Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

EBA opfordrer EU Kommissionen til øjeblikkelig handling

 
 
21. november 2014
Sophie Walseth og Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

 
Skovejernes fælles europæiske organisation - CEPF - er med i det Europæiske bioøkonomisamarbejde EBA (European Bioeconomy Alliance).
 
EBA har i et brev stilet til Juncker, Præsident for EU Kommissionen, og de to vicepræsidenter opfordret Den Europæiske Kommission til i højere grad at fokusere på sikring af en mere sammenhængende europæisk bioøkonomi.
 
EBA fremhæver at den europæiske bioøkonomi er en lovende sektor for sikring af fremtidens jobs, vækst og investeringer i Europa. Derfor bør en stor andel af EU's nye Investerings-, beskæftigelse, vækst og innovationspakke på €300 billioner gå til sikring af udvikling af Europas bioøkonomi.
 
 

Hvad mener EBA der skal til?


EBA efterspørger en mere holistisk, sammenhængende og tværsektoriel politik, som baner vejen for en langsigtet strategi, der sikrer retssikkerhed og stabile forhold for alle aktører i værdikæden.

"Europa må handle nu for at levere løsninger, der ikke kun opfylder vores miljømæssige forpligtelser, men som samtidig vil bidrage til at lægge et solidt fundament for en bæredygtig økonomisk genopretning og velstand." (EBA)
 
EBA anbefaler, at følgende handlinger bør implementeres:
  • Gennemføre anbefalingerne fra Lead Market Initiative on bio-based products, med fokus på at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer således, at medlemsstaterne får mulighed for at fremme udbredelsen af innovative biobasserede produkter.
  • Tilskynde medlemsstaterne til at øge den bæredygtige produktion af land- og skovbrugsprodukter og lette mobiliseringen og adgang til råmaterialerne til konkurrencedygtige priser.
  • Fremme investeringer i nye teknologier, såsom bioraffinaderier, indenfor bioøkonomisektoren.
  • Forbedre samarbejdet mellem lokalsamfundet, landmænd, skovejere og industrien for at fremme debatten om udformningen af en mere konkurrencedygtig bioøkonomi i Europa.
EBA anbefaler yderligere, at der etableres et bioøkonomiråd for europæiske kommissærer, en permanent tværfaglig gruppe under Kommissionen samt en tværpolitisk gruppe i Europa-Parlamentet.
 
 
Læs EBA's call for action paper her.
 
 

Det Nationale Bioøkonomipanel

 
Danmark har regeringen nedsat et nationalt bioøkonomipanel med deltagelse af industri, forskningsinstitutioner, biomasseproducenter og NGO’er. Panelet skal sikre bedst mulig belysning af bioøkonomiens muligheder og de barrierer og faldgrupper, der måtte være. Skovforeningen deltager i udvalget.
 
Mange af de nuværende bioøkonomiske teknologier retter sig enten mod nyttiggørelse af industriaffald (fx i den animalske produktion) eller mod udnyttelse af store homogene biomasseressourcer (fx halm) i biomasseraffinaderier.
 
Men forudsigelserne er, at vi får brug for al den biomasse vi kan producerer.
 
Skovforeningen har på den baggrund fremhævet biomasseværdikæder, der kan håndterer og nyttiggøre biomasseressourcer i mindre skala. De har deres berettigelse både her og i den øvrige verden, hvis vi skal evne at skabe og opretholde bæredygtige dyrkningssystemer og bruger de biomasseressourcer, vi rent faktisk har. 
 
 

Relaterede nyheder:

 

10. september 2014
Biologisk affald skal gøre dansk økonomi grønnere
Regeringen nedsatte i 2013 et bioøkonomipanel for at gøre Danmark førende på området. Skovforeningen deltager i panelet som i dag har udsendt sin første udtalelse.
 
 
 
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.