Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Invitation: Debatmøder om det nationale skovprogram 2014

 
4. februar 2014
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening

Miljøministeriet vil lave et nyt nationalt skovprogram i 2014. Derfor inviterer Naturstyrelsen til debatmøder i Dansk Skovforenings skovkredse i marts. Naturstyrelsen ønsker at få forslag og gode ideer med hjem til sit videre arbejde med skovprogrammet.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang, kaffe og kage.


Tid og sted

Møderne afholdes således:

  • Fyn: Torsdag 6. marts, kl. 13-16 hos Centrovice/Skovdyrkerne, Lombjergevej 1, 5750 Ringe.

  • Nordlige Jylland: Onsdag 12. marts, kl. 13-16 på Rindsholm Kro, Gl. Århusvej 323, 8800 Viborg.

  • Sydlige Jylland: Torsdag 13. marts kl. 13-16 på Vejen Gæstgivergaard, Fr. D. 7's Gade 15, 6600 Vejen.

  • Sjælland og Storstrøm: Tirsdag 25. marts kl. 13-16 på Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12, 4690 Haslev.
 

Først skovprogram, derefter skovkredsmøde


På møderne vil Naturstyrelsen holde oplæg om arbejdet med det nye nationale skovprogram som skal opdatere det seneste nationale skovprogram fra 2002 og sikre helhed og balance i skovpolitikken.

Efter Naturstyrelsens oplæg er der fri debat. Det er mødedeltagernes chance for tidlig indflydelse på processen som er planlagt til at vare resten af 2014.

Vi håber på mange deltagere på møderne - og mange gode, konstruktive og brugbare ideer til fremtidens skovpolitik i Danmark.
 
Efter debatten om skovprogrammet afholdes et normalt skovkredsmøde hvor Skovforeningen blandt andet vil orientere om:
 
  • Ny minister for skovene, naturen og miljøet

  • Brændeafgiften: Hvad sker der?

  • Opfølgning på stormfaldene i 2013

  • Vandråd - og skovbrugets deltagelse i processen

  • Skovens Dag: Vær med.



Tilmelding nødvendig


Møderne er åbne for alle.
 
Af hensyn til serveringen beder vi om tilmelding til ia@skovforeningen.dk senest 1 uge før det møde man ønsker at deltage i - og husk at skrive hvilket møde du vil deltage i.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.