erhverv med bæredygtige økonomiske rammebetingelser

De private skove taber penge hvert år når der medregnes forrentning af gæld efter generationsskifter. Samtidig betaler skovene grundskyld i henhold til salgsværdier som langt overstiger skovenes indtjeningsevne. Skatten på skov dræner skovenes i forvejen ikke-bæredygtige økonomi, og beskatningen forværrer skovenes konkurrenceevne overfor nabolandenes skove som ikke betaler ejendomsskat og ingen eller en meget lav generationsskifteskat.

3. Et fossilfrit Danmark, men uden træ

Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien er fjernet fra finansloven 2009. Nu har Danmark ingen politik for at udnytte træ, verdens mest miljøvenlige råstof. Imens rummer skovene et uudnyttet biomassepotentiale på mindst 1 million m3 træ årligt. Der er heller ingen politik for at udnytte denne ekstra ressource af vedvarende energi.

4. Ingen plan for at udvikle skovenes store muligheder for biodiversiteten

Danmark har forpligtet sig i EU til at stoppe tabet af biodiversitet senest i 2010. Det nås ikke. Men alle er enige om at kurven skal knækkes og at skovene så må spille en nøglerolle. Men der er ingen politik for hvordan skovene skal spille den rolle.

5. En unødvendig og dyr beskyttelse af flagermus som vil favorisere dyrkning af nål i stedet for løv

Mere om den sag senere.

6. Ingen plan for at udnytte de private skoves store muligheder for friluftslivet

Private skove (70 % af skovarealet) rummer store oplevelsesmuligheder, og der er kraftig efterspørgsel på dem i befolkningen. Men der er ingen politik for at udvikle disse muligheder.

7. Statsskovene er en tvivlsom rollemodel

Den kommer vi også tilbage til.

8. Faldende udveksling af viden i skovsektoren.

Skovbrugets konsulentordning er fjernet fra finansloven 2009. Skovene får færre ansatte. Skov- og Naturstyrelsen har trukket statsskovbruget ud af fagligt samarbejde med resten af skovbruget. Og statens skovansatte modtager ikke længere fagbladet Skoven.

9. Svag innovation

Skovbruget har ringe økonomiske muligheder at udvikle nye produkter og metoder. Og erhvervet er uden evne til at finansiere forskning alene, fx i bæredygtig skovdrift.


10. Svækket forskning i miljøvenlig produktion af juletræer

Produktionsafgiftsfonden er fjernet fra finansloven 2009. Det svækker forskning og udvikling i mere miljøvenlige metoder i denne eksportindustri hvor Danmark hidtil har været verdensførende.

11. Faldende søgning til skovbrugets uddannelser.

12. Tilplantningen af Danmark går langsomt.

Det er liste over mangler og selvmodsigelser. Tilsammen tegner de billedet af en regering der ikke har ofret skovpolitikken megen opmærksomhed siden Det Nationale Skovprogram i 2002 og skovloven i 2004.
 

Behov for et skovpolitisk udvalg

Der er hårdt brug for at regeringen reelt forpligter sig på målene fra 2002. Og regeringen får brug for hjælp til at tænke hele skovpolitikken grundigt igennem.

Samfundets krav til skovene har aldrig været større, men skovbrugets muligheder for at levere varerne bliver stadig mindre. Dansk skovbrug er ikke økonomisk bæredygtigt, og skovene kan derfor ikke på længere sigt præstere en bæredygtig produktion af natur, oplevelser, træ og de mange andre ydelser som samfundet efterspørger.

Derfor har vi foreslået Miljøministeren at nedsætte et skovpolitisk udvalg. Og ministeren har lovet at sætte et arbejde i gang til efteråret. Det var samtidig med at han erkendte at skovene var blevet glemt i Grøn Vækst.

Vi ved ikke hvad Ministeren forestiller sig om det kommende skovpolitiske arbejde. Men der er brug for ændringer i lovgivning og administrativ praksis, så skovene får reel mulighed for at imødekommer samfundets forventninger og krav. Det indebærer en skovpolitik der adresserer:

  • Sikring af skovbruget som erhverv gennem etablering af bæredygtige økonomiske rammebetingelser.

  • Etablering af frie markeder der fremmer biodiversitet og naturoplevelser i private skove på den mest kost-effektive måde for skatteyderne.

  • Øget brug af træ til både energi og varige produkter.

  • Forskning og udvikling i blandt andet nye indtægter, øget biomasseudnyttelse uden negativ påvirkning af biodiversiteten, omstilling til en mere naturnær skovdrift, bioteknologiske løsninger, dyrkning af juletræer og pyntegrønt med mindst mulig påvirkning af miljøet.

