Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Ekskursion 24. maj: Nye indtægter på Holstenshuus

 
12. april 2012
Søren Fodgaard, Dansk Skovforening
 
 
Dansk Skovforening inviterer til vores årlige store ekskursion som denne gang går til Holstenshuus på Sydfyn. Det sker torsdag den 24. maj.
 
Temaet er nye indtægter i godsdriften. På Holstenshuus er det traditionelle skov- og landbrug suppleret med nye indtægtskilder, og der gennemføres flere tiltag for at øge ejendommens værdi.
 
Der vil blandt andet blive diskuteret:
  • Restaurering af parken omkring hovedbygningen
  • Anlæg af klatrebane i ældre bøgeskov – tivolisering eller ny indtægtskilde?
  • Forøgelse af herlighedsværdi ved at genskabe udsigtspunkter i den tidligere dyrehave – sammenholdt med tab af indtægter ved rydning
  • Anlæg af ridesti i samarbejde mellem 4 godser og kommunen. Se omtale i Skoven 12/2011
  • Certificering af skovdriften efter PEFC og FSC. Se omtale i Skoven 12/2010
  • Anlæg af bøgebevoksning – betydning af højt plantetal og god proveniens.
Der er frokost og forfriskninger undervejs.
 
 
Fotograf Søren Fodgaard Fotograf Søren Fodgaard
Holstenshuus park og hovedbygning Via Ferrata, klatrebane i skoven
 
 

Praktiske forhold

 
Ekskursionsvært og -leder:
Skovejer Ditlev Berner
 
Dirigent:
Dekan Niels Elers Koch, Københavns Universitet
 
Mødested:
Stalden på Holstenshuus, adresse Slotsalleen 9, 5600 Fåborg. Ekskursionen foregår til fods (3 km), for det meste på skovvej.
Praktisk fodtøj og beklædning anbefales. Der er adgang til toilet ved mødestedet.
 
Fra Sjælland:
Fra motorvej E20 vælges lige efter Nyborg afkørsel 46, og til venstre ad vej 8 mod Fåborg.
Efter 40 km, i udkanten af Korinth, til venstre efter Diernæs og Holstenshuus.
Parkering på gårdspladsen foran stalden.
 
Fra Jylland:
Tag motorvej E20, ud for Odense vælg motorvej mod Svendborg.
Ved afkørsel 14, Kværndrup, til højre ad vej 8 mod Fåborg.
I udkanten af Korinth kør til venstre efter Diernæs og Holstenshuus.
Parkering på gårdspladsen foran stalden.
 
Tid:
Torsdag den 24. maj
Kl. 12.00 - 17.00.
 
Pris:
Medlemmer af Dansk Skovforening: 400 kr. inkl. moms.
Medlemmer kan invitere et ikke-medlem til medlemspris, dvs. 400 kr. inkl. moms.
Øvrige: 600 kr. inkl. moms.
Studerende: 200 kr. inkl. moms (begrænset deltagertal, først-til-mølle).
Betalingen omfatter en let frokost og forfriskninger.
 
Tilmeldingsfrist:
Mandag d. 14. maj.
Medlemmer bedes venligst tilmelde sig på den blanket som udsendes medio april.


Fotograf Søren Fodgaard Fotograf Søren Fodgaard
Regitzehøj, udsigtspunkt etableret i 1800-tallet Bøg fra 1952
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.