Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Mundtlig beretning på Skovforeningens generalforsamling 2012

 
25. maj 2012
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
 
 
Skovforeningen afholdt generalforsamling 24. maj på Holstenshuus, Sydfyn.
 
Nedenfor gengives den beretning som formand Niels Reventlow fremlagde. I Skoven 6/2012 følger et referat af den debat der fulgte efter. Inden generalforsamlingen var fremsendt en skriftlig årsberetning.
 
 
"
Kære medlemmer.
 
Jeg har i år en sort og en hvid beretning.
 
I skal få dem begge, og I får den hvide først.
 


1. Den hvide beretning


Skovbruget har fantastiske kort på hånden, politisk set. Og mange skove vil kunne udvide forretningen i fremtiden.
Vi har sagt det før, og vi kommer nok til at gentage det i mange år endnu:
 

Træ
 
Skovene producerer verdens mest miljøvenlige råstof. Træ er fornyeligt, det lagrer kulstof og solenergi, og det kan bortskaffes som CO2-neutralt alternativ til kul, olie og gas.
 
Produktion af træ giver beskæftigelse på landet, ikke mindst i Udkantsdanmark, naturværdier, landskabelig skønhed og friluftsliv.
 
Træ er Danmarks største kilde (cirka 45 %) til vedvarende energi. Det er en stabil og fleksibel energikilde, og træ er bedre brændsel end andre biomasseafgrøder. Produktionen af energitræ i danske skove kan fordobles på få år og flerdobles på længere sigt, uden at det går ud over biodiversiteten.
 
Træ produceres praktisk talt uden gødning og pesticider.
 
I fremtiden kan vi forvente større efterspørgsel over hele verden på alle dimensioner og kvaliteter af træ. Det vil give nye muligheder i skovdyrkningen til gavn for en endnu større og bedre træproduktion og for natur og friluftsliv.
 

Natur og biodiversitet
 
Skovene er det sted i Danmark der giver mest biodiversitet for pengene.
 
Skovene har masser af muligheder for øge biodiversiteten, fx dødt ved, vådområder, græsning, stævning, lysåbne arealer og urørt skov.
 
De fleste skovejere ønsker selv at opprioritere biodiversitet når de har råd. Historisk har ejerne gjort en stor indsats for at bevare skovenes biodiversitet og skønhed, senest illustreret ved den massive udarbejdelse af grønne driftsplaner.
 
I fremtiden kan udvikling af naturværdier være et oplagt og attraktivt nyt forretningsområde for skovbruget.

 
Friluftsliv
 
Skovene er det mest brugte og værdsatte sted til friluftsliv.
 
Befolkningen er tilfreds med sine adgangsmuligheder, og reglerne fungerer godt i praksis.
 
Der indgås masser af lokale aftaler hver dag om udvidet brug af skovene til friluftsliv.
 
Friluftsliv kan, når ejeren får lov at styre og koordinere aktiviteterne, gavne naturen. Fx gavner jagt naturen gennem biotopplaner og en stor plejeindsats.
 
Friluftslivet i skovene tilfører også samfundet unik værdi til undervisning og turisme.
 
I fremtiden kan yderligere udvikling af aktiviteter for friluftslivet være et oplagt forretningsområde for skovbruget. Især er målrettet udvikling af aktiviteter til gavn for folkesundheden lovende fordi sundhedseffekterne ofte opnås meget billigere i skoven end på en klinik eller et hospital.
 

Rammevilkår
 
Alle disse fantastiske muligheder i skovene er velkendte for os skovbrugere. Og i 2011 afgav Skovpolitisk Udvalg i enighed 40 anbefalinger til politikerne om hvordan skovenes muligheder bør dyrkes og udvikles.
 
Vi skovbrugere ved også at hvis skovene får økonomisk bæredygtige rammevilkår, vil skovbruget få handlefrihed og variation i skovdriften og mulighed for at fastholde og udvide staben af kvalificeret faglig arbejdskraft.
 
Skovpolitisk Udvalg anbefaler direkte politikerne at skattens betydning for skovenes bæredygtighed bliver analyseret dybere.
 


2. Den sorte beretning


Og så trænger den sorte beretning sig på. For skovbruget har et medfødt politisk problem:
 
Tingene går langsomt i skovene og naturen. Skovenes muligheder og problemer er usynlige for almindelige mennesker og for medierne. Meningsfuld skovpolitik er langsigtet og kan koste penge her og nu, uden at det giver synlige resultater inden næste valg. Derfor er skovene reelt ret uinteressante for politikerne.
 