  • Styrkelse af skovbrugets fælles kommunikationsarbejde, herunder intern videndeling, ekstern formidling og målrettet rekruttering af unge til skovbrugsuddannelserne.

Skovforeningens arbejde

Mens udvalget arbejder, forhåbentlig i vinteren 2009/2010, arbejder Skovforeningen videre med skovbrugets mange konkrete problemer der følger af Danmarks manglende skovpolitik:

Skovbrugets økonomi

2007 var måske skovbrugets økonomisk bedste år siden orkanen i 1999. For eksempel gav træproduktionen overskud på landsplan for første gang i 7 år. Men i 2008 gik det ned ad bakke, og 2009 tegner værre endnu. Alt i alt er dansk skovbrug fortsat en underskudsforretning hvis man medregner forrentningen af den gæld og kapital der er bundet i skovene.

Det er afgørende for Skovforeningens arbejde at vi overfor politikerne kan dokumentere hvordan det går med skovenes økonomi. Derfor har vi lavet regnskabsstatistikker for private skove i 70 år.

Desværre deltager færre og færre medlemmer i statistikken hvert år. Forklaringen er vist indlysende: Skovejerne er i forvejen dynget til med papirarbejde, og alt hvad der ikke er absolut nødvendigt at svare på, er i fare for at blive efterladt i en papirbunke.

Derfor søger vi hele tiden at gøre det lettere for medlemmerne at indberette regnskabstallene. Senere i dag vil Ulrik Knaack Nielsen fra Erhvervspolitisk Afdeling vise hvor forholdsvis nemt det kan gøres, og hvor vigtig hver enkelt indberetning er for vores politiske arbejde. Ikke mindst når vi arbejder for at få sænket og fjernet grundskylden.

Husk også at Skovforeningen tilbyder at analysere den enkelte ejendoms nye offentlige vurdering med henblik på at finde gode begrundelser for mulige klager. Der kan være penge at hente for medlemmerne her, så kontakt os for at høre om mulighederne. På jeres stol ligger en brochure om de mange sager som Erhvervspolitisk Afdeling i det hele taget kan hjælpe jer med.

Fremtiden for markedsarbejdet

Skovbruget slap nådigt fra den ulykkelige konkurrencesag. Bagmandspolitiet opgav at rejse tiltale mod Skovforeningen og Handelsudvalgets medlemmer. Konkurrencestyrelsen vil dog ikke give op og søger nu måske en symbolsk sejr i form af en udtalelse fra Konkurrencerådet.

For Skovforeningen har sagen været urimeligt dyr og arbejdskrævende, uanset at vi intet ulovligt har begået. Men Konkurrencestyrelsen er åbenlyst så mistroisk overfor enhver aktivitet i Handelsudvalget at der fra nu af vil være en konstant risiko for nye angreb med enorme omkostninger.

Den risiko kan Skovforeningen og Handelsudvalgets medlemmer ikke leve og arbejde med. Vi ser derfor ingen anden udvej end at indstille alle aktiviteter i Handelsudvalget og på generalforsamlingen i 2010 tage stilling til Handelsudvalgets fremtid.

Og så vil vi sammen med skovbrugets øvrige parter overveje hvordan vi i fremtiden sikrer gennemsigtighed i træmarkedet for 25.000 skovejere som på egen hånd ikke har en jordisk chance for at gennemskue markedet og træffe fornuftige økonomiske beslutninger.

Det er også et spørgsmål om bæredygtighed at skovejerne kan fælde træerne på de bedste tidspunkter i markedet. Og at skovejerne er opmærksomme på den stigende efterspørgsel på certificeret træ og har et ordentligt grundlag for at beslutte om man fx vil gå ind i en PEFC-certificering.

Artsbeskyttelse

I flere år har en generel artsbeskyttelse været på vej som følge af EF’s habitatdirektiv fra 1992. Regeringen har nu fremsat et lovforslag som indskrænker driftsmulighederne i løvskovene og påfører ejerne økonomiske tab og administrativt bøvl. Det sker for at beskytte flagermus som ikke er truede, tværtimod.

Lovforslaget anviser ikke de detaljerede restriktioner der skal lægges på driften af løvskovene. Disse regler kommer i en vejledning, og Skovforeningen skal nu sikre at den bliver så lempelig som muligt. Både økonomisk og administrativt.

