Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovbrande i Danmark: Årsager, eksempler og regler

 
 
3. juli 2014
Pressemeddelelse fra Dansk Skovforening
 
"Vi har lejrbål her, mellem stammer og træer" lyder den kendte lejrbålssang. Det er hyggeligt med bål, men det kan ende galt.
 
Der er årligt ca. 2000 udrykninger til skovbrande. Som regel nedkæmpes branden hurtigt, og skaden er lille. Men der er flere eksempler på brande der bredte sig over flere hundrede hektar.
 
Med hjælp fra Poul Arne Madsen, direktør hos Dansk Plantageforsikring, og Peter Friis Møller, seniorrådgiver i GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser) har vi sammensat denne liste over de vigtigste årsager til skovbrande i Danmark:
  • Uforsigtighed med åben ild, bål og aske med gløder.
  • Ukontrollerede (mark)afbrændinger der breder sig ind i skoven.
  • Rygning. Det er dog næppe nær så hyppig en årsag som det har været.
  • Fyrværkeri.
  • Ammunition.
  • Pyromani.
  • Ophedede køretøjer og maskiner.
  • Lynnedslag. Det er dog ret sjældent i Danmark da tordenvejr ofte ledsages af kraftig regn som hurtigt slukker ilden.
  • Måske glasskår der fungerer som brændglas.
Ofte er brandårsagen ukendt, men der er ingen tvivl om at langt de fleste skov- og naturbrande skyldes mennesker.
 
Sikkert er det at tørke og vind er meget vigtige. Ofte er vinden afgørende for om og hvordan en brand udvikles og breder sig.
 


Forbud mod åben ild

 
I Danmark er det forbudt at tænde bål og bruge kogeapparater eller på anden måde skabe risiko for brand i skovene og på udyrkede arealer.
 
Tobaksrygning er forbudt i nåletræsbevoksninger og i unge løv- og nåletræskulturer samt i disses umiddelbare nærhed fra 1. marts til 31. oktober.Tobaksrygning kan helt forbydes i skoven og i særligt udsatte områder. I så fald skal forbuddet fremgå af skiltning.
 
 

Eksempler på skovbrande i Danmark

 
2014: Efterladt grill
Trods forbuddet mod brugen af åben ild, var det en grill antændt direkte på skovbunden som var årsag til branden i Tisvilde Hegn i juni 2014. Branden opstod formentlig fordi bålet ikke var slukket ordentligt. Indsatsleder Klaus Larsen, Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab, var rystet over at nogen kunne finde på at antænde en grill på stedet: - Det er et rent held at ilden ikke har nået at brede sig mere, der er masser af vind, og naturen er knastør netop nu, sagde han til Gribskovavisen.dk.
 
2013: Flishugger brød i brand
I 2013 udbrød der skovbrand på 6 hektar i Klosterheden Plantage. Branden var forårsaget af en stor flishugger der brød i brand. Maskinføreren kunne ikke forhindre branden i at sprede sig til det tørre træ som han var ved at hugge til flis. Herefter gik det stærkt da branden fortsatte i den omgivende skov.
 
2011: Cigaretskod futtede det hele af
Da der i 2011 udbrød brand i Gyttegård Plantage i Hejnsvig nær Billund, skyldtes det formentlig et cigaretskod. Skovfoged Claus Simonsen var dengang ikke i tvivl om at den skyldige sandsynligvis var en skovgæst der smed et skod fra sig: - I det tørre græs har den lille gnist været nok til at sætte ild til skovbunden, udtalte han i Jydske Vestkysten. Pga. tørke og vind bredte branden sig ekstremt hurtigt og nåede at fortære ca. 30 hektar af plantagens i alt 500 hektar. Størstedelen af det brandhærgede areal udgjordes dog af hede- og mosearealer, mens kun godt 2 hektar var højskov.
 
1992: Exceptionelt høje omkostninger
I juli 1992 brændte i alt 200 hektar i Tranum og Rødhus Plantage syd for Blokhus. Sydvestenvinden fik branden til at brede sig ud mod havet og var med til at begrænse skaderne. Røgen kunne dog ses helt fra Aalborg Lufthavn, og 400 campister blev evakueret. Da branden var slukket, var der sket ødelæggelser for omkring 7 millioner kroner. - Det er helt, helt usædvanligt for Danmark. Typisk ligger omkostningerne på under 10.000 kroner, fortalte skovfoged Henrik Jørgensen den gang til Politiken.
 
1947: Granater fra 2. Verdenskrig
En af de største danske skovbrande i nyere tid skete i 1947 i Kompedal Plantage, Midtjylland. 1600 hektar brændte. Branden skyldtes efterladt ammunition fra 2. Verdenskrig. Det havde været en meget varm og tør sommer. Heder og granskove var som en krudttønde. Tyskerne i Kompedallejren havde brugt plantagen som skydemål for artilleri, men nogle af granaterne var forsagere, og det gav de katastrofale følger i 1947. Skovbranden hærgede i omkring 48 timer og ødelagde næsten halvdelen af plantagen.
 


Læs mere om reglerne for rygning, åben ild og erstatningsmuligheder

 
Artiklen Pas på skovene i sommervarmen.


Yderligere oplysninger


Hans M. Hedegaard, chefkonsulent i Dansk Skovforening, hmh@skovforeningen.dk, telefon 4025 7098
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.