Undtagelsen er skovrejsning. Nye træer på marker er en populær sag hos alle, også hos os i Skovforeningen, og skovrejsning er trods alt synlig. Derfor er skovrejsning den flig af skovpolitik som både den tidligere og den nuværende regering har fastholdt og markedsført med selvrosende pressemeddelelser.
 
I hele resten af skovpolitikken har den nye regering foreløbig vist sig lige så uinteresseret i skovenes muligheder og problemer som den tidligere regering:
  • Der er ingen tegn på interesse for skovenes økonomiske bæredygtighed og manglen på samme.

  • Der er ingen tegn på interesse for Skovpolitisk Udvalgs anbefalinger fra 2011.

  • Natur- og Landbrugskommissionen blev etableret med et kommissorium uden skovbruget.

  • Ingen i regeringen taler om venstrefløjens eget beslutningsforslag fra 2010 om en bæredygtig skovpolitik.

  • Regeringen har stoppet de to små gode ordninger som den tidligere regering til sidst tog initiativ til: Natur som forretningsområde og håndtering af vildtskader.

  • Regeringen viser ingen tegn til at de gode ordninger som den tidligere regering fjernede, kommer tilbage på finansloven igen: Grøn driftsplan, udvikling af naturværdier, mere løvskov, konsulentbistand, produktudvikling og produktionsafgiftsfonden for juletræer.

  • Skovforskningen udsultes fortsat, blandt andet med voksende risiko for de danske skoves sundhed. Der truer blandt andet insektangreb, svampeangreb og klimaforandringer.

  • Den grundlæggende trussel mod de danske skove er det igangværende videntab, både i forskningen og i den praktiske rådgivning til de 25.000 skovejere. Videntabet skyldes skovbrugets dårlige økonomi og den manglede politiske interesse – men miljøministeren udtaler i det nye nummer af Skoven (nummer 5/2012) at hun er helt tryg ved at vores viden om skovdrift bliver udviklet på en tidssvarende måde og at regeringen ikke har forslag til initiativer der kan sikre at videnniveauet inden for skovbruget sikres og fremmes.
 
Regeringens forklarer at den nok skal se på skovene – en gang i 2013, eller måske mere realistisk i 2014, når den varslede Naturplan Danmark skal tegnes som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionen.
 
Indtil da må vi regne med at regeringen udskyder investeringer der kan udskydes. Især investerin-ger der ikke giver synlige resultater her og nu, fx investeringer i skovforskning, produktudvikling af træ, biodiversitet og ikke mindst økonomisk bæredygtige rammevilkår for skovbruget.
 
Den manglende politiske interesse afslører hulheden i regeringens forsøg på male sig selv grøn - og det gælder både den nuværende og den tidligere regering. Hør den lange liste over uløste problemer:
 

Træ
 
Træets store miljøfordele er ukendte for de fleste vælgere og måske politikere.
 
Mange forbrugere opfatter træ som gammeldags, teknisk begrænset og vedligeholdelseskrævende.
 
Forskning i nye træteknologier som reel erstatning for metal og plast er på laboratoriestadiet. Udviklingen af nye og moderne træprodukter går langsomt i industrien.
 
I 1990erne var der politisk vilje i Danmark til at fremme brugen af træ. Den vilje er forsvundet nu.
 
På energiområdet bliver biomasse fra marker favoriseret med offentlige tilskud på bekostning af skovenes træ.
 
Undertiden bliver træproduktionens virkninger på naturen mistænkeliggjort, og det holder næppe op nogensinde.
 
Vi har i det forløbne år også oplevet at træets CO2-neutralitet er blevet miskrediteret med kortvarige og misvisende overskrifter i medierne.
 
Og medierne svælger i skrækhistorier om brændeovnes dødelige forurening, uanset historiernes faglige lødighed.
 

Natur og biodiversitet
 
Når det gælder natur og biodiversitet, sættes dagsordenen af forskere med høj forhåndstrovær-dighed og lav skovbrugsviden.
 
Der mangler biologisk viden om forskellige skovdriftsformers effekt på biodiversiteten. Og der mangler økonomisk og politisk værdisætning af biodiversitet og naturværdier i øvrigt.
 
Den manglende skovbrugsviden blev særlig tydelig da det Miljøøkonomiske Råd i foråret 2012 ensidigt anbefalede urørt skov og naturnær skovdrift som veje til større biodiversitet i skovene.
 
