Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg

 
 
Udvalget har fremsat 44 anbefalinger til fremtidens skovpolitik
 
Denne artikel er en let forkortet version af anbefalingerne i ”Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011”, udgivet af Naturstyrelsen juni 2011. Rapporten indeholder desuden en række kapitler med en kort status over situationen på forskellige områder.
 
Mere information
 
Arbejdet i Skovpolitisk Udvalg - set fra et udvalgsmedlems synspunkt
 
Fremtidens skov - anbefalinger fra Skovpolitisk Udvalg 2011
 
 

Bedre muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skovene

 

Styrk friluftsmulighederne gennem målrettet skovrejsning

SPU anbefaler, at der udarbejdes en analyse af behov for og muligheder for at udøve friluftsliv. Formålet er at udpege de dele af landet, hvor der er behov for at rejse skov for at forbedre mulighederne for friluftsliv.
 
Nærhed til byer og andre befolkningskoncentrationer skal vægtes ved udpegningen i områder med behov for flere friluftsmuligheder. I den statslige skovrejsning skal udpegningen indgå i prioriteringen, ligesom udpegningen skal indgå som grundlag for den anbefalede revision af vilkårene for tilskud til privat skovrejsning.
 
Undersøgelser har vist, at jo tættere bopælen ligger ved en skov, jo oftere besøger man skoven. For eksempel har personer, der bor 500-1000 meter fra en skov, tre gange så mange skovbesøg hvert år, sammenlignet med personer, der har 3-5 km til den nærmeste skov.
 
SPU anbefaler, at staten og kommunerne kan indgå aftaler med private skovejere om betaling for velfærdsydelser, hvor der geografisk er behov for bedre friluftsmuligheder.
 
 

Forbedre adgangsmuligheder for friluftsliv og naturoplevelser gennem lokal dialog og samarbejde

SPU anbefaler en tættere lokal dialog mellem organiserede og uorganiserede friluftsudøvere og de private skovejere, især lokalt. SPU anbefaler desuden udvikling og fastholdelse af den tilskudsordning omkring friluftsliv, der blev gennemført som del af Grøn Vækstaftalen fra 2010.
 
SPU peger på, at der i arbejdet med lokale dialogfora kan hentes inspiration fra lokale skovbrugerråd og fra kommunernes Grønne Råd. Det understreges, at der ikke foreslås nye lovbundne råd.
 
 

Lad et rejsehold løse konkrete lokale udfordringer og fremme friluftslivet

SPU anbefaler, at der iværksættes en 5-årig forsøgsordning med et fælles offentligt rejsehold, der skal løse konkrete lokale udfordringer for friluftslivet og være fødselshjælper for nye friluftsaktiviteter.
 
Rejseholdet skal fremme friluftslivet lokalt ved at bistå med ekspertise, udbredelse af best practice og fremme af konkrete værktøjer, f.eks. eksisterende tilskudsmuligheder og/ eller andre støttemekanismer.
 
Rejseholdet skal rette sig mod statsskove, kommuner, private lodsejere og brugere, hvor der er behov for f.eks. bedre adgangsmuligheder, hvor der er interessekonflikter mellem brugere, eller hvor nuværende færdsel skaber forstyrrelser i særlig følsom natur.
 

Styrk det borgerrettede oplysningsarbejde om adgangsregler i skovene

SPU anbefaler, at der etableres en internetbaseret tjeneste, så skovgæster nemt kan finde oplysninger om konkrete skove. SPU konstaterer, at der kan opstå konflikter mellem forskellige brugergrupper i skoven, og anerkender skovejernes mulighed for at løse konflikter gennem anvisning af generelle og lokale adgangsforhold.
 
Internettjenesten skal have to funktioner:
  1. Den skal være GIS-baseret og fungere som en søgemaskine, hvor skovgæster kan søge og finde relevante informationer om f.eks. nærmeste skove eller informationer om en specifik skov, som man netop opholder sig i. Tjenesten skal kunne bruges både fra en hjemmecomputer og mobiltelefon med internetadgang via en applikation.

  2. Tjenesten skal også fungere som en SMS-service, hvor skovgæster kan modtage kontaktinformationer og fakta om skoves ejerforhold, adgangsregler o. lign.
Skovejere kan frivilligt tilmelde sig tjenesten og tilføje yderligere informationer om f.eks. adgang og faciliteter for friluftslivet. Det bør gøres attraktivt for skovejeren at være med, bl.a. ved, at tilgangen og serviceringen af systemet skal være enkelt.
 
Internettjenesten løser den udfordring, mange skovejere har med hensyn til at kunne kommunikere adgangsreglerne på den enkelte ejendom. Den kan samtidig være et sted, hvor skovens produkter kan formidles.
 