Gennem hele forløbet har Skov- og Naturstyrelsen afvist at skovejerne kan få kompensation fordi det vil stride imod EU's statsstøtteregler. Vi er i tvivl om det er rigtigt. I hvert fald har de danske myndigheder end ikke forsøgt at få en konkret kompensationsordning igennem EU, sådan som det ellers lykkedes for beskyttelsen af naturtyper. Vi kan ikke acceptere at skovejerne er ladt i stikken på denne måde, og hvis der er den mindste chance for alligevel at få en kompensationsordning igennem EU, vil Skovforeningen presse på for at det sker.

Ellers er konsekvensen den absurde at alle bliver tabere: Skovejerne bliver straffet økonomisk for at plante løvskov og motiveres derved til at plante nål i stedet. I strid med alles ønsker.

Skov- og Naturstyrelsen

Det varmeste emne i årets skovdebat har dog ikke været de private skove, men statsskovene. Der er opstået en enestående situation hvor forskere og fagfolk hele vejen rundt om statsskovbruget kritiserer både statens yderligtgående omlægning af sin skovdrift og at omlægningen sker under betegnelsen ”naturnær skovdrift”.

Især advares imod at den udtalte mangel på pleje vil mindske skovenes stabilitet, sundhed, produktion af kvalitetstræ og økonomi. Ingen synes at kunne anbefale statens skovdrift som rollemodel for private skove, sådan som Det Nationale Skovprogram og skovloven ellers forudsætter.

Skov- og Naturstyrelsen afviser den faglige kritik med at den ikke er politisk relevant, fordi statsskovene har et andet formål end private skove. Skov- og Naturstyrelsen erklærer ligeud sin vision som at ”Alle kender Skov- og Naturstyrelsen som dem der tilbyder naturoplevelser og passer på naturen”.

For de private skove giver Styrelsens strategi problemer i hverdagen: Det er vigtigere for Skov- og Naturstyrelsen at blive kendt i den brede befolkning for at tilbyde oplevelser end at udføre den lovbestemte myndighedsbetjening af skovejerne. Derfor går det langsommere og langsommere med at få fx tilladelser og svar på ansøgninger og spørgsmål.

Vi blander os ikke i hvordan skovejere driver deres skove, heller ikke staten. Men vi ønsker en Skov- og Naturstyrelse der går ind i den faglige debat om konsekvenserne af statens skovdrift. Den debat som forskere og fagfolk har rejst, er strengt nødvendig hvis private skovejere skal have en chance for at vurdere om statens skovdrift er et eksempel til efterfølgelse.

Og vi ønsker en Skov- og Naturstyrelse der arbejder som myndighed til gavn for alle Danmarks skove og ikke kun arbejder som et statsejet skovtursfirma.

Udvikling af private skove som natur- og skovtursfirmaer

Den dag hvor Miljøministeren officielt erkendte at skovene var glemt i Grøn Vækst, bad han Skovforeningen om vores forslag til licitationsordning for natur og oplevelser i private skove.

Vores forslag er at skovene tilbydes betaling for at levere hvad samfundet ønsker af fx biodiversitet og tilbud til friluftslivet. Så indsender skovejerne deres tilbud som staten vælger imellem. Dermed sendes skovejerne i fri konkurrence imod hinanden om at levere mest og bedst natur og friluftsliv for skatteydernes penge. Den model må på dagsordenen i det kommende skovpolitiske udvalg – til gavn for både skatteyderne, biodiversiteten, friluftslivet og skovejerne.

Samtidig arbejder vi videre for at fremme skovenes muligheder for at udvikle forretningen, fx med aftaler med kommunerne. Private skove har masser at tilbyde lokalsamfundet, lige fra generel livsglæde til forebyggelse og behandling af sygdomme. Det kan der laves gode produkter ud af. Produkter der skaber værdi for både skovejeren, kommunen og borgerne.

I eftermiddag skal vi se en stribe eksempler på det, her i Hvidkildes skove. Hvidkilde er, blandt andet, et topprofessionelt natur- og skovtursfirma. Vi skal se produktion og salg af smuk natur og levesteder for hasselmus. Og vi skal møde nogle af de glade kunder.

Lignende forretninger vil snart være mulige for store og små skove over hele landet. Efterspørgslen er der. Skovforeningens og skovejernes opgave er at få den omsat til aktivitet og økonomi.

Adgangsret og Friluftsrådets nye krav

Friluftsrådet præsenterede sin nye, men på mange måder gammeldags, adgangspolitiske handlingsplan i april. Der er gode punkter om udvikling af frivillige og offentligt finansierede aftaler mellem kommuner og lodsejere og om de hensyn som naturens gæster bør tage til naturen, til andre brugere og til lodsejerne.

