Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Fællesnordisk standard for styrkesortering af konstruktionstræ

 
30. september 2009
Ulrik Knaack Nielsen, Dansk Skovforening
 
 
En ny "Fællesnordisk standard for styrkesortering af konstruktionstræ" har set dagens lys. Den tidligere DS 483 er blevet afløst af den fællesnordiske standard INSTA 142, som definerer kvalitets-kravene til visuel styrkesortering af konstruktionstræ til anvendelse i bærende konstruktioner.
 
 
Dansk Standard har i fællesskab med sine nordiske søsterorganisationer udgivet en ny fællesnordiske standard for konstruktionstræ. Skovforeningen har deltaget i det indledende udvalgsarbejde og har kæmpet for at flest mulige af vores træarter ville blive inddraget under den nye fælles Insta 142 standard. Dette er i høj grad lykkedes os.
 
Desværre kunne Abies grandis ikke umiddelbart indplaceres under rammerne af den nye ordning, uden en forudgående og ganske så omfangsrig test af træets egenskaber, hvilket Skovforeningen og Træindustrien ellers forsøgte at få sikret.
 
Skovforeningen har efterfølgende undersøgt hvad det vil koste at gennemføre en sådan test af grandis og foreløbig sat testen på stand-by grundet den økonomiske situation. Heldigvis er den nye standard så godt konstrueret, at tilføjelse af yderligere træarter udelukkende foregår via ændring i et appendiks, hvilket er en forholdsvis enkel procedure. Dette forudsætter naturligvis at de pågældende træarter er testet og fundet godkendt i henhold til standarden.
 
Skovforeningen vil gerne takke de bidragsydere (Løvenholm Fonden, Vallø Stift og Vemmetofte Kloster) som har været med til at sikre det økonomiske fundament i dette for skovbruget så væsentlige arbejde.
 
Hele publikationen kan købes på Dansk Standards hjemmeside, hvor det også er muligt at tilmelde sig et kursus i de nye regler. Kurset er en del serien "handel med og produktion af CE - mærkede byggevarer" og der er foreløbig planlagt to kurser. Det første afholdes 24. november 2009 og det andet afholdes den 8. december 2009.
 
 
 
Tidligere nyheder i sagen
 
6. august 2008
CE-mærkning af konstruktionstræ
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.