Undersøgelser viser, at befolkningen ikke har viden om adgangsreglerne i lovgivningen eller ejerskabet af et givet skovområde. Ved et styrket oplysningsarbejde om regelsæt og om skovenes flersidige funktioner, kan den gensidige forståelse og accept styrkes.
 
 

Tidssvarende adgangs- og opholdsmuligheder

SPU anbefaler, at adgangs- og opholdsmuligheder løbende udvikles ud fra bl.a. erfaringerne fra rejseholdet, så de er tidssvarende og tager hensyn til naturfølsomhed.
 
SPU vurderer, at der fortsat er et uudnyttet potentiale for – på frivillig basis – at acceptere en række udvidelser af adgangsretten. Erfaringer fra rejseholdet bør bruges i relevante sammenhænge fremover.
 
 

Adgangsretten skal sikres, når offentlige skove sælges

SPU anbefaler, at der fastsættes regler, der sikrer offentlighedens adgang, når offentlige skove sælges.
 
Forslaget er, at adgangsreglerne for offentlige skove altid skal gælde, hvis en skov først én gang har været omfattet af disse regler. Det skal dog være muligt for den offentlige ejer at dispensere fra dette, hvis det vurderes, at offentlighedens interesse i dette er begrænset i den respektive skov.
 
 

Mulighed for etablering af små, primitive overnatningshytter til friluftsliv og jagt

SPU anbefaler, at Skovrådet ser nærmere på skovlovens praksis for etablering af shelters samt små og primitive overnatningshytter til friluftsliv og jagt.
 
Overnatningshytterne åbner nye indtjeningsmuligheder for private skovejere i form af udlejning og øget jagtleje. I Skovrådets vurdering skal antal, placering og omfang af shelters og primitive hytter vurderes nøje i forhold til skovenes naturindhold og det almene friluftsliv. Udvalget understreger, at overnatningshytterne ikke må være egnet til sommerhusbrug.
 
 

Et øget bidrag til Danmarks klimaforpligtelser

 

Yderligere skovrejsning

SPU anbefaler, at regeringen bruger skovrejsning som et værktøj til at opfylde de danske forpligtigelser på klimaområdet.
 
Skovrejsning ses som et omkostningseffektivt instrument til at nedbringe udledningen af drivhusgasser sammenlignet med andre mulige metoder. Den eksisterende skovrejsning suppleres med en særlig indsats for skove, der gavner klimaet. SPU understreger, at den ekstra indsats ikke sker på bekostning af den almindelige skovrejsning.
 
Den eksisterende ramme for offentlig skovrejsning og støtte til privat skovrejsning rækker ikke til at opfylde målsætningen fra 1989 om at fordoble det danske skovareal indenfor en trægeneration. Hvis målet skal indfris, skal det være mere attraktivt for private jordejere og andre aktører at rejse skov, og der skal skabes incitamenter for at fordoblingen reelt sker.
 
SPU ser fire barrierer for en øget skovrejsning:
  • Rammerne for den kommunale planlægning
  • Udpegning af skovrejsningsområder
  • Vilkårene for at opnå tilskud
  • Tilskuddets størrelse


Revurder tilskudsvilkårene

SPU anbefaler, at vilkårene for at opnå tilskud til privat skovrejsning revurderes, så det bliver lettere og dermed mere attraktivt for den private lodsejer at få tilskud.

I dag er områder til skovrejsning inddelt i positivområder, neutralområder og minusområder (dvs. områder hvor skovrejsning er uønsket). I stedet for at sondre mellem neutralområder og positivområder kan skovrejsning tilskyndes med en prioritering og et gradueret tilskud efter udvalgte kriterier.
Positive kriterier kan være:
  • Opbygning af robuste skove (klimaskove), der sikrer en høj og langsigtet CO2-binding.
  • Arealets størrelse og udformning – nogle steder i landet er der få friluftsmuligheder i skove. Der er et særligt behov for større skove, som kan øge befolkningens friluftsmuligheder og samtidig give plads til den flora og fauna, som knytter sig til større sammenhængende skovområder.
  • Koordinerede projekter, der tilsammen giver et større samlet skovrejsningsområde.
  • Beliggenhed og udformning i forhold til at beskytte grundvandet og drikkevandsressourcen.
  • Bynærhed.
  • Gode friluftsmuligheder.
  • Brug af hjemmehørende træarter.
  • Opretholde og/eller retablere naturlig hydrologi.
  • Oprettelse af trædesten i landskabet for flora og fauna (grønne korridorer).
Desuden skal det være muligt at bruge hurtigvoksende træarter i større omfang end tilladt i tilskudsordningerne i dag og dermed øge skovrejsningens bidrag til at opfylde energimålene.
 