Og når politikerne samtidig ikke har nogen finansiering til området, bliver udsigterne fuldstændig mudrede. I værste fald risikerer skovene at deres naturværdier bliver konfiskeret af samfundet i en uhyggelig blanding af populisme og uvidenhed.
 

Friluftsliv
 
Den risiko ligger også på friluftsområdet. Der må være en permanent politisk fristelse, og måske især for den nuværende regering, til at udvide adgangsretten gennem tvang overfor skov- og naturejerne. Og der kan også være en fristelse til at begrænse lodsejernes mulighed for at tage betaling for brug af naturen.
 
Under alle omstændigheder er det svært for de private skove at få betaling for ydelser som offentlige skove leverer gratis.
 
De private skoves sag på friluftsområdet bliver heller ikke lettere af at visse brugerorganisationer og visse naturorganisationer er højlydt ligeglade med skovbrugets interesser, og måske halvdelen af Folketinget har det på samme måde.
 
Når det gælder jagt er befolkningsflertallet fremmede for naturens dyr bliver skudt, og jagt er egnet til følelsesladet debat og populisme. Ubegrundede begrænsninger i jagt er altid en politisk risiko.
 

Rammevilkår
 
Og skovbruget har desværre endnu færre allierede i arbejdet for at få økonomisk bæredygtige rammevilkår, fx ved at lempe skatten på skov.
 
Skatten på skov i Danmark, ikke mindst arveskatten og jordskatten der også rammer når skovdriften giver underskud, skader den langsigtede skovdrift og udviklingen af naturværdier. Og disse ekstra skatter på erhvervsaktiver skaber ulige konkurrencevilkår i forhold til fx svensk og tysk skovbrug.
 
Men politikerne og det meste af Danmark prioriterer lettelse af skat på arbejde over alle andre lettelser. Derfor er højere jordskat en oplagt risiko. Højere formueskat og højere skat på generationsskifter er også reelle risici i de kommende år.
 
Alt i alt har skovbruget grund til at være nervøs ved udsigten til en skovpolitik der skal føres af politikere uden penge og uden lyst til langsigtede og umiddelbart usynlige investeringer.
 


3. Hvad vil Skovforeningens gøre ved alt det?


Det er frustrerende når verden omkring en ikke forstår, ikke værdsætter eller overhovedet ikke kender til den gavn man gør og de urimelige problemer man bliver påført. Sådan kan det føles at være ejer og ansat i skovbruget.
 
Dér kommer Skovforeningens ind i billedet. Vi skal gøre det klart for omverdenen at selv om skoven gror af sig selv, udvikler den ikke automatisk alle de værdier som ellers ville være mulige.
 
Vi skal, sammen med skovbrugets praktikere, forklare omverdenen hvilken enorm betydning skovene og skovbrugets gerninger har for Danmarks natur, miljø og folkesundhed - og at det kræver aktive handlinger, løbende og fagligt kvalificeret dyrkning, uddannet personale, langsigtet forskning, langsigtet ansvarsfølelse og ikke mindst økonomiske investeringer.
 
Samfundet kan gøre masser af gode investeringer i forskning, rådgivning, produktudvikling og køb af træ, natur, adgang. Men vi vil ikke have tilskud i form af fattighjælp uden modydelse, og vi vil ikke have at betalingen for én ydelse, fx naturværdier, automatisk kobles sammen en anden ydelse, fx øget adgangsret.
 
Vi er sikre på at skovene er så vigtige at der før eller siden kommer en regering og et folketing der vil føre reel skovpolitik. Indtil da er det afgørende at vi i skovbruget selv synliggør skovenes muligheder og tilbud, og vi skal vise hvor afgørende det er at skovenes økonomi er bæredygtig.
 

Træ
 
Vi skal synliggørelse træets miljøfordele, økonomiske fordele og tekniske muligheder, både til byggeri, til energi og til alt andet. Der behøves et enormt arbejde, men vi har stærke alliancer:
 
Sammen med træets andre organisationer i Træ Er Miljø synliggør vi træet generelt.
 
Og i den på mange måder skræmmende polemik om at brænderøg skulle dræbe 1000 danskere om året har vi haft stor glæde af at skorstensfejere, ovnbyggere, brændeovnsproducenter og ansvarlige forskere har tilbagevist den hysteriske presseomtale. Misinformationen om brændets farlighed er oplagt uacceptabel for skovbruget, men Skovforeningen har ikke har tilstrækkelig kemisk, medicinsk og teknisk viden til at føre an i debatten om brændeovnsdødsfald.
 
