Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovåret 2011

21. december 2010
Niels Reventlow og Jan Søndergaard, Dansk Skovforening


2011 kan blive markant for skovene:

  • Skovpolitisk Udvalg kommer med sit oplæg til Regeringen om hvordan samfund og skovejere får mest gavn af skovene. Hvis forslagene er gode og politikerne lytter, kan udvalget sætte retningen for skovbrugets vilkår mange år frem i tiden.


  • Regeringen kommer med sin plan for en fossilfri fremtid. Logisk set bør skovenes biomasse få en fremtrædende placering, men logik hersker ikke altid i politik.


  • Regeringen kommer med sin plan for at stoppe tabet af biodiversitet. Her bør skovene også få en fremtrædende placering. Men det er stadig mørklagt hvordan regeringen har tænkt sig at give skovene økonomisk grundlag for at realisere de store muligheder for at udvikle biodiversiteten.


  • FNs klimakonference i Mexico er overstået når dette læses, og alt tegner til at FN fortsat vil se skovene som en vigtig del af klimaløsningen. Forhåbentlig bliver det også til konkret politik, både i Danmark og over hele verden.



FN tror så meget på skovenes muligheder at man har udnævnt 2011 til International Year of Forests.

Læs mere i Skoven 12/2010 om de mange aktiviteter som FN, regeringer, organisationer og skovbrug planlægger over hele verden i 2011.

Formålet er at skabe opmærksomhed om skovenes store muligheder.



Også i Danmark er der al mulig grund til at skabe opmærksomhed om skovenes muligheder og vilkår. Vi opfordrer alle der arbejder med skov til at være med til at vise skovens værdi for samfundet:

Inviter naboer, lokalsamfund, organisationer og politikere i skoven og fortæl om skovens betydning for klimaet (skovene leverer biomasse der er nødvendig for et fossilfrit Danmark), biodiversiteten, friluftslivet, folkesundheden og ikke mindst produktionen af træ, verdens mest miljøvenlige råstof, til huse og varige produkter.

Det er budskaber der ikke kan siges for ofte. Sig dem hver dag i skovåret 2011.

Og husk at der Skovens Dag søndag 8. maj 2011. Deltag med et arrangement, og bak også på dén måde op om FNs skovår.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.