 

Tilskud til at rejse små skove

SPU anbefaler, at den nedre grænse for tilskud til skovrejsning på 5 ha ændres til 2 ha. I disse nye små skove skal offentligheden have adgang svarende til adgangen i skove, der er større end 5 ha.
 
 

Evaluer skovrejsningen

SPU anbefaler, at der som udgangspunkt for ændringerne i tilskudsordningen gennemføres en bred evaluering af de seneste 20 års skovrejsning.
 
Formålet er at få belyst hvorvidt tilskud til privat skovrejsning har ført til det ønskede resultat og skabe grundlag for mulige justeringer. Der er med andre ord behov for nye input til at kvalificere virkemidler og skabe øget incitament for skovrejsning og til hvordan det sikres, at ordningen understøtter de skovpolitiske mål om at øge det danske skovareal og sikre en høj kvalitet (natur, plantekvalitet og vandinteresser) af det skovrejste areal.
 
 

Skovrejsning med tilskud fra landdistriktsmidlerne

SPU anbefaler, at regeringen fremover sikrer en maksimal hjemtagning af landdistriktsmidler fra EU, og at det fremover skal være muligt at søge tilskud både til privat og offentlig skovrejsning under landdistriktsprogrammet.
 
Med den nuværende kombination af EU-regler og nationale regler bidrager EU’s landdistriktsprogram til at finansiere tilskud til privat skovrejsning, mens Danmark i 2007 fravalgte at hjemtage EU medfinansiering af den offentlige skovrejsning. På den måde kan landdistriktsmidlerne bidrage til den nationale målsætning om en fordobling af skovarealet.
 
Ordningerne i landdistriktsprogrammet skal være omkostningseffektive. I de tilfælde, hvor skovrejsning ikke er det mest omkostningseffektive værktøj for at nå et givet natur- eller miljømål, må skovrejsningen derfor suppleres med midler uden for landdistriktsprogrammet.
 
 

Energiskov på landbrugsjord med hektarstøtte

SPU anbefaler, at kravene i ordningen for enkeltbetaling ændres, så det er muligt at etablere energiskov med hektarstøtte og med etableringsstøtten til energiproduktion fra Grøn Vækst uden krav om, at træerne skal fældes indenfor ti år.

Den eksisterende liste over tilskudsberettigede træarter i ordningen bør udvides. Hvis der anvendes andre arter end de, der er nævnt i Grøn Vækst, skal plantningen dog respektere både de generelle beskyttelseslinjer, som følger af naturbeskyttelsesloven, og regionplanernes udpegning af minus-områder i relation til skovrejsning.

Enkeltbetalingsordningen skal ophøre efter 10 år, uden at tilbagebetaling kræves. Det forudsættes, at der ikke lægges fredskovspligt på energiskoven, så arealet senere kan anvendes til andre formål.

Den eksisterende ordning for enkeltbetaling giver lodsejer mulighed for at etablere energiafgrøder på landbrugsjord, hvis afgrøderne skæres ned indenfor 10 år.

På lang sigt kan det vise sig at være uhensigtsmæssigt, da markedsudviklingen på biomasse kan betyde, at det er samfundsmæssigt mere fornuftigt at lade træerne gro længere end ti år for at få en optimal produktion af biomasse og CO2-lagring. Energiskovenes CO2-optag og lagring godskrives staten i det nationale klimaregnskab.
 
 

Skovenes klimaindsats bør fremmes gennem CO2-kreditter

Et øget skovareal og vedmasseniveau bidrager positivt til klimapolitikken. Skovenes CO2-optag og lagring godskrives staten i det nationale klimaregnskab for Danmarks forpligtelser under Kyoto-protokollen fra 2008-2012. De bidrager således til at reducere nettoudledningen af drivhusgasser.
 
Det er fortsat uafklaret om denne mulighed fortsætter efter 2012. Godskrivningen sker uanset skovens tilskud, type og ejerforhold. Kommunale og private skovejere har ikke incitament til at øge skovens CO2-optag og lagring med sigte på at opnå indtjening fra salg af kreditter, da CO2-optag krediteres staten og ikke lodsejeren.
 
Det har derfor været drøftet i SPU, om salg af CO2-kreditter kan bidrage til at finansiere en øget skovrejsning og til at sikre en øget CO2-lagring i eksisterende skov ved at opbygge en høj vedmasse.
 
 

Undersøg mulighederne for CO2-kreditter

SPU anbefaler, at regeringen i EU arbejder for, at skove indgår i de nationale CO2-regnskaber i år 2013 og frem.
 