Sammen med HedeDanmark og Skovdyrkerforeningerne har vi i samarbejdet Træ Til Energi fået gode resultater på Christiansborg. Miljøministeren og Miljøudvalgets formand er tydeligt opmærksomme på træets muligheder og vil tage os med på råd i den analyse der nu sættes i gang for at lede frem til en national biomassehandlingsplan.
 
Vi opfordrer fortsat alle skovejere til at overveje at lade skovdriften certificere. Som dokumentation af skovdriften og som markedsføring af træet. Vi kan særligt anbefale at overveje PEFC-ordningen hvor revisionen er nu er overstået og et mere brugervenligt forslag til ny dansk ordning med metodefrihed i dyrkningen er sendt til international godkendelse.
 
FSC Danmark går nu i gang med en tilsvarende revision, og Skovforeningen vil håndtere sagen på samme måde som ved PEFCs revision: Vi inviterer medlemmerne til at deltage i en referencegruppe som udarbejder Skovforeningens forhandlingsgrundlag i FSC-revisionen.
 

Natur og biodiversitet
 
Skovforeningen går ind i Natur og Landbrugskommissionens arbejde. Kommissionen er vigtig fordi det er dér pengene i de kommende års naturpolitik nok bliver fordelt.
 
Selv om kommissoriet absurd udelod skovbruget, siger kommissionens formand at skovene vil blive behandlet, mens skovbrugets samlede drift og økonomi ikke vil blive undersøgt. Skovforeningen vil præsentere skovbrugets tilbud og vilkår for at øge Danmarks biodiversitet. Det vil vi gøre i kommissionens følgegruppe hvor vi er inviteret med sammen med 23 andre organisationer.
 
Vi skal også vise skovenes muligheder for at integrere biodiversitet med træproduktion. Der er langt flere muligheder i skovdriften end Det Miljøøkonomiske Råd foreslår. Mulighederne ligger både i traditionel skovdrift og naturnær skovdrift, og de er meget billigere for samfundet end fx urørt skov, og de giver ejerne større handlefrihed.
 
Jo mere konkret skovbruget kan præsentere mulighederne, jo bedre: Hver enkelt ejendom bør gøre op hvad man leverer af biodiversitet og andre naturværdier – og sætte pris på hvad det vil koste at realisere mulighederne på et frivilligt grundlag. Masser af skovejere vil også gerne bidrage selv hvis de selv får lov at bestemme tempoet og metoden. Det er netop skovejernes omsorg for og kærlighed til deres skov der er grunden til at den største biodiversitet findes i de private skove.
 
Selvbestemmelsen er en fuldstændig afgørende psykologisk faktor som langsomt er ved at blive forstået i naturdebatten, også når det gælder de store projekter som Natura 2000 og nationalparkerne. Her på Fyn har det været særligt tydeligt at når lodsejerne frygter at blive tromlet ned på egen jord, så kan omverdenens store ambitioner ikke realiseres. Positivt samarbejde med lodsejerne er strengt nødvendigt, både i nationalparker, i Natura 2000 og overalt i naturpolitikken.
 

Friluftsliv
 
Vi skal også synliggøre mulighederne med aftaler om lokal udvidet brug af skovene. Det sker hver dag på masser af forskellige områder, og jo mere der kommer frem til offentlighedens kendskab, jo bedre.
Vi skal synliggørelse skovenes og naturens betydning for befolkningens sundhed og mulighederne for at udvikle den effekt meget mere ved målrettet brug af skovene.

Vi skal synliggøre jagtens værdier for alle, blandt andet med samarbejdsprojektet Bæredygtig Jagt.

Og ikke mindst skal vi få børnene ud i skovene. Gennem Skoven i Skolen arbejder vi for at en hel generation af kommende skovgæster, vælgere, politikere og skovbrugere selv oplever skovenes muligheder. Vi håber fx at hver eneste skoleelev i Danmark kommer til at plante et træ og lære hvilken gavn det gør for klimaet, miljøet og fremtiden. I 2009 og 2010 gennemførte Skoven i Sko-len to store omgange af projekt ”Genplant Planeten” hvor i alt 55.000 børn plantede 170.000 træ-er. Vi håber at etablere en Genplant Planeten-uge for skoler hvert eneste år i fremtiden. Det vil kræve at alle - både skove, planteskoler, lærere, forældre og elever - giver en hånd med. Og at vi finder finansiering til koordineringsarbejdet.
 

Rammevilkår
 
Politisk skal vi synliggøre betydningen for skovene af en lempeligere beskatning – og hvilken skade det gør når man piner jord- og arveskatter ud af en produktion der i forvejen giver underskud.
 
