Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Skatteministeren besvarer spørgsmål om brændeafgift efter 5 måneder

 
26. februar 2014
Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
 
I september 2013, mens debatten om brændeafgiften rasede, stillede Villum Christensen fra Liberal Alliance 4 skriftlige spørgsmål til daværende skatteminister Holger K. Nielsen. Liberal Alliance er det eneste parti der står uden for energiforliget og forsyningssikkerhedsafgiften som blandt andet omfattede afgift på brænde.
 
Det var såkaldte §20-spørgsmål som ministeren skal besvare inden 8 dage. Den gang svarede ministeren dog at han ikke havde tid til at svare inden for tidsfristen. Siden var skatteministeriet stort set tavst om sagen.
 
Nu 5 måneder efter har den nye skatteminister Morten Østergaard svaret på de 4 spørgsmål, samtidig med at han har erklæret at det ikke går at gennemføre brændeafgiften i den form som skatteministeriet foreslog i august 2013.
 
Her er spørgsmålene og svarene:
 
 

Spørgsmål nr. 721 af 24. september 2013


Ministeren bedes redegøre for regeringens overvejelser ved på den ene side (Miljøministeriet) at tilstræbe øget økonomisk bæredygtighed i Danmarks skove og overgang fra nåletræ til løvtræ – og på den anden side (Skatteministeriet) planlægger en afgift, der vil forringe skovenes muligheder for at dyrke løvtræ væsentligt, idet tilstedeværelsen af et brændemarked er afgørende for den omkostningstunge økonomi i de første 30-50 år af en løvtræbevoksnings liv og en forudsætning for, at de nødvendige plejeindgreb bliver gennemført.

Skatteministerens svar
 
Forsyningssikkerhedsafgiften er en del af Energiaftale 2012, hvori der indgår en række energipolitiske initiativer. Forsyningssikkerhedsafgiften skal bl.a. finansiere disse initiativer.
 
Med Energiaftale 2012 blev det aftalt, at vindkraften skal flerdobles i den fremtidige danske energiforsyning uden fossile brændsler, mens VE-brændsler og andre vedvarende energikilder skal supplere.
 
Ud fra dette hensyn blev det aftalt, at forsyningssikkerhedsafgiften skal pålægges al rumvarme, dvs. rumvarme fra både fossile brændsler og VE-brændsler.
 
I relation hertil bemærkes, at det i lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, foreslås, at den almindelige energiafgift på fossile brændsler til rumvarme som følge af forsyningssikkerhedsafgiften stiger med 21,8 kr./GJ i 2020, fra 60,5 kr./GJ til 82,3 kr./GJ i 2020 (2013-priser), mens afgiften på VE-brændsler til rumvarme vil være på 29,7 kr./GJ i 2020. Der er således fortsat store afgiftsmæssige incitamenter til at benytte VE-brændsler.
 
Desuden bemærkes, at der i lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, er foreslået en undtagelse for sankebrænde, ligesom der er foreslået en bagatelgrænse, således at skovejeren alene skal registreres for afgift, hvis der sælges for over 10.000 kr.
 
I Energiaftale 2012 er der desuden fastlagt en række energipolitiske initiativer, der samlet øger brugen af VE-brændsler.
 
For så vidt angår sidste del af spørgsmålet, henviser Miljøministeriet til bidraget til svar på alm. del spørgsmål 722.
 
Endelig bemærkes, at lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, gav anledning til en lang række kritiske høringssvar. Bl.a. blev det kritiseret, at afgiften indeholder en række administrative byrder for virksomhederne. Det vil generelt være vanskeligt inden for rammerne af EU-retten at komme kritikken i møde og justere afgiften. Regeringen vil derfor tage udfordringerne op med forligspartierne.



Spørgsmål nr. 722 af 24. september 2013


Ministeren bedes redegøre for, hvilken virkning den påtænkte afgift på brænde har for Danmarks CO2-balance, når skovenes (især løvskovenes) uforarbejdede tyndingstræ hverken bliver solgt som brænde eller som flis til centrale varmeværker, men bare vil rådne op i skovbunden.

Skatteministerens svar
 
For skovdyrkningen er det velkendt, at brændehugst er vigtigt for den pasning og udtynding af de unge løvtræbevoksninger, som er nødvendig af hensyn til skovens trivsel og fremtidige kvalitet.
 
Også med en brændselsafgift vil opvarmning med brænde være et prisvenligt alternativ til f.eks. opvarmning med olie.
 
Det kan dog ikke afvises, at der som følge af den foreslåede afgift vil være et vist fald i brændehugsten, eftersom der procentvis vil være tale om en større stigning på brændeprisen end på brændselsflis. I de små skove, hvor det på grund af størrelse og logistik ikke vil være et alternativ at ændre produktionen til brændselsflis, vil dette kunne indvirke på plejen af de unge løvtræsbevoksninger.
 
