Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Prisen går amok på brænde fra skoven

 
27. august 2013
Pressemeddelelse fra Dansk Skovforening
 
 
Både regering og opposition vil lægge afgift på brænde. Skatteministeriet foreslår nu 275 kr. pr. rummeter brænde af løvtræ og 226 kr. pr. rummeter brænde af nåletræ. Det vil fordoble prisen på brænde fra skoven. Eksempler (inklusive moms):
 
  • Bøgebrænde leveret ved skovvej i 2.7 m længde stiger cirka 80 % (fra 346 til 621 kr. pr. rummeter).

  • Gran- og fyrrebrænde leveret ved skovvej i uspecificerede længder stiger cirka 100 % (fra 230 til 456 kr. pr. rummeter).

  • Sankebrænde af bøg hvor køberen fælder træerne (selvskovning) stiger cirka 140 % (fra 196 til 471 kr. pr. rummeter).
 
 
 
Kurverne viser den konstaterede prisudvikling 2006-2012 ifølge indberetninger til Skovforeningens prisstatistik (fuldt optrukken linje) samt 2012-prisen tillagt afgiften frem til 2020 som foreslået af Skatteministeriet (stiplet linje). Alle priser er inflationskorrigeret og angivet i 2013-niveau.

 


Historien bag brændeafgiften

 
Formålet med afgiften med det uforståelige og vildledende navn ”forsyningssikkerhedsafgift” er at tjene penge til statskassen. Pengene skal dække hullet når forbrugere og virksomheder gør som politikerne vil have: Bruger mindre kul, olie og gas og derfor betaler færre afgifter.
 
At forsyningssikkerhedsafgiften rammer brænde har aldrig været planlagt eller ønsket af politikerne. Men politikerne mener at de er nødt til at vedtage brændeafgiften nu fordi den, til deres overraskelse, er en konsekvens af deres eget energiforlig i 2012.
 
Denne hovsa-politik vil skade massivt og på mange områder. Politikerne bag brændeafgiften har lukket øjnene for hvor galt det bliver:
 
 

Brændeafgiftens skadevirkninger

 
Prischokket på brænde vil ramme husholdningernes økonomi, især i landdistrikterne.
 
Danske hjem vil blive opvarmet af affaldstræ, brænde købt i nabolande og sort handlet træ. Det vil forurene miljøet og øge CO2-udledningen. Vi får ikke den ønskede omstilling til vedvarende energi og et fossilfrit Danmark.
 
Brændeafgiften er desuden et historisk angreb på skovenes økonomi og dermed på bæredygtigheden i meget store dele af Danmarks skove. Det vil ramme løvskovene og deres udbredelse særlig hårdt. Skovenes træproduktion og generelle pleje bliver dårligere.
 
Den smule indtægt staten kan få på afgift af lovligt brænde vil blive opslugt af tabet af moms ved øget grænsehandel, ulovligt brændesalg og af det uhyrlige bureaukrati til administration og kontrol af afgiften.
 
Læs detaljerne om brændeafgiftens 7 forbandelser.

 


Yderligere oplysninger

  • Jan Søndergaard, direktør i Dansk Skovforening, js@skovforeningen.dk, 4020 0597

  • Martin Einfeldt, kommunikationschef i Dansk Skovforening, me@skovforeningen.dk
 

Tidligere nyheder i sagen

 
23. august 2013
Brændeafgiftens 7 forbandelser
Brændeafgiften er hovsa-politik der vil skade massivt og på mange områder. Politikerne bag afgiften har lukket øjnene for hvor galt det bliver. Læs detaljerne om brændeafgiftens 7 forbandelser.
 
14. august 2013
Forslag til brændeafgift i høring
Et udkast til forsyningssikkerhedsafgift, blandt andet på brænde, er nu i høring. Der foreslås en delvis fritagelse for sankebrænde, men det forhindrer ikke de mange negative konsekvenser en afgift på det øvrige brænde til private.
 
6. marts 2013
Et svar fra Holger K. Nielsen på ti spørgsmål om brændeafgiften
Skal brændeafgiften pålægges træ som endnu ikke er blevet til brænde, blev Skatteministeren spurgt om. Svaret er nu kommet.
 