Der er behov for et udredningsarbejde til at undersøge mulighederne for at finansiere skovrejsning og kulstoflagring i skovene (i levende og død biomasse samt i jordbunden) gennem salg af CO2-kreditter. Undersøgelsen kan omfatte flere elementer:
  • En cost-benefit analyse med henblik på en dansk pris per lagret tons CO2 i skovrejsning og i de eksisterende skove.
  • Det potentielle areal hvorpå den nuværende kreditpris vil gøre det økonomisk attraktivt.
  • Integrationsmuligheder i forhold til EU’s klima og energipakke.
  • Afklaring af moniteringsregler i forhold til FN og EU.
  • Balanceringen og samspil mellem nuværende tilskud, herunder landbrugsstøtte og en evt. kreditpris.

Nationale JI-projekter *) – CO2-kreditaftaler

SPU anbefaler, at staten aktivt understøtter udviklingen af ordninger med CO2-kreditter i skovprojekter.
 
Staten skal udvikle godkendelseskriterier for danske kreditaftaler og påtage sig en række pilotprojekter for at drive mekanismen i gang. Ordningen vil betyde, at skovejeren modtager kreditbetaling af kreditkøber samtidig med, at staten drager fordele af et øget skovdække.
 
*) Joint implementation, én af FN’s tre fleksible projektbaserede klimamekanismer.
 
 

Styrk bæredygtig produktion og forbrug af træ og biomasse

Træprodukter som savet træ, fiberplader og papir spiller en rolle for klimaet. Den lagrede CO2 fastholdes i produktet, indtil det bortskaffes og eventuelt afbrændes.
 
 

Fremme bæredygtig produktion og øget brug af træprodukter

SPU anbefaler, at incitamenterne til øget brug af bæredygtigt producerede træprodukter fremmes. Desuden bør der igangsættes et træbyggeprogram og udarbejdes en national handlingsplan for biomasse.

Der er behov for at øge anvendelse af træprodukter inden træprodukterne udnyttes energimæssigt samt at styrke innovation om anvendelse af træ.
 
 

Program til fremme af træ

Der foreslås et program til fremme af træ i byggeriet, konstruktioner, broer, møbler m.v. samt i nye produkter til erstatning af mere miljøbelastende materialer. Miljøgevinsten er at oplagre kulstof i træprodukter, at spare fossil energi i processen samt at forberede en miljøvenlig bortskaffelse idet træmaterialer kan brændes med energiudnyttelse. Programmet bør omfatte:
  • Forskning og udvikling i brug af træ i byggeriet og i nye produkter. Forskning i den medfølgende CO2-gevinst ved lagring og substitution, samt udvikling af metoder til indregning af CO2 lagring i træprodukter.
  • Sikre uddannelse af ingeniører, arkitekter, designere mv. i brug af træ.
  • Bred information til befolkningen om klimafordelene ved og muligheder for brug af træ.
  • Mulighed for øget brug af træ i offentligt og privat byggeri og offentlige indkøb i øvrigt.
  • Mulighed for fremme af træ i kommuneplanerne.
  • Demonstrationsbyggerier.
 

Frit brændselsvalg

SPU anbefaler et frit brændselsvalg for mindre decentrale varmeværker. Det forudsættes, at der udarbejdes en handlingsplan for biomasse med en analyse af tilgængelige ressourcer. Desuden skal der formuleres en strategi for:
  • Værkernes samproduktion af/ synergi mellem el og varme.
  • Effektgrænsen for frit brændselsvalg med henblik på at sikre formålet med frit brændselsvalg.
  • Varmeforsyningslovens bestemmelser om samfundsøkonomisk rentabilitet.
Regeringen ønsker en hurtig omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi. Processen kan fremmes ved at tillade de mindre decentrale værker at bruge mere biomasse, bl.a. ved at give frit brændselsvalg.
 


Bæredygtighedskriterier for biomasse

SPU anbefaler, at regeringen arbejder for internationale kriterier for bæredygtighed i produktion af biomasse.
 
Hovedparten af den træbiomasse der bruges til energi i Danmark, er ikke produceret i Danmark. Derfor skal bæredygtighedskriterier være internationalt gældende, så det sikres, at også importeret biomasse er bæredygtigt produceret.
 
 

Styrk forskningen i bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse fra skove

SPU anbefaler at styrke forskningen i produktion og anvendelse af biomasse fra skove. Der sættes særlig fokus på at skabe overblik over nationale og regionale træressourcer samt sikre den primære produktion gennem forædling, dyrkning, høst og samspil med det økologiske grundlag og arealanvendelse.
 
Der er også behov for forskning i bedre udnyttelse af træ. Det gælder både udnyttelse af træ til konstruktioner og inventar, udnyttelse af biomassens forskellige delelementer samt udvikling af effektive energibærere baseret på træ (i supplement til effektiv brug af træ som brændsel).
 