For mange medlemmer er det Skovforeningens vigtigste opgave overhovedet.
 
Til det arbejde er det fuldstændig afgørende at vi kan dokumentere skovbrugets økonomi trovær-digt. Fx var det med tallene fra regnskabsoversigterne at vi overbeviste Skovpolitisk Udvalg om at skattens betydning for skovenes bæredygtighed bør undersøges nærmere.
 
Og med en skattereform der trækker op til højere jordskatter, er det afgørende for Skovforenin-gens politiske argumentation at vi kan dokumentere hvordan denne indkomstuafhængige skat skader skovene og deres natur og samfundsmæssige nytte.
 
For at sikre troværdigheden af tallene, har vi hårdt brug for at flere skove melder deres regnskabstal ind.
 
Derfor tilbyder vi starthjælp til skove der ikke har indberettet tidligere. Vi tager gerne ud og besø-ger skovene og hjælper med de konkrete problemer den enkelte ejer eller driftsleder kan have med fx at finde de rigtige tal og at foretage fornuftige skøn.
 
På alle stole har vi lagt et papir om dette tilbud. Tag det frem, læs det, kontakt os og giv jeres tal til Skovforeningen – i fuld fortrolighed.
 
Efter sommeren evaluerer vi tilbuddet og effekten.
 


4. Skovforeningens økonomi og medlemmer


Skovforeningens samlede medlemstal går fortsat frem, men meget langsomt. Medlemmernes samlede kontingent er stadig langt fra stort nok til at finansiere det store politiske og faglige arbejde som dansk skovbrug har brug for. Husk at tale med jeres skovejerkolleger om at melde sig ind i foreningen. Husk at I er velkomne til at tage dem med på fx skovkredsmøder så de kan lære foreningen at kende. Og fortæl om muligheden for et abonnement på skovbrugets flotte og indholdsrige fagblad, Skoven.
 
Især blandt mindre skovejere har vi for få medlemmer. Her er vi dybt afhængige af at vores venner i HedeDanmark og Skovdyrkerforeningerne fortæller deres medlemmer at de også bør melde sig ind i Skovforeningen for at styrke det politiske arbejde for os alle i skovbruget.
 
Skovforeningens økonomi har det heldigvis bedre end i de seneste par år. Dels på grund af stram udgiftsstyring, dels på grund af et godt afkast fra DSHwood. Husk at når I sælger jeres træ gennem DSHwood, får I både attraktive priser og fordelene ved at styrke dansk skovbrugs politiske arbejde.
 
 

5. Tak


Lad mig til sidst takke de mange personer og organisationer der bidrager til Skovforeningens arbejde.
  • Først og fremmest og med en helt særlig taknemmelighed må jeg nævne hele dansk skovbrugs hjælpsomme og altid smilende telefonstemme, Doris Jensen, som efter 25 år i Skov-foreningen nu tager hul på sit velfortjente otium. Doris skal nyde livet nu, så vidt man kan nyde livet uden for dansk skovbrug. Held og lykke med det og hjertelig tak for dit altid gode humør og enorme vilje til at servicere Skovforeningens medlemmer.

  • Vi har også to bestyrelsesmedlemmer der træder af, begge efter 10 år:
    - Johan Scheel har repræsenteret Juletræsdyrkerforeningen hvor han i næste uge træder ud af bestyrelsen.
    - Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Landbohøjskolen, har repræsenteret skovbrugets forskning og uddannelse.  Det holder han nu op med fordi han er blevet rektor for Copenhagen Business School. Tillykke med det.

    Tak til jer begge for jeres store indsats. Bestyrelsens nye repræsentant for forskning og skovbrug er Bo Jellesmark Thorsen, professor i anvendt økonomi på Skov & Landskab. Velkommen. Juletræsdyrkerforeningen udpeger senere sin fremtidige repræsentant til Skovforeningens bestyrelse.

  • Tak til Skovforeningens øvrige medarbejdere og bestyrelse for en altid utrættelig, engageret og højtkvalificeret indsats.

  • Tak alle frivillige for Skovforeningen i kommuner, råd, nævn og udvalg. Det er jer der gør skovbruget synlige lokalt, og det er helt uvurderligt vigtigt for et lille erhverv som vores.

  • Tak til alle de organisationer som vi samarbejder med - vi kan ikke løse alle vores opgaver alene og har stor brug for og glæde af samarbejdet med andre organisationer."
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.