Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skovbruget og fusionen på Københavns Universitet

 
14. november 2011
Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
 
 
Københavns Universitet vil fusionere KU LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet med universitetets naturvidenskabelige fakultet pr. 1. januar 2012.
 
LIFE er et af Europas førende universitetsmiljøer inden for blandt andet naturressourcer. Gennem tidligere fusioner med andre højere uddannelsesinstitutioner er det lykkedes at videreføre og fastholde et forsknings- og uddannelsesmiljø af meget høj international kvalitet inden for skovbrug.
 
For skovbrugserhvervet og hele skovbrugssektoren er det afgørende at der fastholdes og udvikles et kompetent forskningsmiljø med speciale i skovbrug og at der fortsat kan rekrutteres professionsbachelorer og kandidater på masterniveau til erhvervet, den offentlige forvaltning og forskningen. Det forudsætter en skovbrugsfaglig dybde og specielt for de fremtidige driftsledere i skovbruget et erhvervsrettet og forretningsorienteret fokus.
 
I forhold til andre forskningsområder og uddannelser er der relativt få medarbejdere og studerende inden for skovbrug. Netop derfor opfordrer vi til et ledelsesmæssigt fokus på skovbruget så kvaliteten i uddannelserne ikke forringes i iveren efter at opnå rationaliseringsgevinster på universitet. Der ligger en forpligtelse i at fastholde den høje kvalitet i skovbrugsforskningen og –undervisningen.
 
Globalt står skovbruget over for store udfordringer for at sikre samfundets omstilling og klimatilpasning samt en forøget produktion af verdens mest miljøvenlige råstof.
 
Vi håber at ledelsen på Københavns Universitet vil sikre et fortsat tæt samarbejde med erhvervet, kvalificeret myndighedsbetjening og anvendelsesorienteret forskning. Vi ser en tæt tilknytning mellem skovbrugets uddannelser og forskningen som en vigtig grundsten i den hidtidige succes for universitetet med hensyn til at skabe excellence på området, også set i international målestok.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.