Men Friluftsrådet fremsætter også konkrete krav til nye adgangsregler. Blandt andet:

  • Ret til færdsel og kort ophold umiddelbart nær vej og sti i privat skov.

  • Ret til færdsel ½ time før solopgang og ½ time efter solnedgang i privat skov.

  • Ret til færdsel på vandløbsbræmmer, brakarealer, udyrkede arealer i skove og andre udlagte udyrkede arealtyper.

  • Ret til at gå i land fra vandløb og søer og tage kort ophold på bræmmerne.

  • Ret til ridning, skiløb og kælkning på udyrkede arealer.

  • Ophævelse af lodsejernes ret til at opkræve gebyr for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter i skovene og på udyrkede arealer.

Skovforeningen vil arbejde kraftigt imod disse forslag.

Der er ikke problemer i praksis som kan berettige regler som disse. At indføre dem politisk vil være et unødvendigt og groft provokerende tyveri af lodsejernes rettigheder og ejendom. Det vil ødelægge tilliden, og det vil skade udviklingen af frivillige aftaler.

Frivillige aftaler er ellers netop det der skal til,fx for at øge de generelle ridemuligheder som også er et af Friluftsrådets erklærede mål.

Aftaler er smidige i forhold til særlige lokale behov. Aftaler kan sikre uforstyrrethed fra andre gæster. Aftaler sikrer bedre kontrol med naturværdierne. Og aftaler kan nedbryde fjendebilleder lokalt og sprede gensidig tillid mellem lodsejere og omverdenen i almindelighed.

Den vej, frivillighed og aftaler i gensidig respekt, vil vi meget gerne gå sammen med Friluftsrådet. Men på den anden vej, lovgivning, der arbejder vi imod hinanden.

Genplant Planeten

Titusinder af skolebørn skal ud i efteråret 2009 og plante træer og lære hvordan plantning, fældning og brug af træer gavner klimaet. Projektet er sat i gang og koordineres af Skovforeningen gennem Skoven i Skolen, og det har samlet en bred skare af kommuner, organisationer, virksomheder og myndigheder om det gode formål.

40.000 træer er doneret af Planteskoleejerforeningen og af det internationale skole-skov projekt LEAF. Træerne deles ud af 5 planteskoler og transporteres af Danske Fragtmænd. Hver klasse kan få en sæk med 100 træer. Skoven i Skolen udvikler også undervisningsmaterialer som kan bruges i forbindelse med plantningen. Eleverne bliver derved klogere på blandt andet bæredygtigt skovbrug og træprodukters gavn for klimaet. Alle materialerne vil ligge frit tilgængelige på internettet.

Vi har brug for jeres hjælp. Børnene skal ud at plante og får brug for et beskedent areal til det. Så hvis I er interesserede i at hjælpe skolerne og i at sprede et godt budskab og i selv blive kendt for noget godt i lokalsamfundet, så udfyld og aflever det tilmeldingspapir som vi har lagt ud på alle stole. Så vil Skoven i Skolens koordinator Malene Bendix kontakte jer om de praktiske detaljer.

Salg af hjemmesider til skovejendomme.

Et andet papir på jeres stole er et nyt tilbud fra Skovforeningen om billige og gode hjemmesider til skove. Det er en mulighed for at øge kendskabet til jeres skov og fx sælge produkter som brænde, oplevelser og husudlejning.

Det bliver let for ejeren selv at redigere hjemmesidens tekster og lægge billeder ind, også uden kendskab til programmering. Prisen bliver lav, på niveau med et avisabonnement.

Hvis I er interesserede, så udfyld og aflever papiret. Så bliver I kontaktet af Skovforeningens webmaster Alex Møllbach med detaljer om dette nye tilbud.

Vi kan også stadig tilbyde at lave skræddersyede hjemmesider til den kræsne skovejendom.
 

Skovforeningens økonomi

Vi håber at medlemmerne vil købe Skovforeningens produkter, og vi håber på flere medlemmer.

Skovforeningen lider af værre økonomiske problemer end nogensinde.

Skovforeningen står nu med et hul i driftsindtægterne på over en halv million kr årligt. Det er en alvorlig trussel mod foreningens bæredygtighed, og først og fremmest mod Skovforeningens politiske og faglige arbejde.

Så selv om medlemskontingentet følger prisudviklingen, er foreningens politiske og faglige arbejde underfinansieret i øjeblikket.
 
Bestyrelsen vurderer det ikke rimeligt at trække yderligere på formuen i lyset af de cirka 1,5 million som vi regner med at komme til at trække i alt for 2008 og 2009.

