Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovens Dag 2011 i Barritskov

 
Postkort fra Trine Kopp
 
 

Svævebane var et hit


Omkring 1200 personer gæstede Barritskov ved Vejle Fjord - samme niveau som sidste år.

Ved mødestedet kunne gæsterne ud over et program tage en flyer, der på den ene side viste ruten, og på den anden var der en quiz med 7 poster. Posterne mødte man på ruten gennem skoven, og børnene syntes det var sjovt at jagte poster og finde de rigtige svar.

Der var mulighed for at komme på to guidede ture: Mærk foråret i skoven - sanserne blev udfordret; Guidet tur til Barritskovs pyrolyse- og forgasningsanlæg.

Det største hit i år var uden tvivl svævebanen. FDFérne Juelsminde havde lavet en 75 meter lang svævebane, som gik hen over en slugt med vandløb i bunden.

Der var områder med aktivitetsboder bl.a. med:
  • Træklatring. Med sikkert grej blev bøgekronerne udfordret.
  • Snobrødsbagning. FDFérne havde snobrød og hasselpinde klar.
  • Krible krable i skovbunden & vandløbet. Bettina fra Natur & Ungdom var klar med net og syltetøjsglas.
  • Sanselege med naturvejleder fra Økolariet i Vejle. Både for børn og voksne.
  • Pandekager bagt over bål. Mulighed for at købe pandekager samt børnevenlig bålgryde.
  • Tirsbæk Gods solgte lækkert udstyr til udeliv.
  • FSC Danmark. Hvad betyder det for skovens dyr og træer at skoven er FSC certificeret?
  • Fuglekasser. Lav din egen fuglekasse.
  • Forhindringsbanen. Kun for børn - for farlig for voksne!
  • Aarstiderne. Afprøv din viden om grønsager fra Aarstiderne, smagsprøver på måltidskasserne - vi kokkerede i det grønne.

 

Erfaringer

 
Der skal bruges mange hænder på selve dagen. I år var vi 2 personer, der ikke havde planlagte opgaver, men skulle fungere som ”brandslukkere”, og vi var konstant i aktion...
 
Nogle år har vi haft aktivitetsboderne spredt ud på gåturen rundt i skoven. På den måde mødte man hele tiden en ny aktivitet.
 
Det er imidlertid vores erfaring, at det fungerer bedst, hvis man samler aktiviteterne i 2 lysninger. På den måde kan familien få et pusterum; forældrene kan snakke FSC eller få en kop kaffe mens børnene fanger vandløbsdyr eller bager snobrød. Alt imens man kan se hinanden.
 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.