I relation hertil oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeren:
 
”Biomasse påvirker udelukkende det danske drivhusgasregnskab i relation til bindingen af kulstof i planter, træ og jord. Øges mængden af bundet kulstof på et areal, vil det gavne drivhusgasregnskabet.
 
Øges mængden af efterladt træ i skovbunden, vil der ske en gradvis ophobning af ikke-nedbrudt træ i jorden, hvilket vil bidrage til at øge den samlede kulstofpulje i jorden. Dette vil således på længere sigt kunne gavne det samlede CO2-regnskab.”
 
 

Spørgsmål nr. 723 af 24. september 2013


Ministeren bedes redegøre for sin holdning til det faktum, at man i en række af vore nabolande går den stik modsatte vej end Danmark og favoriserer brug af træressourcer i energiforsyningen.

Skatteministerens svar
 
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 721 er der med Energiaftale 2012 fastlagt en række energipolitiske initiativer, der samlet øget brugen af VE-brændsler.

 

Spørgsmål nr. 724 af 24. september 2013

 
Har ministeren overvejet og indregnet miljøeffekterne ved en øget anvendelse af affaldstræ (imprægneret træ, malet træ o.a.) i danske brændeovne, hvis der lægges forsyningssikkerhedsafgift på rent træ til brænde?
 
Skatteministerens svar

I lovforslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, der har været sendt i høring, skønnes, at der ved indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften vil ske et skifte til andre brændselsformer, herunder varmepumper. Desuden skønnes, at indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften vil medføre en generel stigning i mængden af ikke afgiftsbelagt brænde, herunder brænde fra private haver, læhegn og små mængder affaldstræ fra fx snedkere. Effekterne heraf er medregnet i de miljømæssige konsekvenser, der fremgår af det lovforslag, der har været sendt i høring.
 
I relation hertil bemærkes, at det ikke er lovligt at fyre med affald i fx brændeovne.
 
 

Tidligere nyheder i sagen

 
24. februar 2014
Skatteministeren om brændeafgiften: Det går ikke
Gode nyheder: Morten Østergaard siger i dag om brændeafgiften: "Det går ikke at gennemføre det lovforslag der blev sendt i høring, for der kan vi jo se at det ville give så mange problemer at der er nødt til at ske justeringer."
 
10. december 2013
Regeringen udskyder brændeafgift
Skatteministeren bekræfter at der ikke kommer nogen lov om en brændeafgift inden jul. Skovforeningen er foreløbig glad, men kampen er ikke slut. Skatteministeren varsler fortsat at en afgift kommer.
 
11. november 2013
Pressemeddelelse: 50.000 likes til 'Stop brændeafgiften'
Facebooksiden "Stop brændeafgiften" har fået 50.000 likes efter sine 2 første måneder. Det beviser at der er massiv folkelig modstand imod afgiften på brænde.
 
6. oktober 2013
Konservative nedlægger veto mod brændeafgift
Jyllands-Posten skriver i dag, at "Den kommende brændeafgift er så vanvittig, at De Konservative smider vetokortet. Det betyder, at afgiften enten skal droppes eller vente til efter næste valg. Skatteminister opfordrer til besindelse."
 
22. september 2013
Vanviddet kan stoppes
Brændeafgiften er vanvittig nok til at udløse et ramaskrig. Det er skovbrugets, forbrugernes og miljøets chance. Så til alle modstandere af brændeafgiften: Kæmp.
 
16. september 2013
Flyveblad om ”Stop brændeafgiften” på Facebook
Spred kendskabet til facebooksiden der samler argumenter, dokumentation og allierede imod brændeafgiften. Print fx dette flyveblad ud, giv det til alle interesserede og hæng det op hos købmanden.

6. september 2013
Skovforeningens høringssvar om brændeafgift
Lovforslaget opfylder ikke målsætningerne. Provenuet til staten bliver langt lavere end forudsat. Og forslaget vil have stribevis af negative konskvenser.
 
27. august 2013
Pressemeddelelse: Prisen går amok på brænde fra skoven
Bøgebrænde i 2.7 m længde stiger 80 % i pris. Selvskoverbrænde stiger 140 %. Det er nogle af de dybt groteske konsekvenser af Skatteministeriets forslag til brændeafgift.

23. august 2013
Brændeafgiftens 7 forbandelser
Brændeafgiften er hovsapolitik der vil skade massivt og på mange områder. Politikerne bag afgiften har lukket øjnene for hvor galt det bliver. Læs detaljerne om brændeafgiftens 7 forbandelser.
 
