Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Arbejdet i Skovpolitisk Udvalg
- set fra et udvalgsmedlems synspunkt

 
 
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
Artikel bragt i Skoven 8, 2011
 
 

Udvalget har fremsat en række anbefalinger til politikerne, herunder forslag som vil koste penge i forhold til i dag.


De vigtigste forslag set fra skovbrugets side gennemgås.


Der mangler forslag til ændring af beskatningen.


Rapporten indeholder kun forslag der var enighed om i udvalget. Skovforeningen vil derfor i den kommende tid fortælle politikerne om de forslag som foreningen ikke kunne få tilslutning til i udvalget.

 
 
Skovforeningen har gennem flere år bedt skiftende miljøministre om at nedsætte et skovpolitisk udvalg. Vi mener, at samfundets ønsker og krav til skovene efterhånden ligger ganske langt fra de rammevilkår, som samfundet stiller op for skovene. Der er opstået en ubalance, som forringer skovenes økonomi og muligheder for at levere varen.
 
I al for lang tid har skovene været totalt fraværende i politikernes bevidsthed. Kun få politikere – hvis nogen – interesserer sig aktivt for skovene. Ingen ofrer hverken tid eller ressourcer på dem. Hvorfor skulle de dog det? Skovene er der jo alligevel.
 
Det er imidlertid udtryk for en meget kortsigtet politik. Skovene – og i endnu højere grad det omgivende samfund – har brug for det modsatte. Potentialet skal udnyttes – til gavn for skoven, for samfundet og for ejerne.
 
Derfor skal politikerne ofre tid og ressourcer på skovene. Skovene har så meget at bidrage til samfundet med.
 
 

Udvalget nedsættes


Politikernes langtidsplanlægning rækker imidlertid ofte kun til næste valg. Men skal politikere beskæftige sig med skov, skal de være bevidste om, at skovene ikke kan leve med den tidshorisont, der normalt er politikernes hverdag. Beslutningerne – og desværre også mangel på beslutninger – har konsekvenser måske 100 år ud i fremtiden.
 
Efter flere års udskydelse blev det endelig klart for miljøministeren. Der var akut brug for et eftersyn af politikken for de danske skove, og i juli 2010 blev der nedsat et udvalg til at se på sagen.
 
Men knap var udvalget kommet i gang, førend rammerne for udvalgsarbejdet – delvist (men også kun delvist) som følge af formuleringerne i udvalgets kommissorium – så ud til at blive begrænset i en sådan grad, at Skovforeningens fortsatte deltagelse ville være uden mening.
 
 

Urimelige krav til udvalget

 
Der blev fremsat krav om:
  • at alle forslag fra udvalget skulle holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer i Miljøministeriet,
  • at kun forslag, som alle udvalgsmedlemmer var enige om, ville komme med i rapporten, og
  • at alle forslag som skulle med i udvalgets rapport skulle være umiddelbart politisk gennemførlige.
Disse betingelser ville gøre en skovpolitisk rapport komplet uegnet som en politisk værktøjskasse i en fremtidig skovpolitik. Og en sådan rapport ville Skovforeningen ikke kunne stå bag. Og derfor heller ikke deltage i udarbejdelsen af.

Kravene til en skovpolitiks langsigtede horisont indeholder således ikke kun forslag, der ser ud til at være gratis for samfundet og som samtidig kan gennemføres hér og nu.

At skovbrugets økonomiske rammevilkår endvidere ikke direkte fremgik af udvalgets kommissorium gjorde ikke arbejdet lettere.

Det er vel heller ikke utænkeligt, at der ville kunne fremkomme fornuftige og nødvendige forslag fra nogle udvalgsmedlemmer, selvom et enkelt eller nogle få medlemmer ville være uenige heri – og derfor kunne blokere for, at de kom med i rapporten?!

Hvor er al værktøjet i den skovpolitiske værktøjskasse henne i denne situation?
 
 

Løsninger blev fundet


Heldigvis blev der fundet nogle løsninger på flere af disse – nærmest prohibitive – problemer for Skovforeningens fortsatte deltagelse i udvalgsarbejdet.