25. februar 2013
Ti nye spørgsmål til Holger K. Nielsen om brændeafgiften
Brændeafgiftens problemer bliver fortsat taget op overfor regeringen. Se Skatteudvalgets 10 seneste spørgsmål til Skatteministeren, blandt andet om afgifter på halvfabrikata er vejen frem.
 
30. januar 2013
Ministre afslår møder om brændeafgift
Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard vil ikke tale med Skovforeningen om brændeafgiftens skadelige virkninger for fx klima, miljø, skove, landdistrikter, grænsehandel, sort brændehandel. Vi beder nu Ida Auken om et møde.
 
30. januar 2013
Sandheden om danskernes sorte brænde
Mange medier fortæller i dag at 2/3 af brændeforbruget som kommer fra ikke-registrerede kilder. Men det er ikke sort brænde alt sammen. Der er masser af lovligt, ikke-registreret brænde som det er praktisk umuligt at lægge brændeafgift på.
 
30. januar 2013
Sådan kan politikerne løse brændeafgiftens problemer
Undtag alt brænde fra afgift. Så er der ingen problemer med EU, og miljøet, skovene og landdistrikterne slipper for brændeafgiftens negative konsekvenser. Og statens tab af indtægter bliver langt, langt mindre end politikerne har fået at vide.
 
29. januar 2013
Venstre spørger skatteministeren om brændeafgiften og EU
Skatteministeren svarer at ministeriet er i gang med at undersøge grundlaget for forsyningssikkerhedsafgiften og vil i den forbindelse også kontakte Europa-Kommissionen for at drøfte den nærmere afgrænsning af afgiften.
 
17. januar 2013
Regeringen vil fritage sankebrænde for afgift hvis EU giver lov
To ministre i samråd i dag: Regeringen vil fastholde energiaftalens forsyningssikkerhedsafgift, også på biomasse, men forsøger at få EU til at acceptere at sankebrænde bliver undtaget. Se tv fra samrådet.
 
20. december 2012
Skovforeningen beder to ministre om møder om brændeafgiften
Læs Skovforeningens brev til skatteminister Holger K. Nielsen og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
 
19. december 2012
Politisk angreb på brændeafgifterne
Den planlagte brændeafgift udløser nu politiske reaktioner i form af samråd og skriftlige spørgsmål. De to relevante ministre, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard, har endnu ikke ytret sig i debatten.
 
11. december 2012
Brændehandlere til kamp mod en afgift på brænde
Danske forhandlere af pejsebrænde og træpiller har stiftet brancheforening som en direkte reaktion på den varslede afgift på pejsebrænde og træpiller til rumopvarmning.
 
16. november 2012
Grotesk afgift på brænde
Man skulle tro at det var løgn: I forventning om at Danmark bliver et mere fossilfrit samfund, vil Folketinget lægge afgift på vedvarende og CO2-neutrale brændsler som brænde og træflis til rumvarme. Læs lederen fra Skoven 11/2012.
 
16. november 2012
Ugens debat om brændeafgifter
Skovforeningens pressemeddelelse ”Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt” har skabt voldsom debat i medierne og i Folketinget om den planlagte afgift på brænde. Her er nogle af de mange reaktioner.
 
12. november 2012
Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt
Pressemeddelelse fra Skovforeningen: Regeringens planlagte afgift på brænde vil øge grænsehandelen, CO2-udledningen, markedet for sort brænde, afbrændingen af urent træ, forringe plejen af skovene og kræve et uhyrligt bureaukrati.

9. november 2012
Prisen på brænde og sankebrænde fra skovene 2003-2011
I 2011 var gennemsnitsprisen 280 kr./rm for bøgebrænde i 2,7 meter længde og 156 kr/rm for sankebrænde af bøg. Prisen for sankebrænde har været helt stabil siden 2004.
 
16. oktober 2012
Afgift på brænde: Hvor meget, hvornår, hvordan og kan det undgås
Folketingets brede energiforlig i 2012 indeholdt en afgift på brænde. Men det er helt uklart hvordan reglerne bliver i praksis. Skovforeningen arbejder for at træ som miljøvenlig energikilde ikke bliver straffet økonomisk.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.