Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Penge til skovforskning halveret på 10 år

 
18. august 2011
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
 
 
Fra 2000 til 2010 er bevillingerne til skovforskning i Danmark faldet fra 68 millioner til 30 millioner kr. De faste finanslovsbevillinger er faldet fra 40 til 21 millioner, mens projektbevillingerne er faldet fra 28 til 9 millioner.
 
Det fremgår af et svar fra Miljøminister Karen Ellemann til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Udvalget spurgte ministeren den 19. juli 2011 efter ønske fra Per Clausen, Enhedslisten:

"Vil ministeren redegøre for udviklingen i bevillinger til skovforskning i årene 2000 til 2010?"
 
 

Miljøministerens svar

 
Miljøministerens svarede den 15. august 2011:

"
Jeg har forespurgt Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:
 
Institut for Skov og Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet oplyser til Naturstyrelsen, at udviklingen i bevillinger til skovforskning forholder sig som anført i tabellen nedenfor.

Faste finanslovbevillinger kommer fra Videnskabsministeriet (VTU), mens projektbevillinger, inkl. finansiering af myndighedsrelaterede skovovervågningsopgaver (§ 23.71.03), er fra Miljøministeriet.
 
 

Udvikling i bevilling til skovforskning (mio. kr. i 2010-priser)      

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Faste finanslovsbevillinger

40

37

41

38

27

23

22

21

21

21 

21

Projektbevillinger fra Miljøministeriet

28

31

30*

30*

26

19

21

22

17

11

9

I alt

68

68

71

68

53

42

43

43

38

32

30


* Skøn
 
Kilde: Skov og Landskab
 
Finanslovsbevillingerne omfatter de bevillinger, der i årene 2000-2003 blev givet som basisbevilling til Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) under Miljøministeriet. Basisbevillingen blev i 2004 overført til Videnskabsministeriet, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, senere Københavns Universitet, i forbindelse med de 2 fusioner i hhv. 2004 og 2007.

Det relativt store fald fra 2003-2004 i finanslovsbevillingen skyldes først og fremmest, at en del af FSL’s basisbevilling (3,9 mio. kr.) til
skovovervågning blev bibeholdt som en særlig bevilling under Naturstyrelsen (§ 23.71.03.), der blev givet til FSL som projektbevilling.
 
Derudover var der indkalkuleret et fald i finanslovsbevillingens budgetår for FSL. VTU oplyser, at de faste finanslovbevillinger efter fusionen i 2007 udgør en delmængde af den basisbevilling, Københavns Universitet modtager. Det er herefter Københavns Universitets bestyrelse, der fordeler basismidlerne internt.

Projektbevillingerne er de midler, som Miljøministeriet og styrelserne herunder har bevilget som særskilte forsknings-, udrednings- eller rådgivningsmidler, herunder § 23.71.03 skovovervågning, der fra 2010 udgør 4,4 mio. kr. årligt mod tidligere 3,9 mio. kr. årligt
Hertil kommer de forskningsmidler, der er tildelt forskere inden for området fra f.eks. Det Fri Forskningsråd. Disse er ikke medregnet ovenfor.
"
 
 

Skovforeningens synspunkt

 
Skovforeningen har i årevis protesteret imod regeringens afvikling af dansk skovpolitik, herunder den markante og ikke-bæredygtige nedprioritering af dansk skovforskning. Nu er tallene kommet på bordet, og vi håber at det kan være med til at åbne politikernes øjne for problemet og for de trusler imod skovene som det fortsatte tab af viden om skov i Danmark medfører.
 
9. januar 2010, ved en af mange nedskæringsrunder i på Skov&Landskab, udtalte Skovforeningens formand Niels Reventlow:
 
- Dette er en smertelig og ikke-bæredygtig konsekvens af regeringens uforståelige nedprioritering af Danmarks skove. Nu har FN på klimatopmødet understreget skovenes afgørende betydning for klimaet og udviklingen. Nu må den danske regering tage konsekvensen - og tage skovene, skovpolitik og skovforskning alvorligt. Modsigelsen mellem regeringens velmenende ord og manglende handling er ikke til at forstå.
 
 

Tidligere nyheder i sagen

 
18. marts 2011:
Truslerne mod skovene
Danmarks skove er truet af nye sygdomme og skadedyr, mere end nogensinde før. I det lange løb har vi kun ét effektivt middel at forsvare skovene med: Faglig viden på højt niveau. Men det går nedad for den faglige viden om skov i disse år.
 
3. maj 2010
Skovrådets formand: Regeringen har opgivet skoven
Skovrådets formand har i Jyllandsposten skrevet en skarp og præcis kritik af regeringens manglende skovpolitik. Der står et enigt skovråd bag kritikken. Regeringen har ikke svaret.
 
9. januar 2010:
Skov & Landskab skærer 10 % i antallet af årsværk. Skovforeningen beklager og appellerer igen Regeringen til at tage skovene og skovpolitikken - og nu også FNs klimaerklæring - alvorligt.
 
28. januar 2009:
Finansloven i strid med statsministeren
Skovbrugets konsulentordning, produktudviklingsordning og produktionsafgiftsordningen for juletræer er fjernet i Finanslov 2009 - i strid med statsministerens vision om grøn vækst og et fossilfrit Danmark. Det vil vise sig om visionen er en tom kliché.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.