Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Natura2000-planer for det åbne land gældende for 2016-2021 er sendt i høring

 
 
8. januar 2015
Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforeningen
 
Høringsperioden går frem til den 10. april 2015.
 
Planerne kan ses her.
 
Høringssvar kan afgives her.

Du kan se om din jord er omfattet af en Natura2000-udpegning og om der er registreret Natura2000-naturtyper på din ejendom i Miljøgis.
 
I Natura2000-planens indsatsprogram kan du se, hvad myndighederne gerne vil opnå i den kommende planperiode. Opfyldelsen af indsatsprogrammet er afhængig af at lodsejerne frivilligt søger de ordninger, der er til realisering af planens mål.
 
Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at etablering af ny natur (se afsnittet Hovedsigtelinier længere nede i nyheden) kan få store konsekvenser for husdyrproducenter, hvis der kommer skærpede krav til ammoniakfordampning som følge af etablering af ny natur.
 
Kompensationsordninger for naturtiltag i det åbne land kan ses her.    
 
 

Baggrund


Med miljømålsloven og skovloven er det besluttet, at Natura2000 indsatsen skal varetages gennem en rullende planlægning, hvor Miljøministeriet hvert 6. år (dog hvert 12. år for skovbevoksede, fredskovpligtige arealer) udarbejder nye planer med opdaterede målsætninger og indsatskrav.

De Natura2000-planer, der nu er sendt i høring, er alene udarbejdet efter miljømålsloven, det vil sige, at det er planer, der omfatter det åbne land.

Planerne efter skovloven, det vil sige de planer, der omfatter de fredskovspligtig skove, er ikke revideret og gælder til og med 2021.

Planerne bygger på den indsamling af data, som sker i det nationale overvågningsprogram, NOVANA, og det vil også være gennem NOVANA-programmet, at der fremover sker en effektvurdering af den gennemførte indsats.
 
 

Indhold

 
En Natura2000-plan består af:
  • Mål for naturen i Natura 2000-området
  • Indsatsprogram.
Der er til den enkelte plan tilknyttet en basisanalyse, som blev offentliggjort den 20. december 2013.
 


Målsætninger

 
Planernes målsætninger er langsigtede og rækker udover den enkelte planperiode.Udover at give retningslinjer for planernes indsats, klargør de grundlaget for myndighedernes udøvelse af beføjelserne efter lovgivningen i øvrigt. Det vil typisk ske i forbindelse med tilladelser og dispensationer, der kan påvirke Natura2000-områderne, og hvor der udarbejdes planer eller projekter i Natura2000-områderne.
 
I de fleste planforslag er målsætningerne de samme som i de gældende planer for perioden 2010-15. Dog kan de langsigtede målsætninger være tilrettet som følge af justeringeri udpegningsgrundlaget for det enkelte område, og de konkrete målsætninger for fugle er forsøgt præciseret.
 
 

Indsatsprogram

 
Planernes indsatsprogram dækker den konkrete planperiode og er ligesom målsætningerne bindende for myndighederne.

Der er siden ikrafttrædelsen af de gældende planer udviklet naturtilstandssystemer for arterne vandsalamander, klokkefrø, eremit og for16 arter af ynglefugle, samt for 9 strand- og
klitnaturtyper.

Disse tilstandssystemer er anvendt i planforslagene og bidrager til at konkretisere indsatsen i den kommende periode.

Det er Naturstyrelsens vurdering, at der i godt 1/3 af de udpegede områder ikke i den kommende planperiode skal igangsættes en ny indsats, men indsatsen fra 1. planperiode skal færdiggøres, og der skal for de plejekrævende naturtyper fortsat arbejdes på at etablere naturpleje.
 
 

Hovedsigtelinier


Hovedformålet med forslag til Natura2000-plan 2016-21 er:
  • At færdiggøre indsatsen fra den nuværende planperiode 2010-15
  • At sikre pleje på lysåbne og plejekrævende naturarealer
  • At igangsætte en strategisk indsats for at forbedre og sikre den sårbare natur gennem etablering af større sammenhængende og mere robuste naturarealer
  • At iværksætte en særlig indsats for truede ynglefugle og mod invasive arter.
 

Finansering


Den indsats, der foreslås i planen er finansieret primært gennem EU’s landdistriktsprogram, men også med forventede EU-Life-tilskud og nationale midler.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.