Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Fakta om Danmarks skove



Danmarks skovareal vokser


Skov & Landskab på LIFE, Københavns Universitet, har i "Skove og Plantager 2009" på baggrund af stikprøvemålinger skønnet Danmarks skovareal til 579.700 ha. Det svarer til 13,5 % af hele landets areal. Heraf er:
  • 41 % rene nåleskove
  • 39 % rene løvskove
  • 12 % blandede løv- og nåleskove
  • 4 % juletræer
  • 3 % midlertidigt ubevoksede arealer eller ubevoksede arealer der indgår i skovdriften, fx veje.
Den mest almindelige træart i de danske skove er rødgran (16 % af skovarealet). Den næsthyppigste træart er bøg (13 % af skovarealet)
Andelen af løvtræ er størst i landets østlige egne, mens nåletræerne dominerer de vestlige egne
Yderligere 1,1 % af Danmark, i alt 48.100 ha, er bevokset med træer uden at det falder ind under FAOs definition på "skov".
 
 

Udviklingen i skovarealet

  • Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal så det i 2100 bliver knap 1.100.000 ha (= cirka 25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet vokset med cirka 3000 hektar om året, så det går i den rigtige retning, men det skal gå cirka dobbelt så hurtigt hvis fordoblingen skal nås til år 2100.
  • Det er løvskov, især eg, vi får mere af i øjeblikket.
  • Tilplantningen sker især i Jylland.

 

Ejerne af Danmarks skove

  • 73 % af skovene ejes af private personer, selskaber eller fonde
  • 18 % er statsskove som drives af Miljøministeriet
  • 6 % ejes af andre offentlige institutioner (kommuner, forsvaret og Folkekirken)
  • 3 % har det ikke været muligt at identificere ejerforholdet på.
I alt er der 26.000 skovejendomme i Danmark. De fleste er meget små, fx dækker de 17.000 mindste tilsammen 35.000 ha eller 7 % af det samlede
skovareal.
 


Mere træ i skovene hvert år

  • I alt der cirka 113 millioner m3 træ i Danmarks skove (heraf 54 % løv og 46 % nål). Det svarer til en terning der er 483 meter på hver led.
  • Hugsten er cirka 2,5 millioner m3 træ om året. Halvdelen er brænde, flis og andet energitræ.
  • Den biologiske tilvækst er 5 millioner m3 træ om året. Heraf kan 4 millioner m3 udnyttes, resten er fx urørt skov, skovbryn, vådområder og efterladte træer.
  • Der kan derfor hentes yderligere 1 million m3 energitræ ud af skovene hvert år – og samtidig kan der leveres mere træ til forædling i industrien. Alt dette træ kan skaffes frem hvis prisen er rigtig – og det vil stadig være billigere for samfundet end de andre former for vedvarende energi, fx vindmøller og biogas.


Skovene er gode for miljøet – og for mennesker

  • Skovene producerer verdens mest miljøvenlige råstof - træ. Træ er CO2-neutralt og fornyeligt.
  • Skovene beskytter grundvandet. Der bruges næsten ingen sprøjtemidler i skovene.
  • Skovene giver levesteder for dyr og planter. Skovene huser mere liv end noget andet sted i Dan-marks natur.
  • 90 % af alle voksne danskere er i skoven mindst 1 gang om året. De er det mest brugte fritidstilbud overhovedet.


Skovenes økonomi

  • Skovene har indtægter fra salg af træ, jagt, ridning og andre naturoplevelser. Det offentlige kan betale tilskud til fx plantning af løvtræ og naturnær skovdrift.
  • Skovenes udgifter er som regel større end indtægterne når man regner ejendomsskat og renter af generationsskifteskatten med.
Opdateret 13. juni 2012
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.