Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovforeningen i dialog med Konkurrencestyrelsen

 
 
12. marts 2009
Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
 
 
Skovforeningen har i dag mødtes med Konkurrencestyrelsen.
 
Konkurrencestyrelsen anerkender skovbrugets behov for afklaring af rammerne for lovligt arbejde med træmarkedet.
 
Vi har aftalt at Skovforeningen beskriver de aktiviteter om træmarkedet som vi ønsker at gennemføre. Derefter vil Konkurrencestyrelsen vurdere forslagene i forhold til konkurrenceloven og give vejledning og passende skriftlige tilsagn som fjerner den usikkerhed der har været som følge af sagsforløbet de sidste 2 år.
 
Det er positivt at Konkurrencestyrelsen nu udtrykker villighed til at yde en fremadrettet vejledning, så lovligheden af skovbrugets samarbejde ikke fremover vil blive draget i tvivl.
 
 
Brev til Konkurrencestyrelsen
 
Det var Skovforeningen der med dette brev havde bedt Konkurrencestyrelsen om et møde: 
 
 
Til Konkurrencestyrelsen
 
Skovbrugserhvervet har nu gennem en toårig periode afstået fra at have nogen form for markedspolitisk samarbejde med baggrund i Konkurrencestyrelsens anklager. Styrelsens seneste initiativ om fortsat mistænkeliggørelse af erhvervet gennem eventuel yderligere behandling af sagen i Konkurrencerådet finder vi uberettiget og kritisabel, og vi har nu et behov for at Konkurrencestyrelsen går i dialog med erhvervet for at forstå råtræmarkedets forudsætninger og erhvervets muligheder for at hjælpe til at skabe den fornødne gennemsigtighed.
 
Erhvervet har brug for at kunne drøfte en række markedspolitiske spørgsmål fra tid til anden samt løbende at kunne orientere aktørerne om historiske prisudviklinger og udviklingen i det globale marked som vi er en del af.
 
Vi skal i den forbindelse igen understrege, at erhvervet har et akut behov for en meget åben prisdannelse for at sikre en fair konkurrence i forhold til den centraliserede videreforædlingsindustri (vedlagt Supply chain analyse af den danske nåletræsektor, CBS 2007).
 
Vi vil derfor bede om et snarligt møde med Konkurrencestyrelsen, hvor erhvervets repræsentanter får en mulighed for at få afklaret og efterfølgende skriftligt få præciseret erhvervets fremadrettede muligheder for samarbejder. Vi foreslår et møde torsdag den 12. marts 2009 i Skovforeningen, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C.

Med venlig hilsen
DANSK SKOVFORENING
 
Jens Kristian Poulsen  / Jan Søndergaard
 
 
 
Tidligere nyheder i sagen
4. december 2008
Konkurrencesagen: Politiet opgiver tiltale mod Skovforeningen
 
8. september 2008
Nyt om konkurrencesagen
 
10. oktober 2007
Stadig ingen aktiviteter i Handelsudvalget
 
19. februar 2007
Gennemsigtighed i træmarkedet
 
30. januar 2007
Ransagning af dansk skovbrug
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.