 

Bevar og styrk den biologiske mangfoldighed i skovene

 

Fokus på naturmæssig særlig værdifuld skov

Mange skove har områder med særlig værdifuld biodiversitet eller hvor biodiversiteten har særlig gode vilkår. Eksempler kan være mere eller mindre urørt skov, gamle græsningsskove, plukhugstskov, som drives med biodiversitetsformål, stævningsskov, sumpskove, EU-skovnaturtyper uden for habitatområderne, områder med uforstyrret jordbund, lang skovkontinuitet eller mange meget gamle træer.
 
SPU mener, at der er behov for en særlig indsats for disse ”biodiversitetsskove”.
 
 

Sæt fokus på skovene ved gennemførelse af Nagoya-aftalen

SPU anbefaler, at skovbruget kan deltage aktivt i en dansk gennemførelse af Nagoya-aftalen *). Der bør lægges vægt på skovejernes muligheder – herunder også økonomiske – for at bevare og styrke biodiversiteten i skovene.
 
*) Det seneste FN-møde om naturens mangfoldighed blev afholdt i 2010 i Nagoya, Japan. Her vedtog man bl.a. 20 delmål for at stoppe naturens tilbagegang frem mod 2020. Et delmål er, at en dansk handlingsplan for biodiversitet er under gennemførelse senest i 2015.
 
 

Registrér værdifuld skov

SPU anbefaler, at Miljøministeriet opdaterer det datagrundlag, der er gennemført efter skovlovens § 25 med henblik på en beskyttelse.

Der er brug for et bedre overblik over forekomsten af naturmæssigt særlig værdifulde områder i skovene, herunder nøglebiotoper. Derved kan de værdifulde områder beskyttes og forvaltes omkostningseffektivt og til gavn for biodiversiteten.

Der er brug for en feltregistrering af de områder, hvor viden om naturværdier er for mangelfuld til at vurdere områdets potentiale forud for konkrete aftaler om beskyttelse. Kortlægningen skal bruges til at beskytte biologisk særligt værdifulde skovområder og skal være grundlag for at indgå aftaler med skovejerne om beskyttelse.

Beskyttelse af biologisk set særlig værdifulde skovområder vil bidrage til at skabe et netværk af områder med særlig rig skovnatur, som kan udgøre rygraden i bevaring og udvikling af skovenes biodiversitet.

De skovbevoksninger, som allerede i dag har høje naturværdier, bør udgøre kerneområderne i netværket. Skovnaturtyperne i Natura 2000- områderne vil være en naturlig del af netværket. Det fremtidige mål med netværket er at sikre naturtypernes og arternes langsigtede overlevelse.
 


Beskyt biologisk særligt værdifulde skovområder

SPU anbefaler at etablere en tilskuds- eller licitationsordning for at sikre biologisk set særlig værdifulde skovbevoksede områder (hotspots, § 25-områder efter skovloven). Samtidig anbefales pleje af lysåbne naturarealer og vådområder i skovene.

Visse elementer af naturbeskyttelsen, f.eks. beskyttelsen af biologisk set særligt værdifulde skovområder (hotspots), egner sig ikke til generelle reguleringer, da forholdene for de enkelte ejendomme er vidt forskellige. Desuden bør beskyttelsen ske i et landskabsperspektiv.

Tilskuds- eller licitationsordningen kan sættes i gang øjeblikkeligt, da der tidligere er udviklet en tilskudsordning med dette mål. Indsatsen bør ikke afvente resultatet af en registrering, men registreringen vil efterfølgende være en hjælp i arbejdet.

SPU pointerer, at denne indsats bør få den allerhøjeste prioritet i arbejdet for skovenes biodiversitet. Sikringen af de eksisterende biologisk særligt værdifulde skove er altså endnu vigtigere end generelle naturhensyn i den almindelige drift.
 
 

En særlig indsats for skovarter

En særlig indsats for udvalgte arter, som har skovene som levested, vil bidrage til at vende nedgangen for de udvalgte truede arter. Desuden vil den have afsmittende effekter på en række andre arter og naturtyper.
 
Vægten lægges på at opretholde levedygtige bestande af arter, som Danmark enten har et særligt ansvar for, eller som spiller en vigtig rolle i økosystemet. Sjældne og kræsne arter er indikatorer for en stor artsdiversitet og høj biologisk kvalitet på levestedet.
 
 

Forvaltningsplaner for skovarter

SPU anbefaler, at der senest i 2015 er udarbejdet forvaltningsplaner og handlingsplaner for eksempelvis ti arter tilknyttet skov. Som indledning udvælges arter, der er truede, men som har mulighed for at opretholde en levedygtig bestand i Danmark, eller som er nøglearter og dermed er vigtige for værdifulde naturtypers kvalitet.

