Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

God psykologi giver god natur

 
9. marts 2011
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
Artiklen har været bragt som debatindlæg på Altinget.dk


”Deres kritik beror alene på en mistillid til systemet”.

Det sagde Mette Gjerskov, miljøordfører for Socialdemokraterne, i TV2/Lorry torsdag 3. marts om de nordsjællandske lodsejeres modstand imod at medvirke til en nationalpark.

Hun har ret. Lodsejernes mistillid nationalparkplanerne og –processerne er en realitet. Ikke bare i Nordsjælland, men i alle de områder der er påtænkt til nationalparker i Danmark.


Grunde til mistillid

Lodsejerne nævner især disse grunde til deres mistillid og frustrationer:

  • Navnet ”nationalparker” antyder noget helt andet end fortsættelse af hidtidig drift af jorden. Især når man tænker på nationalparker i andre lande.

  • Målsætningerne flyder. Typisk flyder de væk fra naturbeskyttelse og over til turisme og alle mulige andre formål.

  • Der er total uklarhed om konsekvenserne for lodsejernes økonomi og handlefrihed af at ligge i en nationalpark.

  • Politikerne taler smukt og varmt om at finde win-win-løsninger i nationalparkerne, men ingen kan fortælle lodsejerne konkret hvad de har at vinde.

  • Myndighederne gennemfører topstyrede høringsprocesser der åbenlyst kun skal opfylde lovgivningen uden reelt at inddrage de parter der anfægter myndighedernes allerede fastlagte planer.

  • Lodsejerne tvinges ud i et enormt og uønsket aktivistarbejde for at værge sig imod de overgreb man frygter.

Resultatet er blevet det samme i alle nationalparkområderne: Opbygning af gensidige fjendebilleder. Spredning af misforståelser hos og om alle parter. Gravning af mentale skyttegrave.

Parkerne bruger ressourcer på unødvendige konflikter og mister udviklingsmuligheder baseret på lodsejernes arealer, viden, ideer, netværk og aktiviteter. Og nogle parker bliver måske aldrig til noget på grund af lodsejernes modstand.

Der er banal psykologi, og det er dårlig psykologi.


Psykologi er nøglen til bedre naturforvaltning

Sagen udstiller at psykologi er en nøgle til bedre naturforvaltning. Det gælder nationalparker og også fx udvikling af biodiversitet og nye oplevelser for befolkningen og for turister:

Når de private lodsejere spiller med, virker naturpolitik bedre og billigere end når ejerne tvinges til ting der er dem imod. Derfor er der hårdt brug for en bedre håndtering af psykologien i praktisk naturforvaltning.

Men psykologi er desværre udenfor de fleste politikeres og embedsmænds rækkevidde: I årtier har naturpolitik og naturforvaltning kun bestået af jura, biologi og politiske studehandler. Embedsmændene arbejder i en kultur hvor det drejer sig om ikke at begå fejl. Sådan en nul-fejls-kultur kræver facitlister, og det er der i både jura (facit defineres af lovene og domstolene), i naturvidenskab (facit defineres af forskerne) og i politik (facit defineres af de politiske chefer og deres forlig med andre politikere).

Facitlisterne er sjældent fejlfrie eller endegyldige, men det betyder mindre. Pointen er at de er der, og at myndighederne kan administrere efter dem.

Men psykologi har myndighederne svært ved at håndtere. Ingen har besluttet at prioritere det psykologiske arbejde med lodsejere og naturens øvrige parter, så embedsmændene har ikke noget at administrere efter.

Og endnu har kun få erkendt at sådan et psykologisk arbejde er nøglen til bedre resultater i naturen til gavn for hele samfundet.


Gode psykologiske tommelfingerregler

Her er til en begyndelse nogle fundamentale tommelfingerregler som politikere og embedsmænd kan komme langt med og måske endda få etablere nationalparker:

  • Giv klare meldinger om hvad man vil og hvordan.

  • Gør reelle forsøg på at finde løsninger sammen med de lodsejere der skal lægge jord til. Brug gulerod, ikke pisk. Byg konsekvent på parternes egen motivation og frivillige deltagelse.

  • Når lodsejerne skaber værdier som samfundet efterspørger, så beløn dem med penge, samarbejde og/eller nye muligheder.
  • Sørg for at processerne er åbne, rigtigt åbne. Ikke kun fordi det gør et godt indtryk på alle parter, men også fordi åbenhed medfører deltagelse og tilbagemeldinger som giver politikere og embedsmænd et bedre beslutnings- og handlegrundlag.
Held og lykke med psykologien som den nye og vigtige opgave.
 
 

Tidligere nyheder i sagen

 
2. marts 2011
Organisering af skov- og naturejere ved Nationalpark Skjern Å
Skovforeningen opfordrer lodsejere med arealer inden for eller nær Nationalpark Skjern Å til at organisere sig. Vi giver råd og vejledning.
 
27. november 2009
Lodsejernes mistillid til nationalparkerne
Konklusion fra Skovforeningens debatmøde: Der er masser af frustrerede lodsjere i alle de påtænkte nationalparker. Det bliver er et alvorligt problem for parkernes udvikling. Læs også Skovforeningens anbefalinger til lodsejere i nationalparkområder.
 
1. januar 2009
Psykologi - den oversete nøgle i naturpolitikken
Når private lodsejere spiller med, virker naturpolitik bedre og billigere end når ejerne tvinges til ting der er dem imod. Der er hårdt brug for en bedre håndtering af psykologien i praktisk naturforvaltning.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.