Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Nyeste tal for Danmarks skove

 
 
19. november 2009
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening

Skov & Landskab på LIFE, Københavns Universitet, har udsendt rapporten "Skove og Plantager 2008" med den nyeste skovstatistik. Statistikken er baseret på stikprøvemålinger i Danmarks skove fra 2004 til 2008.
 
Der er meget interessant stof i rapporten:
 
 

Danmark har 13 % skov + 1 % andet træbevokset areal

 
Skov & Landskab skønner Danmarks skovareal til 571.000 ha. Det svarer til 13,2 % af hele landets areal. Heraf er:
  • 250.000 ha bevokset med løvtræer (= 44 % af skovarealet)
  • 294.000 ha bevokset med nåletræer (= 52 % af skovarealet)
  • 12.000 ha midlertidigt ubevoksede arealer
  • 15.000 ha hjælpearealer til skovdriften, fx veje, samt arealer i kategorien "ukendt".
Yderligere 1,1 % af Danmark, i alt 47.500 ha, er bevokset med træer uden at det falder ind under FAOs definition på "skov".
 
 

Udviklingen i skovarealet

  • Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal så det i 2100 bliver knap 1.100.000 ha (= cirka 25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet vokset med cirka 3000 hektar om året, så det går i den rigtige retning, men det skal gå cirka dobbelt så hurtigt hvis fordoblingen skal nås til år 2100.
  • Det er løvskov, især eg, vi får mere af i øjeblikket.
  • Tilplantningen sker især i Jylland.

Ejerne af Danmarks skove

  • 71 % af skovene ejes af private personer, selskaber eller fonde
  • 20 % er statsskove som drives af Miljøministeriet
  • 6 % ejes af andre offentlige institutioner (kommuner, forsvaret og Folkekirken)
  • 3 % har det ikke været muligt at identificere ejerforholdet på.

Vedmasse og hugst

  • I alt der cirka 113 millioner m3 træ i Danmarks skove (heraf 54 % løv og 46 % nål). Det svarer til en terning der er 483 meter på hver led.
  • Hugsten er cirka 2,5 millioner m3 træ om året. Halvdelen er brænde, flis og andet energitræ.
 

Læs mere

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.