Tiltag der samtidig har jagtmæssig interesse, kan øge interessen hos skovejere for at gennemføre planerne. Forvaltningsplanerne for de skovtilknyttede arter kan bruges som grundlag for frivillige aftaler med skovejerne om en drift, der tilgodeser artens beskyttelse.
 
 

Styrk naturhensyn i skovdriften

Generelle hensyn i skovdriften kan styrke den almindelige skovnatur. I praksis skal hensyn tages i overensstemmelse med de faktiske forhold i den pågældende skov, så de harmonerer med den skovdrift, der er i brug.
 
Styrkede naturhensyn i den almindelige skovdrift vil effektivt bidrage til at binde de biologisk set særlig værdifulde skovområder sammen ved at skabe mulighed for at arter kan sprede sig.
 
 

Mere biodiversitet i alle skove

SPU anbefaler at sikre et højere niveau af biodiversitet i skovene. Udvalget har drøftet forskellige muligheder, herunder at indføre generelle regler i skovloven.

Der kunne f.eks. efterlades gamle træer til naturligt henfald, mere dødt ved i skovene, naturvenlig drift i kantzoner ved vandløb og oversigter over skovenes naturværdier hos den enkelte skovejer. Det er en forudsætning, at der findes finansiering, der kompenserer skovejerne.
 
 

Tilskud til grønne driftsplaner

SPU anbefaler at genindføre tilskud til rådgivning om bæredygtig skovdrift og etablering af grønne planer på ejendomsniveau. Tilskuddene bør også være tilgængelige for skove, der ejes af f.eks. kommuner og menighedsråd.

Skovejernes bevidsthed om naturværdier kan styrkes gennem rådgivning og ved at udarbejde grønne driftsplaner. Når en grøn driftsplan udarbejdes, tager ejeren stilling til sine mål og midler i skovdriften med hensyn til natur- og kulturværdier. Der tages også stilling til træproduktion og friluftsliv på ejendommen.
 
 

Styrk forskning og rådgivning i bæredygtigt skovbrug

SPU anbefaler, at bæredygtig skovdrift bliver et prioriteret område i forskningen de næste ti år. Den opnåede viden skal formidles gennem rådgivning o. lign. til brug i praksis. Tilsvarende er der et behov for bl.a. forskning for at give myndigheder og politikere et godt grundlag for beslutninger.
 
Der er et konkret behov for forskning, uddannelse og formidling om bæredygtigt skovbrug, herunder:
  • Skovenes tilpasning til de forventede klimaforandringer (robusthed, artsvalg, genetisk bredde).
  • Effektiv bevaring af biodiversitet i skov.
  • Bæredygtig udnyttelse af skovens træressourcer til produkter og bioenergi.
Indsatserne skal kobles, så man fremmer udviklingen af driftssystemer til effektiv skovdrift, som også styrker biodiversiteten i skoven.
 
 

Det skal fortsat være muligt at etablere dyrehaver i fredskov

SPU anbefaler, at den nuværende lovgivning og dispensationspraksis omkring dyrehaver i skov bevares. Der skal også fremover opstilles præcise forvaltningsplaner for eventuelt kommende dyrehaver, der sikrer hensyn til biodiversitet, grundvand, friluftsliv og oplevelser.
 
Tager man de rette hensyn, når man etablerer og driver dyrehaver, kan de bidrage positivt til den generelle målsætning for skovudviklingen, herunder beskyttelse af biodiversitet, grundvand, friluftsliv og oplevelser.
 
 

Udvikle og sikre skovenes økonomiske bæredygtighed

 

Værdisæt skovenes velfærdsydelser

SPU anbefaler at udvikle metoder til at værdisætte de velfærdsydelser, som skovene leverer. På den måde bliver skovenes samfundsøkonomiske betydning mere tydelig.

En værdisætning kan bruges som et værktøj til at prioritere de mest omkostningseffektive velfærds- og serviceydelser. Værdisætningen er desuden en forudsætning for at kunne markedsføre de leverede samfundsgoder.

Målet er at skabe incitamenter til at opnå skove med større naturindhold, flere muligheder for friluftsliv og naturoplevelser og samtidig udvide skovbrugets indtjeningsmuligheder.

Eksempler på ydelser, som ikke nødvendigvis omsættes på et marked, er bevaring af gamle træer, fladefærdsel, etablering af ridestier eller en særlig grundvandssikring, sundhedsydelser mm.

SPU understreger, at det ikke er alt, som kan omsættes på et marked, og at der fortsat ikke skal betales for f.eks. den almindelige skovgæsts færdsel i skovene.
 