14. august 2013
Forslag til brændeafgift i høring
Et udkast til forsyningssikkerhedsafgift, blandt andet på brænde, er nu i høring. Der foreslås en delvis fritagelse for sankebrænde, men det forhindrer ikke de mange negative konsekvenser en afgift på det øvrige brænde til private.
 
6. marts 2013
Et svar fra Holger K. Nielsen på ti spørgsmål om brændeafgiften
Skal brændeafgiften pålægges træ som endnu ikke er blevet til brænde, blev Skatteministeren spurgt om. Svaret er nu kommet.
 
25. februar 2013
Ti nye spørgsmål til Holger K. Nielsen om brændeafgiften
Brændeafgiftens problemer bliver fortsat taget op overfor regeringen. Se Skatteudvalgets 10 seneste spørgsmål til Skatteministeren, blandt andet om afgifter på halvfabrikata er vejen frem.
 
30. januar 2013
Ministre afslår møder om brændeafgift
Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard vil ikke tale med Skovforeningen om brændeafgiftens skadelige virkninger for fx klima, miljø, skove, landdistrikter, grænsehandel, sort brændehandel. Vi beder nu Ida Auken om et møde.
 
30. januar 2013
Sandheden om danskernes sorte brænde
Mange medier fortæller i dag at 2/3 af brændeforbruget som kommer fra ikke-registrerede kilder. Men det er ikke sort brænde alt sammen. Der er masser af lovligt, ikke-registreret brænde som det er praktisk umuligt at lægge brændeafgift på.
 
30. januar 2013
Sådan kan politikerne løse brændeafgiftens problemer
Undtag alt brænde fra afgift. Så er der ingen problemer med EU, og miljøet, skovene og landdistrikterne slipper for brændeafgiftens negative konsekvenser. Og statens tab af indtægter bliver langt, langt mindre end politikerne har fået at vide.
 
29. januar 2013
Venstre spørger skatteministeren om brændeafgiften og EU
Skatteministeren svarer at ministeriet er i gang med at undersøge grundlaget for forsyningssikkerhedsafgiften og vil i den forbindelse også kontakte Europa-Kommissionen for at drøfte den nærmere afgrænsning af afgiften.
 
17. januar 2013
Regeringen vil fritage sankebrænde for afgift hvis EU giver lov
To ministre i samråd i dag: Regeringen vil fastholde energiaftalens forsyningssikkerhedsafgift, også på biomasse, men forsøger at få EU til at acceptere at sankebrænde bliver undtaget. Se tv fra samrådet.
 
20. december 2012
Skovforeningen beder to ministre om møder om brændeafgiften
Læs Skovforeningens brev til skatteminister Holger K. Nielsen og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
 
19. december 2012
Politisk angreb på brændeafgifterne
Den planlagte brændeafgift udløser nu politiske reaktioner i form af samråd og skriftlige spørgsmål. De to relevante ministre, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard, har endnu ikke ytret sig i debatten.
 
11. december 2012
Brændehandlere til kamp mod en afgift på brænde
Danske forhandlere af pejsebrænde og træpiller har stiftet brancheforening som en direkte reaktion på den varslede afgift på pejsebrænde og træpiller til rumopvarmning.
 
16. november 2012
Grotesk afgift på brænde
Man skulle tro at det var løgn: I forventning om at Danmark bliver et mere fossilfrit samfund, vil Folketinget lægge afgift på vedvarende og CO2-neutrale brændsler som brænde og træflis til rumvarme. Læs lederen fra Skoven 11/2012.
 
16. november 2012
Ugens debat om brændeafgifter
Skovforeningens pressemeddelelse ”Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt” har skabt voldsom debat i medierne og i Folketinget om den planlagte afgift på brænde. Her er nogle af de mange reaktioner.
 
12. november 2012
Sankebrænde bliver dobbelt så dyrt
Pressemeddelelse fra Skovforeningen: Regeringens planlagte afgift på brænde vil øge grænsehandelen, CO2-udledningen, markedet for sort brænde, afbrændingen af urent træ, forringe plejen af skovene og kræve et uhyrligt bureaukrati.

9. november 2012
Prisen på brænde og sankebrænde fra skovene 2003-2011
I 2011 var gennemsnitsprisen 280 kr./rm for bøgebrænde i 2,7 meter længde og 156 kr/rm for sankebrænde af bøg. Prisen for sankebrænde har været helt stabil siden 2004.
 
16. oktober 2012
Afgift på brænde: Hvor meget, hvornår, hvordan og kan det undgås
Folketingets brede energiforlig i 2012 indeholdt en afgift på brænde. Men det er helt uklart hvordan reglerne bliver i praksis. Skovforeningen arbejder for at træ som miljøvenlig energikilde ikke bliver straffet økonomisk.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.