Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English
Skovforeningen støtter at Natur- og Miljøklagenævn lægges sammen
 
29. oktober 2009
Hans Hedegaard, Dansk Skovforening
 
 
Miljøministeren har sendt et forslag til høring om sammenlægning af Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet.
 
I praksis vil der næppe være væsentlige konsekvenser for skovejernes klager over fx Skov- og Naturstyrelsens eller kommuners afgørelser i konkrete sager. De to nævn er nemlig sammensat meget forskelligt, og det opretholdes i det store hele, afhængigt af sagstypen.
 
Skovforeningen ser dog positive elementer i forslaget:
 
Dels muligheden for en effektivisering i sager der i dag skal behandles i både Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet.
 
Dels muligheden for fleksibel sammensætning af nævnene i de konkrete sager, således at fx klagesager der kræver faglig ekspertise, kan behandles af fagfolk.
 

Skovforeningen høringssvar i sin helhed:

 
"
Vedr.: Høring over lovforslag om oprettelse af et Natur- og Miljøklagenævn samt over lovforslag om konsekvensrettelser i en række love som følge heraf

Med e-mail af 24. september 2009 har Styrelsen fremsendt ovennævnte lovforslag, idet Styrelsen samtidig anmoder om Skovforeningens bemærkninger hertil senest den 27. oktober 2009.

Skovforeningen hilser ethvert initiativ til effektivisering af klagesagsbehandlingen, der kan medføre kortere sagsbehandlingstider, for velkommen, men foreningen mener, at der kun i relativt få sager vil være særlige rationaliseringsgevinster at hente, såfremt ressourceallokeringen ikke samtidig ændres.

Foreningen kan dog se, at der kan være tale om en effektivisering i sager, der i dag skal behandles i såvel Naturklagenævnet som i Miljøklagenævnet. Det vil være en klar forbedring i forhold til sådanne klagers behandling. Men disse sager er næppe de typiske i nævnene, selvom de måske i fremtiden vil forekomme hyppigere.
 
Skovforeningen finder det positivt i lovforslagene:
  • at der opretholdes to klagesystemer henholdsvis lægmandssystemet og systemet med særligt sagkyndige,
  • at hovedlinjerne i anvendelsen af disse følger de hidtidige love, men
  • at der på enkelte veldefinerede områder sker et skifte heri,
  • at der i særlige situationer konkret kan skiftes mellem disse, når særlige behov taler herfor,
  • at der fortsat er hjemmel til at flertallet af afgørelserne kan træffes som formandsafgørelser,
  • at der kan ske en efterprøvelse af formandens visitation, henholdsvis til formandsafgørelse og til klagenævn,
  • at Dansk Skovforening i sager om miljøskader bliver tillagt mulighed for at pege på en særlig sagkyndig
Skovforeningen ser gerne – såfremt stedfortræderne (viceformændene) tiltænkes samme rettigheder som formanden (herunder også retten til at foretage visitation) – at dette fremgår af lovteksten og ikke blot som en sætning i lovbemærkningerne.
 
I lovteksten anføres det nemlig, at det er formanden der kan foretage visitation.
 
Da bruttolisten af de særligt sagkyndige skal udvælges blandt personer med en særlig faglig kompetence – og således ikke repræsentere de organisationer, der indstiller disse – har Skovforeningen lidt svært ved at se det fremførte argumentet for, at de grønne organisationer får en indstillingsret, der er parallel med erhvervsorganisationerne, fordi der hermed skal skabes ”en større ligestilling”.
 
Der kan – i lighed med de gældende regler - fastsættes regler for betaling af et gebyr forud for en klagesags behandling. Det nævnes i bemærkningerne, at de eksisterende områder, hvor der ikke i dag opkræves gebyrer for behandling af en klage, fortsat tænkes friholdt herfor.
 
Skovforeningen ønsker dette udsagn styrket gennem en lovmæssig fastsættelse af, at en borgers klage over en myndigheds indgreb i ejendomsretten (fredning, ekspropriation o.l.) ikke kan opkræves et gebyr for en klage.
 
 
Med venlig hilsen
DANSK SKOVFORENING

Hans M. Hedegaard
 
 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.