Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Natur op i røg? Så kontakt vores flis-hotline


19. maj 2013
Niels Reventlow og Jan Søndergaard, Dansk Skovforening
 
 
Mere træ end nogensinde bliver fliset og brændt i Danmark. Det gavner energiforsyningen, klimaet, miljøet, beskæftigelsen og skovenes udviklingsmuligheder.

Ind i mellem hører vi bekymringer: Går den kraftige satsning på træenergi ud over naturværdier? Bekymringen bygger undertiden på konkrete historier om gamle træer med store naturværdier der er røget i flismaskinen.


Vi tror ikke at satsningen på træ til energi koster naturværdier

Der er simpelthen ikke økonomi i at hugge gamle træer til brænde eller flis, og det kommer der heller ikke. Flis produceres af skovenes tyndingstræer og hjælpetræer, og der er ikke det mindste tab af biodiversitet eller naturværdier når disse træer flises.

Det er rigtigt at gamle, smukke og tilsyneladende bevaringsværdier træer undertiden fældes og bliver til brænde eller flis. Men så er det ikke fordi der er penge i træet, men fordi træerne skal ned af andre grunde, som regel sikkerhedshensyn.


Flis-hotline

Derimod er vi bekymrede for at historier om at naturværdier ryger i flismaskinen, vil bremse den politiske satsning til på træ til energi.

Derfor opretter Skovforeningens nu i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening en flis-hotline:

Alle der oplever at naturværdier og bevaringsværdige træer er gået tabt fordi de skulle bruges til energi, beder vi kontakte os på telefon 3324 4266 eller mail info@skovforeningen.dk.

Så undersøger vi hvorfor træerne blev fældet.

Hvis energipolitikken virkelig koster naturværdier, er det vigtigt at vi ved det. Så skal det laves om. Satsningen på træ til energi skal gavne naturen, ikke skade den.
 
Hvis historierne om tabte naturværdier på grund af energipolitikken blot er misforståelser, overdrivelser og vandrehistorier, så er det også vigtigt at vi ved det. For så skal de historier korrigeres så de ikke kommer til at bremse en energipolitik der gavner energiforsyningen, klimaet, miljøet, beskæftigelsen og skovenes udviklingsmuligheder.

Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.