Hvervning af nye medlemmer

Redningen af dette arbejde kan kun være at Skovforeningen får flere medlemmer og et kontingentgrundlag der er mindst ½ million kr større end i dag. Det svarer til et 15 % større kontingentgrundlag.

Vi har i april forsøgt telefonhvervning af skovejere mellem 10 og 50 hektar. Vi har mødt så tilpas stor interesse hos disse ikke-medlemmer at det forhåbentlig fører til så mange indmeldelser at det kan betale sig at fortsætte med telefonhvervning.

Det er også stadig vigtigt at I, de nuværende medlemmer, fortæller jeres skovejerkolleger hvor vigtigt det er at de melder sig ind i Skovforeningen. Det er nødvendigt for at Skovforeningen kan arbejde for skovejernes retsstilling, politiske interesser og indtjeningsmuligheder. Ring til os og tal om mulighederne for at hverve skovejere i lokalområdet.

Vi tilbyder i øjeblikket 50 % rabat på kontingentet i indmeldelsesåret og året efter til nye medlemmer. Det betyder at langt de fleste nye medlemmer opnår et fuldt medlemskab for introduktionsprisen 800 kr. Kontingentet er desuden fradragsberettiget.

Beskæring af politisk arbejde og medlemsarbejde

Hvis der ikke findes flere medlemmer, kan Skovforeningens økonomi kun bringes i balance på to måder: At anvende medarbejderne til ikke-medlemsbetalte projekter, fx for fonde. Eller at afskedige medarbejdere.

I begge tilfælde vil Skovforeningens politiske arbejde og medlemsarbejde skulle indskrænkes, og bestyrelsen vil skulle beslutte hvor der skal skæres. Det kan få flere af disse konsekvenser:
  • Mindsket overvågning af kommende lovgivning. Det øger risikoen for hovsalovgivning der rammer skovejerne uforudset. Masser af lovgivning påvirker skovbruget, og alene arbejdet med at være velorienteret koster masser af tid for Skovforeningen.

  • Mindskede muligheder for at påvirke ny lovgivning, fx med høringssvar, møder med politikere, danne alliancer med andre parter og få omtale i medierne.

  • Mindskede muligheder for at forfølge dårlig lovgivning eller administrative afgørelser der forringer skovejernes retsstilling. Det kan fx være en detalje i en skattelov, et absurd loft over plantetallet i en tilskudsordning, regler om det offentliges indkøb af træ, en forkert kendelse i Naturklagenævnet og snesevis af andre eksempler.

  • Mindsket arbejde for at udvikle økonomien i skovenes natur og oplevelsesværdier - og dermed øget risiko for at omverdenen tager disse værdier ved lov og uden at betale.

  • Mindsket overvågning af træmarkedet, og mindsket information til medlemmerne om det. Det gælder også overvågning og formidling af markederne for skovenes bløde værdier.

  • Mindsket information til medlemmerne om skovpolitik og lovgivning af betydning for skovbruget. Og om Skovforeningens arbejde i det hele taget.

  • Mindsket information til omverdenen, fx politikere og medier, om skovbrugets vilkår og synspunkter.

  • Mindsket deltagelse i råd, udvalg og samarbejder.

  • Mindsket hjælp til Skovforeningens frivillige repræsentanter, fx i kommunale råd og udvalg.

  • Længere sagsbehandlingstid for medlemsopgaver. Og husk at vi allerede tager brugerbetaling for al rådgivning udover en kort telefonsamtale.

Beslutningerne om sådanne indskrænkninger skal bestyrelsen træffe snart, idet vi ønsker at Skovforeningens budget balancerer igen fra 2010. Det er et spørgsmål om foreningens handlefrihed og troværdighed overfor omverdenen, medarbejdere og medlemmer.

Beslutningerne kommer til at gøre ondt, både på os, på medlemmerne og på ikke-medlemmerne som også nyder godt at Skovforeningens arbejde. Vi vil derfor snarest gennemføre en medlemsundersøgelse for at kunne træffe disse vanskelige beslutninger med den bedst mulige viden om hvad medlemmer helst vil bevare af Skovforeningens arbejde – og hvad man helst vil undvære.
 

Tak til ....

  • Skovkredsenes formænd, næstformænd, øvrige frivillige repræsentanter i råd, nævn og udvalg.

  • Handelsudvalgets medlemmer som i 2 år har måttet leve med den højst ubehagelige konkurrencesag hængende over hovedet.

  • De medlemmer der hverver nye medlemmer.

  • De mange organisationer som vi har arbejdet og kommer til at arbejde sammen med.

  • Medarbejderne i sekretariatet på Amalivej.

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.