Natura 2000 - Processen

I Danmark er det besluttet at der skal gennemføres en planlægning for Natura 2000-områderne, der kan sikre en gunstig bevaringsstatus. Kravet til planlægning er fastsat i skovlovens §§ 14-24. Den første planlægningsproces startede i 2006 og blev afsluttet i 2012, hvor de endelige skovhandleplaner blev godkendt.

For skovnaturtyperne skal planlægnings gentages med 12-årige intervaller, mens det for den lysåbne natur er hvert sjette år.

Planlægningsprocessen

Planlægningsprocessen for Natura 2000-områderne på fredskovspligtige arealer er lovfæstet i bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning og processen har følgende faser:

Basisanalyse – indeholdende:
- Kortlægning
- Vurdering af tilstand
- Resume
Dialogproces
Skovplan – indeholdende:
- Mål for naturtilstanden
- Indsatsprogram for planperioden
Skovhandleplan – indeholdende:
- Prioritering af forvaltningsindsatsen
- Forventede initiativer – herunder interessentinddragelse
- Fordeling af indsatsen mellem stat, kommune og andre offentlige myndigheder

Efter første planperiode er der fastsat en ny planproces i Lov om ændring af miljømålsloven. I forhold til den første proces er idefasen taget ud og i stedet er indskrevet et krav om tidligere inddragelse af lodsejerne. Den nye proces gennemføres i perioden 2013-2015 for de lysåbne naturtyper.

Den nye proces vil forløbe som følgende:

Basisanalyser og dialogproces:
Naturstyrelsen udarbejder basisanalyser, som offentliggøres senest samtidig med at der igangsættes en dialogproces. Her informerer naturstyrelsen myndigheder, foreninger og særligt berørte lodsejere om basisanalyser og drøfter ideer forud for udarbejdelse af forslag til skovplaner.

Skovplan

Naturstyrelsen udarbejder et første udkast til Natura 2000-skovplanen.

Forslag til skovplaner skal offentliggøres senest 1 år efter offentliggørelsen af basisanalyserne. Herefter skal der være en 12 uger hørings periode, hvor alle interesserede kan indgive høringssvar. Miljøministeren vedtager efterfølgende planen. Der gælder dog særlige høringsregler, hvis det offentliggjorte planforslag ændres væsentligt.

Skovhandleplaner
Når Skovplanerne er godkendt har Naturstyrelsen et halvt år til at udarbejde et udkast til handleplaner, som herefter sendes i 8 ugers offentlig høring.

Når Skovhandleplanerne er vedtaget skal de implementeres gennem aftaler med lodsejerne.

Planprocessen for skovene gennemføres som nævnt hvert tolvte år, mens planprocessen for de lysåbne arealer gennemføres hvert sjette år. Hvert andet år falder planprocesserne sammen og skal her så vidt muligt koordineres.

Næste planproces

Som nævnt er næste planproces for de lysåbne naturtyper sat i gang i 2013.

Tidsplanen for 2. generation af Natura 2000-planerne (for lysåbne naturtyper/det åbne land) ser således ud:

20. december 2013: Basisanalyser offentliggjort
Forår 2014: Ide- og dialogfase: Naturstyrelsens naturforvaltningsenheder informerer om basisanalysernes indhold. Inddragelse og information til lodsejere.
Ultimo 2014: Forslag til Natura 2000-planer 2016-21 sendes i offentlig høring.
2015: Endelige Natura 2000-planer 2016-21 offentliggøres.

For de fredsskovspligtige Natura 2000-arealer løber de gældende planer frem til 2020, dvs. den nye planproces for de skovbevoksede arealer begynder i 2021.

Myndigheder

Naturstyrelsen har ansvar for udarbejdelse af Natura 2000-planerne for hvert af de udpegede områder. Naturstyrelsen og kommunerne har i fællesskab ansvar for udarbejdelse af handleplanerne, der følger op på Natura 2000-planerne.

Naturstyrelsen har dog alene ansvaret for de dele af handleplanerne, der vedrører de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer dvs. for skovhandleplanerne og er derfor myndighed på disse. Kommunerne er derimod myndighed på handleplanerne for de lysåbne naturtyper.

Formulering af høringssvar

Skovforeningen anbefaler, at når du har fundet ud af, hvad du ønsker at spille ind med af gode ideer, elementer du ønsker at gøre indsigelser over for eller fejl, som bør rettes, anvender følgende retningslinjer til at kvalitetssikre dit svar:

Gør det kort – Jo mindre der står jo større sandsynlighed er der for at det bliver læst.
Vær præcis – Angiv altid nummeret på den eller de planer du kommenterer på og hvis du referere til bestemte sætninger/afsnit så angiv afsnitsnummer og sidetal. Marker evt. på et kort, hvis det er helt specifikke arealer du kommenterer på.
Brug faglige argumenter og lokal viden – Der er større chance for at blive hørt hvis der ligger faglighed eller lokal viden bag indsigelserne.
Synliggør konsekvenser og uhensigtsmæssigheder, for eksempel hvad en udvidelse af en bestemt naturtype vil betyde for de omkringliggende arealer. Illustrer evt. på kort.
Vær konstruktiv – angiv hvis muligt dit forslag til løsning af eventuelle problemer.

Mere information

Tanja Blindbæk Olsen
Tlf.: 3378 5214
to@skovforeningen.dk