De private skoves økonomi 2012

Lige inden jul udkom Private Skoves Økonomi 2012. Selvom den nye statistik for de private skoves økonomi viser et lidt dårligere resultat end året før, kan der for første gang i flere år præsenteres et positivt resultat når der også er korrigeret for renter.

De private skove fik i 2012 et overskud på ca. 400 kr./ha i gennemsnit efter betaling af renter.

For en gennemsnitlig hektar var indtægter og udgifter fordelt således:

Figuren viser en modelberegning baseret på:
  • Resultater fra Private Skoves Økonomi 2012

  • Modelejendommen er belånt med 50% af den offentlige vurdering. I forhold til tidligere år har vi for 2012 tal for andelen belånt med fastforrentede lån kontra flexlån fra Realkredit Danmarks statistik for skovejendomme. Andelen af flexlån udgør en større andel end tidligere.

  • Skovejerens eget arbejde med skoven aflønnes med 0 kr.

Læs mere om hvordan de forskellige udgifter og indtægter er fordelt i januarnummeret af Skoven.

Private Skoves Økonomi 2012

Regnskabsstatistikken viser disse gennemsnitstal for 2012:

Traditionel skovdrift (træproduktion og juletræer og pyntegrønt) 551 kr./ha
Andre indtægter (herunder jagtleje) 917 kr./ha
Samlet resultat af skovdriften før rentebetaling, afskrivning og tilskud 1.463 kr./ha

Resultaterne ligger ikke langt fra 2011 hvor den traditionelle skovdrift gav et overskud på 656 kr./ha og hvor det samlede resultat var 1.490 kr./ha.

Køb regnskabsstatistikken

“Private Skoves Økonomi 2012” er netop udgivet og kan købes i Dansk Skovforening. Prisen er 150 kr. + moms formedlemmer og 300 kr. + moms for ikke-medlemmer.

Bestilling sendes til info@skovforeningen.dk.