Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Invitation: Møde i Nord- og Midtsjællandske skovkreds

 
6. februar 2013
Bo Jung og Anders Grube, Nord- og Midtsjællandske skovkreds
 
 
Skovforeningen inviterer til møde i Nord- og Midtsjællandske skovkreds, mandag den 11. marts 2013 kl. 13.00 på Odsherred Naturskole, Anneberg Vandrerhjem, Egebjergvej 162, 4500 Nykøbing Sjælland. Vært for mødet er Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen.
 
Dagsorden:
 
1. Hvis du sælger træ, kræver nye regler at du kan dokumentere lovligheden
Fra 3. marts 2013 bliver det ulovligt og strafbart at sælge ulovligt fældet træ i EU. Skovejere (og andre der bringer træ i omsætning i EU) skal have et dokumentationssystem som viser at der er taget fornødne forholdsregler for at sikre at træet er lovligt fældet. På skovkredsmødet gennemgår Niels Bølling, Naturstyrelsen, hvad de nye regler betyder i praksis for Danmarks skovejere og hvordan kontrollen gennemføres. Læs mere om tømmerforordningen og dens virkninger i Danmark.
 
2. Træmarkedet
 
3. Aktuelle sager i Skovforeningen
  • Afgift på brænde og flis: Hvor galt kommer det til at gå, og er der håb om at slippe?
  • Natur- og Landbrugskommissionen: Hvad kan skovbruget bruge den til når skovene næsten ikke er med?
  • Naturplan Danmark og nyt nationalt skovprogram: Regeringen sætter det i gang i 2013. Hvad er skovbrugets chancer og risici?
  • Friluftspolitik: Regeringen lancerer den i 2013. Kommer det til at gøre ondt?
  • Skovens Dag. Nu kun for private og kommunale skove – og dermed en klar mulighed for at aflevere gode budskaber til omverdenen. Vær med!
4. Eventuelt, herunder næste møde
 
 
Naturstyrelsen byder på kaffe og kage. Mødet forventes afsluttet ca. kl. 16.00.
 
Også ikke-medlemmer er velkomne til mødet. Deltagelse er gratis.
Vi beder om tilmelding til Ingelise Andersen på ia@skovforeningen.dk eller telefon 3378 5202 - senest 25. februar 2013.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.