Fakta om Danmarks skove

Danmarks skovareal vokser

• 250.000 ha bevokset med løvtræer (= 44 % af skovarealet)
• 294.000 ha bevokset med nåletræer (= 52 % af skovarealet)
• 12.000 ha midlertidigt ubevoksede arealer
• 15.000 ha hjælpearealer til skovdriften, fx veje, samt arealer i kategorien "ukendt".

Udviklingen i skovarealet

• Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal så det i 2100 bliver knap 1.100.000 ha (= cirka 25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet vokset med cirka 3000 hektar om året, så det går i den rigtige retning, men det skal gå cirka dobbelt så hurtigt hvis fordoblingen skal nås til år 2100.
• Det er løvskov, især eg, vi får mere af i øjeblikket.
• Tilplantningen sker især i Jylland.

Ejerne af Danmarks skove

• 71 % af skovene ejes af private personer, selskaber eller fonde
• 20 % er statsskove som drives af Miljøministeriet
• 6 % ejes af andre offentlige institutioner (kommuner, forsvaret og Folkekirken)
• 3 % har det ikke været muligt at identificere ejerforholdet på.

I alt er der 26.000 skovejendomme i Danmark. De fleste er meget små, fx dækker de 17.000 mindste tilsammen 35.000 ha eller 7 % af det samlede skovareal.

Mere træ i skovene hvert år

• I alt der cirka 113 millioner m3 træ i Danmarks skove (heraf 54 % løv og 46 % nål). Det svarer til en terning der er 483 meter på hver led.
• Hugsten er cirka 2,5 millioner m3 træ om året. Halvdelen er brænde, flis og andet energitræ.
• Den biologiske tilvækst er 5 millioner m³ træ om året. Heraf kan 4 millioner m³ udnyttes, resten er fx urørt skov, skovbryn, vådområder og efterladte træer.
• Der kan derfor hentes yderligere 1 million m³ energitræ ud af skovene hvert år – og samtidig kan der leveres mere træ til forædling i industrien. Alt dette træ kan skaffes frem hvis prisen er rigtig – og det vil stadig være billigere for samfundet end de andre former for vedvarende energi, fx vindmøller og biogas.

Skovene er gode for miljøet – og for mennesker

• Skovene producerer verdens mest miljøvenlige råstof - træ. Træ er CO2-neutralt og fornyeligt.
• Skovene beskytter grundvandet. Der bruges næsten ingen sprøjtemidler i skovene.
• Skovene giver levesteder for dyr og planter. Skovene huser mere liv end noget andet sted i Dan-marks natur.
• 90 % af alle voksne danskere er i skoven mindst 1 gang om året. De er det mest brugte fritidstilbud overhovedet.

Skovenes økonomi

• Skovene har indtægter fra salg af træ, jagt, ridning og andre naturoplevelser. Det offentlige kan betale tilskud til fx plantning af løvtræ og naturnær skovdrift.
• Skovenes udgifter er som regel større end indtægterne når man regner ejendomsskat og renter af generationsskifteskatten med.

Opdateret 19. november 2009