Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Vigtigste budskaber



Her er Skovforeningens vigtigste budskaber i de vigtigste sager vi arbejder med.

Læs mere om baggrunden for budskaberne og om flere aktuelle sager i skovbruget og skovpolitikken i Skovforeningens årsberetning


Skovpolitik generelt

  • Der er hårdt brug for Regeringens og Folketingets bud på hvordan skovbruget skal kunne opfylde alle samfundets gode ønsker til skovene: Mere træ (verdens mest miljøvenlige råstof) til byggeri, produkter og energi, mere biodiversitet, bedre oplevelsesmuligheder, øget beskæftigelse og alt sammen på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

  • Der er mangler sammenhæng og konsekvens når Danmarks reelle skovpolitik føres i fx, Energi-, Forsynings og Klimaministeriet, Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Finansministeriet. Ofte uden tanke på skovene og skovbruget, men med mærkbare konsekvenser for dem. Beslutninger på helt andre politikområder kan ramme skovene utilsigtet og urimeligt hårdt. Mest uhyggeligt  så vi det med brændeafgiften som heldigvis blev stoppet.

  • SR-regeringen skrev et nationalt skovprogram, men lagde det i skuffen da 2015-valget blev udskrevet. Danmark har dog stadig brug for et nyt skovprogram (det seneste er fra 2002).

Skovøkonomi

  • Skovpolitikken skal sætte skovbrugets økonomi og konkurrenceevne øverst. Økonomi er forudsætningen for alt hvad vi vil med skovene - både mere træ, mere natur og mere friluftsliv. Økonomi er det nødvendige middel, ikke målet. Skovbruget må sætte økonomien øverst fordi skovbruget har det økonomiske, juridiske og praktiske ansvar for skovene.

  • Skovenes indtægter kommer ujævnt fordelt over årene. Derfor er faste årlige udgifter gift for skovenes økonomi: Likviditetsproblemer kan få skovejerne til at tænke kortsigtet og kan koste naturværdier.

  • Handlefrihed er afgørende for bæredygtighed. Det begynder med økonomisk handlefrihed.

Skat på skov

  • Generationsskifte er et særligt problem for skovene som typisk har meget lavt afkast i forhold til den bundne formue. Generationsskifteafgiften kan koste naturværdier.

  • Vurdering af skovene som SKAT i hvert fald siden 2002 har vurderet forkert, og mange skove må regne med at betale for høj jordskat frem til 2020.

Træ

  • Det er nødvendigt at producere og bruge træ. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof, og træ er helt afgørende for et fossilfrit samfund.

  • Der er brug for et dansk træbyggeprogram som anbefalet af Skovpolitisk Udvalg i 2011. Træbyggeprogrammet skal sikre øget anvendelse af træ i byggeriet i Danmark fordi træbyggeri har så mange fordele - for miljø, klima og økonomi. Programmet skal også sikre mere forskning, udvikling, undervisning og forbrugerinformation om træ.

Energi og klima

  • Det er godt at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det er også godt at en energikommission skal se på energipolitiske mål og virkemidler for 2020-2030.

  • Skovbruget yder et væsentligt bidrag til et fossilfrit Danmark: Skovene opsuger CO2 og lagrer kulstof - og producerer en fossilfri, vedvarende, lokal og forsyningssikker energikilde. Hvis politikerne giver en klar og langsigtet udmelding om biomassens plads i energiforsyningen, vil skovejerne selv investere ekstra i foryngelser af skovene så biomasseproduktionen øges.

Biodiversitet

  • Der er et enormt potentiale for mere biodiversitet i skovene. Især i de private skove hvor der historisk set er bevaret mest biodiversitet i Danmark.

  • Folketinget bør beslutte hvor og hvordan Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte Danmarks biodiversitet skal opfyldes og hvor mange penge der skal bruges på det.

  • Frivillighed er nøglen til at få skovejerne til at spille med. Frivillighed virker bedre og billigere end tvang. Frivilligheden medfører en ekstra indsats fra skovejerne, øget samarbejde, øget ansvarlighed, mere langvarige resultater og mere tillid fra lodsejerne til systemet.

  • Forskerne bør udvikle et katalog over virkemidler med vurderinger af hvor meget biodiversitet man får for pengene med hver enkelt de mange mulige metoder.

Planlægning

  • Planlægning af trafikanlæg, byudvikling og andre store projekter i landskabet skal tilgodese naturværdier og private lodsejeres interesse for at medvirke til naturgenopretning. Ellers dræber man fremtidige samarbejder med lodsejerne om at skabe mere natur.

Stormfald

  • Stormfaldsordningen har åbenlyse svagheder - uklarhed om hvornår ordningen aktiveres, uens vilkår i forsikrings- og tilskudsordningerne, unødvendigt administrativt bøvl og manglende mulighed for at komme med under ordningen for skove der ikke blev tilmeldt i 2001. Vi ønsker problemerne løst så hurtigt som muligt, det vil sige inden næste stormfald.

Skovsundhed

  • Skovene er truet som aldrig før af sygdomme og skadedyr der kommer til Danmark udefra og etablerer sig i Danmark. Truslen er permanent på grund af globalisering og klimaforandringer. Der er brug for øget overvågning samt forskning i forebyggelse og behandling af problemerne - og rådgivning til skovejerne.
 

Adgang og friluftsliv

  • Der er ikke behov for at ændre de gældende adgangsregler. Målinger viser at 93-94 % af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres mulighed for at færdes i naturen. Lokale problemer skal løses lokalt og ikke ved ændringer i de generelle adgangsregler.

  • Der er til gengæld brug for mere oplysning om gældende regler og adfærdspåvirkning lokalt i forhold til ulovlig færdsel der skaber problemer (fx løse hunde og mountainbike kørsel steder hvor cykling ikke er tilladt).
     
  • Friluftspolitikken skal satse på at udvikle et godt samarbejde mellem lodsejerne og lokalsamfundet. Der er lang erfaring for at det giver de bedste oplevelser for danskerne.

  • En udvidet generel adgangsret vil have mange negative konsekvenser. Udvidet generel adgangsret vil øge sliddet på naturen, øge brugergruppers risiko for at komme til at genere hinanden, mindske lodsejerens mulighed for at koordinere aktiviteterne og mindske lodsejerens retssikkerhed og indtægtsmuligheder. Ved enhver ændring af de formelle adgangsregler skal alle konsekvenser undersøges og vurderes på forhånd.

EU

  • Der er behov for en god implementering af EUs skovstrategi for at sikre koordinering af al den spredte lovgivning der påvirker skovene.

  • Vi er meget positive over for Regeringens hensigt (i regeringsgrundlaget, juni 2015) om en mere systematisk og ensartet implementering af EU-regler.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.