Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Højere skat = mindre biodiversitet?

 
18. december 2014
Niels Reventlow og Jan Søndergaard, Dansk Skovforening

Forringer beskatningen af skov skovenes biodiversitet?

Det er et afgørende spørgsmål for både skovpolitikken, skovbruget og biodiversiteten i Danmark.

Derfor anbefalede Skovpolitisk Udvalg i 2011 at det blev undersøgt om der er en sammenhæng mellem en for samfundet uhensigtsmæssig skovdrift, fx øget hugst af bevaringsværdige træer, og det private skovbrugs økonomiske rammevilkår, herunder beskatning.

På den baggrund skrev Naturstyrelsen kontrakt med Skov & Landskab, Københavns Universitet, om at analysere skovenes ejendoms- og indkomstbeskatning, skovkontoordning, virksomhedsskatteordning, ejendomsavancebeskatning samt bo- og gaveafgifter.

Kontrakten fastlagde analysens forudsætninger og afgrænsninger. Det er en forenkling i forhold til  den virkelighed som skovejerne og samfundet befinder sig i. To eksempler:

  • Analysen forudsætter at skovejerne og samfundet kun har ét og tilmed samme mål: Maksimering af træproduktionens økonomiske værdi. Hverken biodiversitet eller andre værdier for ejerne og samfundet tillægges nogen værdi i analyserne. Denne forudsætning holder ikke i praksis.

  • Analysen forudsætter en fast træartsfordeling i den enkelte skov over tid. Men problemet er at ejere, særligt ved generationsskifte, tilskyndes til at skifte træart og plante nåletræer i stedet for løvtræer når likviditeten er presset og der skal lånes penge i skoven. Jo større renter skovdriften skal betale, jo mere fremmes nåletræ på bekostning af løvtræ fordi nåletræskulturer er billigere at etablere, og de fremtidige indtægter kommer tidligere.
Det er Skovforeningens opfattelse at  fx generationsskiftebeskatningens skader på skoves naturindhold er større end analysen kan vise med de valgte afgrænsninger og forudsætninger.


Hvad nu?

Både politikerne, skovbruget og hele naturdebatten har brug for svar på hvordan skovenes økonomiske rammevilkår i praksis påvirker skovejernes valg af træart, omdriftsaldre og balancen mellem at producere træ eller naturværdier.

Et sådant svar vil sandsynligvis kræve indsamling af empiriske data fra private skove. Den aktuelle analyse udviklede et omfattende modelapparat som forskerne kan videreudvikle til brug på så-danne empiriske data. Det er der brug for nu.

Skovforeningen fortsætter arbejdet for at få den vigtige sammenhæng mellem skat og biodiversitet belyst. Spørgsmålet har afgørende betydning for hvilke skove Danmark får i fremtiden.
 
 
Skov & Landskabs analyse er præsenteret i Skoven 12/2014
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.