Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Fyr rigtigt



Brænd rigtigtKorrekt brændefyring forudsætter, at man kun bruger rent og tørt træ. Er træet vådt bruges der energi på at fordampe vandet og derved bliver det vanskeligt at få temperaturen op på et niveau, så gasserne brændes af.
 


Rigeligt med luft

 
Sørg for at tilføre rigeligt med luft – især i starten, hvor det gælder om at få temperaturen hævet hurtigst muligt. Når ilden har godt fat skrues der ned for den primære lufttilførsel og åbnes op fe den sekundære luft. Først når træet er afgasset – det vil sige når flammerne dør hen og der kun er glødende trækul tilbage – kan der skrues helt ned for luften.
 
 

Ren forbrænding

 
Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding - klare gule flammer uden røg - og fuld udnyttelse af træets energi.
 
  1. Brændet skal være tørt
    Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold må højst være 18 %. Ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt - skorstensbrand. af brænde.

  2. Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt
    Brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx skinnende reklamer) som giver meget aske.

  3. Papir er et godt og tørt brændsel
    Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.

  4. Brug ikke for store stykker brænde
    Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.

  5. Fyld ikke ovnen mere end halvt op
    Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder.

  6. Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen
    Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.
 


Hvor kan du købe billigt brænde direkte fra skoven?

 
Du kan købe brænde hos skovejere over hele Danmark.
Se Skovforeningens lister over skove som har brænde salg.
Mere information
Martin Einfeldt
Tlf.: 3378 5203
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.