Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Nordiske forskere: Skovene er afgørende for klimaet

15. oktober 2014
Sophie Walseth, Dansk Skovforening
Skal skovhugsten i de nordiske skove bremses, eller skal brugen af træ fremmes for at begrænse klimaforandringerne? Det var et af de store diskussionsemner ved seminaret Boreal Forest in the Climate System and Bioeconomy, der afholdtes den 17. september i Ås.

Nordens skovejerforeninger, heriblandt Skovforeningen, deltog i seminaret. Seminaret tog udgangspunkt i de boreale skoves fremtidige rolle i Nordens klimatilpasning.

Tomas Lundmark, Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU), konkluderede, dels at øget kulstoflagring dels maksimering af skovtilvæksten for at øge forbruget af CO2-neutrale produkter er potentielle strategier. Men på længere sigt er skovtilvækst med fokus på anvendelse af træprodukter væsentlig vigtigere end ren kulstoflagring, mener han.

Den samlede konklusion efter seminaret må være, at skoven vil spille en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer ved både at binde mere kulstof og ved  fortsat at producere biomasse til produkter og energi, som kan erstatte de fossile kilder.
 
 

Effektivisering giver stort potentiale


Et eksperiment udført af SLU viser, at Sverige har potentiale for at reducere/undgå emissioner på 15-20 mio. tons CO2-eq/år, hvis skovene forvaltes som i dag men med øget høst af restprodukter,  f.eks. grene, toppe og stød. Ved øget skovtilvækst kan der reduceres omkring 40 mio. tons CO2-eq/år, hvilket fremgår af Figur 1.
 
Figur 1. Sammenligning af scenarier, SLU.
Figur 1. Sammenligning af scenarier, SLU.
 
 
"Baseline regular" (sort) er scenariet, hvor den fremtidige forvaltning er som i dag. "Baseline full potential" (rød) er scenariet, hvor skovene forvaltes som i dag, men med øget høst af restprodukter. Og ''increased increment'' (blå) er ved øget skovtilvækst.

Rasmus Astrup, Skog og Landskap, gav et billede af den nuværende situation i forhold til kulstoflagrene i de svenske, finske og norske skove og forventningerne fremad. Han pegede på at der er stor usikkerhed om udviklingen. Han pegede på, at det er vigtigt, at finde win-win situationer, hvor der efter afvejning tages hensyn både til en øget produktion, et øget kul lager og biodiversitet i skovdriften.

 

Bæredygtig bioøkonomi begrænser klimaforandringerne

 
Jussi Manninen, det finske Arbeids- og Økonomidepartement, præsenterede Finlands strategi for bioøkonomien og fortalte om den finske proces. Basis for Finlands velfærd og konkurrenceevne er løsninger med en bæredygtig bioøkonomi. Grundlæggende bygger strategien på etablering af et konkurrencedygtigt miljø, etablering af nye virksomheder samt opbyggelse af et stærkt knowhow samtidig med at anvendelsen af en bæredygtig biomasse sikres.

I følge Jussi Manninen er bioøkonomi ikke et rent nationalt emne. Der er behov for at stimulere en global markedsefterspørgsel på biobaserede produkter. Dette kalder på investeringer ognye tiltag, som f.eks. bioraffinaderier, hvorfor vilkårene for disse i EU bør sikres, sagde han.
 
 

Skovrejsning, skovbrug og mindre skovrydning er bedste klimaredskaber

 
Anders Hammer Strømman, Norges Tekniske- og Naturvidenskabelige Universitet præsenterede resultaterne af IPPC’s femte klimatilpasningsrapport. Han fremhævede skovrejsning, bæredygtig skovforvaltning og reducering af skovrydning som de tre mest effektive klimatilpasningsmåder.

Der er dog udfordringer i forhold til biodiversiteten, hvor for eksempel tilplantning med hurtigtvoksende træarter i økosystemer, hvor de ikke er naturligt forekommende, kan skade biodiversiteten.
 
 

Norsk regering satser på aktivt skovbrug

 
I Norge har der længere været kamp om, hvor vidt skovene fortsat skal bruges aktivt, eller om de skal lægges urørt hen for på den måde at bidrage til kulstoflagring.
 
Lars Andreas Lunde, det norske Klima- og Miljødepartementet, præsenterede regeringens aftale om klimaændringer, som blandt indeholder et mål om et fortsat aktivt skovbrug, herunder at øge det produktive skovareal, vedligeholde eller sikre kulstoflageret, samt give incitament til at anvende træet fra skovene til produkter og energi.
 
Norge har derudover igangsat et initiativ med at etablere af partnerskaber med tropiske skovnationer med henblik på at reducere skovrydning og dermed begrænse klimaforandringerne.
 
 
Alle præsentationerne fra seminaret kan ses på Norges Skovejerforbunds hjemmeside.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.