Således blev udvalgsmedlemmerne enige om, at kommissoriets krav til et bæredygtigt skovbrug også indeholder kravet til et økonomisk bæredygtigt skovbrug.

At det så når det kom til stykket ved udformningen af de konkrete forslag efterfølgende var vanskeligt eller umuligt at fastholde alle medlemmer på synspunktet er en helt anden sag.

Vigtig var også udvalgets erkendelse af, at alle tiltag til forbedringer – uanset om disse måtte være på biodiversitetsområdet, på det økonomiske område eller et hvilket som helst andet område – vil koste penge.

Det førte til, at også mere visionære, omkostningskrævende forslag alligevel blev medtaget i udvalgsrapporten. Også selvom udvalget hermed kom til at udvise en form for civil ulydighed ved at gå ud over kommissoriets krav om at holde alle forslag inden for ministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Men igen: Der skal være værktøj i den skovpolitiske værktøjskasse. I modsat fald fortsætter politikerne blot passiviteten. Det vil sige: Ingen politik for skovene.

Ser man Skovpolitisk Udvalgs rapport igennem er der dog mange forslag, der vil gavne skovene og herunder også skovbrugets økonomi. Og det er vigtigt at komme frem med disse – også selvom der er meget vigtige forslag, som ikke er kommet med.
 
 

5 hovedkapitler

 
Udvalgets anbefalinger falder inden for følgende 5 hovedkapitler:
 
  • Udvikle og sikre skovenes økonomiske bæredygtighed
  • Bevar og styrk den biologiske mangfoldighed i skovene
  • Et øget bidrag til Danmarks klimaforpligtelser
  • Bedre muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skovene
  • Skovene i international sammenhæng
Nedenfor gennemgås ganske få af de konkrete anbefalinger fra udvalget. Den efterfølgende artikel omtaler samtlige 39 anbefalinger.
 
 

Udvalgte anbefalinger


Skovbrugets rammevilkår

Skovenes driftsøkonomi har gennem en lang årrække været trængt. Skovpolitiske initiativer skal derfor analyseres med udgangspunkt i konsekvenserne for den langsigtede økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. Og det skal undersøges, om erhvervets økonomiske rammevilkår i dag – og herunder beskatningen af erhvervet – fører til en uhensigtsmæssig skovdrift.

Udvalget erkender, at der i dag sker en beskatning af værdier der ikke er afhængig af produktionspotentialet, men sker på baggrund af skovejendommenes herlighedsværdier.
 
 

Styrk bæredygtig produktion og forbrug af træ og træprodukter

Der skal – bl.a. gennem forskning og produktudvikling – ske en bæredygtig forøgelse af skovenes produktion samt fremme forbruget heraf, så skovene fortsat kan levere træprodukter og andre skovprodukter af høj kvalitet til samfundet uden negativ virkning på andre miljøgoder fra skovene.
 
Der stilles samtidig forslag om, at der udarbejdes et træbyggeprogram samt udarbejdes en national handlingsplan for biomasse.
 
 

Værdisæt skovens velfærdsydelser

Skovene leverer så mange ydelser til samfundet, som ingen kender værdien af. Kun hvis sådanne ydelser værdisættes kan der på baggrund af cost/benefit analyser tages beslutning om det rette niveau for produktionen af disse ydelser.

En værdisætning vil også kunne medvirke til, at der for flere af disse ydelser sker en betaling for produktionen, jf. forslaget om øget biodiversitet.
 
 

Etabler en hugstudligningsordning

Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at der etableres en konjunkturudligningsordning for skovbruget, der skal kunne anvendes såvel i den almindelige skovdrift som i forbindelse med stormfald.
 
 

Mere biodiversitet i alle skove

Under forudsætning af, at der findes en finansieringsmodel herfor anbefaler Udvalget, at der sikres et højere niveau af biodiversitet i skovene.
 
 

Tilskud til grønne driftsplaner

Udvalget anbefaler, at der genindføres tilskud til udarbejdelsen af grønne driftsplaner og til rådgivning om bæredygtig skovdrift.
 