 

Styrk bæredygtig produktion og forbrug af træ og skovprodukter

SPU anbefaler, at der afsættes ressourcer til forskning og formidling af bæredygtig produktion og forbrug af træ og skovprodukter, herunder at der kan ske en produktudvikling.

Produktion af træ til træprodukter kræver vidensopsamling og -udvikling, hvis der fremover skal sikres en bæredygtig produktion og forbrug af træ. Det samme gælder for andre produkter fra skovene – som f.eks. juletræer, pyntegrønt, bær, dekoration mm.

Når der er opsamlet og udviklet viden, skal den bringes ud til skovejerne og -forvalterne. Formidling er særligt afgørende i forhold til ejere af mindre skovejendomme, hvor ejeren ikke har skovfaglig viden.

Der er behov for initiativer til bæredygtig forøgelse af træproduktionen og en fortsat udvikling af miljøvenlige produktionsmetoder for juletræer og pyntegrønt.

Konkret er der behov for en praksisorienteret forskning indenfor:
  • Ændrede kulturmodeller, som f.eks. indblanding af hurtigtvoksende ammetræer.
  • Brug af andre træarter og kombinationer af træartsvalg.
  • Forædling og opformering.
  • Recirkulering af næringsstoffer.
  • Reduceret brug af gødskning.
  • Udvikling af nye tyndings- og høstmetoder.
Der er også behov for en formidling til befolkningen om bæredygtig produktion og forbrug af træ. Målet er, at indsatsen for produktudvikling og brug af træ og skovprodukter forbedrer skovenes, træets og den træforbrugende industris konkurrenceevne, og at den ikke har negativ indvirkning på andre miljøgoder fra skovene.

Samlet set vil sådanne initiativer forøge en bæredygtig produktion i skovene og understøtte, at skovene fortsat leverer træprodukter og andre skovprodukter af høj kvalitet til samfundet.
 
 

Skovbrugets rammevilkår

De driftsøkonomiske resultater for skovbrug har været beskedne i en årrække, bl.a. på grund af aftagende træpriser. Det må dog forventes, at der i lighed med flere af vore nabolande vil blive satset på øget bæredygtig produktion af træ, da der sandsynligvis vil komme en øget efterspørgsel efter træ og øgede priser på skovbrugets produkter.

Skovdyrkning er en produktionsform, der strækker sig over flere generationer. Derfor skal skovpolitiske initiativer analyseres med udgangspunkt i konsekvenserne for den langsigtede økonomiske og miljømæssige bæredygtighed.
 
 

Se på sammenhæng mellem skovdrift og skovbrugets økonomiske rammevilkår

SPU anbefaler at undersøge, om der er en sammenhæng mellem en for samfundet uhensigtsmæssig skovdrift – f.eks. i form af øget hugst af bevaringsværdige træer – og det private skovbrugs økonomiske rammevilkår, herunder beskatning.

SPU erkender, at nutidens indtjeningsmuligheder i det private skovbrug er beskedne. Udvalget konstaterer, at de gældende regler for ejendomsskat og afgifter ikke kun afhænger af produktionsapparatet, men også er bestemt af en skovejendoms herlighedsværdi.

Udvalget har derfor forståelse for, at generationsskifte indenfor familien kan være en særlig udfordring, da bo- og gaveafgifter kan koste mange årsindtægter. Dermed kan de økonomiske rammevilkår i nogle tilfælde betyde, at en privat ejer øger hugsten væsentligt eller sælger dele af skoven fra.

Der kan dog modsat argumenteres for, at opsparing i vedmasse netop er en unik mulighed ved skovdrift, sådan at der ved god planlægning er mulighed for at realisere værdier til finansiering af et generationsskifte. I praksis er det svært at realisere en opsparing med et løbende underskud.
 
 

Kommunale skove analyseres

SPU anbefaler, at rammevilkår og økonomiske forhold for de kommunale skove analyseres.

De kommunale skove har andre rammevilkår end de statslige og de private skove. Dette er medvirkende til en ringe økonomi og frasalg af kommunale skove.
 
 

Etablér en hugstudligningsordning

SPU anbefaler at etablere en udligningsordning, der sikrer stabilitet i skovdriften og sikrer leverancerne af træ i forhold til træindustriens behov uden at være afhængig af skatteplanlægning.
 
Skovbrugets produktionstid er meget lang. Hugster foretaget på de skovdyrkningsmæssige rette tidspunkter kan betyde meget svingende indtægter fra skoven – ikke mindst i stormfaldssituationer.
 
En udligningsordning vil betyde at skovejendomme kan foretage skovningerne på skovdyrkningsmæssige fornuftige tidspunkter, som ikke er styret af likviditets- eller skatteplanlægning. Udligningsordningen skal kunne bruges i både den almindelige drift og i stormfaldsituationer.
 
