Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Forbud mod udsætninger afværget - foreløbig

Den 20. november 2005
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening

Siden SF og Enhedslisten 10. november fremsatte deres forslag til folketingsbeslutning om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt (skydefugle) og dermed udløste en større polemik, har Dansk Skovforening, Dansk Landbrug og Jægerforbundet taget kontakt til politikere fra venstre til højre side i Folketinget.

De tre organisationers holdning er at den politiske behandling af sagen må afvente rapporten fra den arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet som netop skal foreslå de fremtidige regler for udsætning af fuglevildt.

Det lader til at vi ved fælles hjælp har fået politisk opbakning til at Folketinget udskyder sin behandling af SFs og Enhedslistens beslutningsforslag til arbejdsgruppens rapport er på bordet. Det ventes at blive først i 2006.

Sagen har dog fortsat kraftig bevågenhed fra politikerne, og det nuværende flertal for at afvente den faglige rapport vil let kunne forsvinde hvis fx et enkelt eksempel på uetisk vildtforvaltning ender som overskrift i en avis.

Skovforeningen, Dansk Landbrug og Jægerforbundet vil fortsat arbejde tæt sammen om sagen.

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.