 

Frit brændselsvalg

Udvalget foreslår et frit brændselsvalg for mindre decentrale varmeværker.
 
 

Bæredygtighedskriterier for biomasse

Udvalget foreslår samtidig, at regeringen arbejder for at få internationale kriterier for bæredygtighed i produktionen af biomasse, og at også importeret biomasse skal være bæredygtigt produceret, så der kan skabes mere lige konkurrence i handlen med biomasse.
 


Forbedrede adgangsmuligheder for friluftsliv skal ske gennem lokal dialog og samarbejde

Udvalget anbefaler bl.a., at der etableres et rejsehold, der kan være medvirkende til at løse konkrete lokale udfordringer som alternativ til udvidelser i de generelle adgangsregler.
 
 

Ændringer i beskatning

 

Mange skovejere vil givetvis spørge: Hvor er de forslag, der virkelig vil rette op på erhvervets manglende økonomiske bæredygtighed, nemlig konkrete forslag til ændringer i beskatningsforholdene?

Det korte svar er: De er der ikke. Hvorfor?

Fordi, der var enkelte medlemmer af udvalget, som ikke kunne bakke op om sådanne forslag. Oven i købet medlemmer, som intet økonomisk har i klemme i skovenes fortsatte drift – endsige har noget som helst økonomisk ansvar for skovene.

Efter Skovforeningens opfattelse en urimelig arrogance over for et erhverv, som de samme organisationer ikke føler sig for gode til at stille yderligere – også omkostningstunge – krav til.

Udvalget kunne dog – som nævnt ovenfor – gå med til et forslag om, at det skal undersøges, om erhvervets økonomiske rammevilkår – og herunder også beskatningsforholdene – har en negativ indflydelse på den gennemførte skovdrift. Men altså ikke direkte forslag hér og nu til forbedringer i de beskatningsmæssige rammevilkår.
 
 

Det videre arbejde

 
Svagheden i kun at medtage forslag, som alle udvalgsmedlemmer kan bakke op om, viser sig med al ønskelig tydelighed hér.

Nødvendigheden af at etablere bedre økonomiske rammevilkår for erhvervet bliver jo ikke mindre påtrængende, blot fordi et enkelt eller nogle ganske få medlemmer af udvalget ikke kan eller vil indse nødvendigheden heraf.

Derfor bliver det en stor og vigtig opgave for Skovforeningen i den videre proces at fortælle politikerne, hvad der er behov for, og hvorfor forslagene ikke blev medtaget i rapporten.

Skovforeningen er fortsat af den opfattelse, at det at opnå enighed om stillede forslag så langt hen ad vejen er en positiv og nødvendig tilgang til et udvalgsarbejde, og at det gavner den videre politiske proces. Men vi er ikke enige i, at den laveste fællesnævner på denne måde bør være styrende for hvilke forslag der samlet set kan medtages og dermed indgå den videre skovpolitiske proces.

Vi mener, at muligheden for at fremsætte flertals- og mindretalsudtalelser i en udvalgsrapport også har en værdi for de politikere, der efterfølgende skal træffe beslutninger om hvilke værktøjer, der skal tages op af værktøjskassen i udformningen af skovpolitikken.

Arbejdet i udvalget har været meget spændende og omfattende. Såvel for formanden som for sekretariatet og udvalgsmedlemmerne samt for disses baglande. Derfor er det ærgerligt, at udvalgsrapporten ikke kommer rundt i alle skovpolitikkens hjørner. Det har været frustrerende som medlem af udvalget at skulle leve med.

Derfor er konklusionen på den foreliggende udvalgsrapport, at den – som udtrykt i en tidligere leder i dette blad – er mangelfuld, men nødvendig.

Vigtigst er det imidlertid, hvis rapporten kan få flere politikere til at turde bruge ordet ”skov” – og endnu vigtigere ordet ”skovpolitik” – i deres videre daglige politiske arbejde. Så skal de øvrige, ikke nævnte forslag nok dukke op.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.