 

Etablér lige konkurrenceforhold

SPU anbefaler, at det belyses, hvordan Danmark har gennemført EU’s konkurrencedirektiv for skovbranchen sammenlignet med vores nabolande.

En vurdering af konkurrencevilkårene bør også sammenligne beskatningsforholdene i skovbruget i nærområdet (de nordiske lande og Tyskland), som de danske skove konkurrerer med.

Konkurrencelovene i de enkelte EU-lande bygger på en national gennemførelse af EU’s konkurrencedirektiv. For at sikre en fair konkurrence mellem de enkelte EU-lande bør den nationale gennemførelse ikke give ulig konkurrence gennem forskellig tolkning af direktivet.

Træbranchen oplever, at konkurrenceloven i Danmark er væsentlig strammere end i en række nabolande, f.eks. har Tyskland og Sverige lempeligere regler om det handelsmæssige samarbejde end Danmark.

Desuden er den danske stat en stor aktør i forhold til salg af træ. Træbranchen oplever, at staten kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på prisdannelsen og øvrige markedsforhold, som medfører, at statens – og de øvrige skoves træressourcer – på langt sigt ikke udnyttes optimalt.

Endelig anbefaler SPU at analysere udbuddet af natur- og friluftsoplevelser. Det private skovbrug oplever, at staten er konkurrent til de private aktører, især i situationer, hvor staten udbyder naturoplevelser uden betaling for brugeren.
 
 

Udnyt mulighederne i offentlig-private partnerskaber (OPP)

SPU anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan analysere mulighederne for at styrke offentlig-private partnerskaber og komme med forslag til nye OPP-projekter. Arbejdsgruppen skal have medlemmer fra skovenes og skovbrugets interessenter samt repræsentanter for forbrugerorganisationer.

Skovene rummer muligheder for synergier på en lang række områder, f.eks. sikring af drikkevand gennem skovrejsning, friluftslivsprojekter, naturpleje, skovdrift mm.

Et af skovenes væsentligste produkter er drikkevand. Den danske drikkevandskvalitet er imidlertid under pres, og der er brug for at forbedre mulighederne for samarbejde om grundvandsbeskyttende skove. Desuden er der mulighed for at udvide det offentlig-private samarbejde om friluftsliv og sundhed.
 
 

Etablér et stormfaldsberedskab

SPU anbefaler, at en arbejdsgruppe udarbejder et stormfaldsberedskab. Gruppen skal analysere lovgivning og tilskudsordninger omkring stormfald og komme med anbefalinger til eventuelle forbedringer. Desuden skal gruppen lave en håndbog, som beskriver de værktøjer, der kan bruges efter et stormfald.

Stormfald kan i et vist omfang forebygges gennem en robust skovopbygning og valget af driftsmetode. Stormfald vil dog forekomme, og ved større stormfald sker der betydelige samfundsmæssige værditab. Hvis der på forhånd findes retningsliner for, hvordan et stormfald kan håndteres, kan det samfundsmæssige værditab begrænses og den efterfølgende genetablering forbedres.
 
 

Skovene i international sammenhæng

 

Høj fokus på udviklingen af verdens skove

SPU anbefaler, at Danmark opretholder en høj fokus på skovenes tilstand globalt og regionalt, og at Danmark gennem forskellige virkemidler bidrager til at fremme en mere bæredygtig drift og bedre beskyttelse af skovene.

Udvalget mener, at Danmark bør lægge vægt på skovenes multifunktionelle rolle, herunder:
  • Levevilkår og trivsel for lokale og skovafhængige folk.
  • Skovenes rolle i klimatilpasning og modvirkning af klimaforandringer.
  • Skovenes bidrag til at begrænse tabet af biologisk mangfoldighed.
  • Skovenes bidrag til en grøn økonomi gennem bæredygtig produktion af gavntræ og træ til vedvarende energi mv.
 

Fokus på at inddrage interesseorganisationer ved internationale forhandlinger

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at Miljøministeriet løbende inddrager interessegrupper, når danske forhandlingsmandater fastlægges forud for væsentlige internationale forhandlinger
og drøftelser af relevans for skove og skovbrug.

Inddragelse af interessegrupper er allerede fast praksis i bl.a. EU-sager. Udvalget anbefaler imidlertid, at etablere et fast panel af interessenter, som kunne involveres i f.eks. opfølgning af ministerkonferencen om skove i juni 2011, herunder spørgsmålet om en juridisk bindende aftale for skove i Europa, revision af EU’s Skovbrugsstrategi, gennemførelse af ny EU-regulering af træhandel (FLEGT II), Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation (REDD), gennemførelse af biodiversitetskonventionen samt udviklingsbistand.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.