Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Grønt Danmarkskort - et nyt grundlag for dansk naturforvaltning


9. marts 2015
Sophie Walseth & Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening

Usammenhængende og spredte oplysninger om arter, der aldrig er blevet geografisk præciseret eller digitaliseret, har længe været en stor udfordring for naturforvaltere og -planlæggere. Kommunerne skal nu til at udpege arealer til Grønt Danmarkskort, der skal skabe et bedre grundlag for den danske naturforvaltning.

Grønt Danmarkskort er en masterplan over den eksisterende og potentielt værdifulde natur, som den kommunale indsats fremover fokuserer på. Med andre ord er der tale om et kort over, hvor kommunerne skal planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne.

Kommunerne skal i kommunalplanerne for 2017 udpege de arealer, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Herefter skal kortet løbende udvikles hvert fjerde år i forbindelse med kommuneplanrevisionerne.


 

Udpegningsprocessen


Kommunerne kan bruge det digitale biodiversitetskort som et redskab til at planlægge og udpege områder til Grønt Danmarkskort.

Biodiversitetskortet, der er resultatet af rapporten "Biodiversitetskort for Danmark", er udarbejdet i samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. Rapporten fokuserer på den internationale forpligtelse om at standse tabet af biodiversitet inden 2020.

Kommunalbestyrelserne skal ved udpegning af eksisterende og potentielle naturområder anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

  1. Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.
  2. Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
  3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Konsekvenser for lodsejere


Udpegningerne til et Grønt Danmarkskort foretages i kommuneplanens retningslinjer, der ikke har direkte retsvirkninger for borgerne men udgør grundlaget for behandling af en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land.

Udpegningen medfører ikke, at lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje. En udpegning på kortet medfører således ikke ny selvstændig regulering, der stiller erhvervsinteresser i arealanvendelsen ringere, men vi kan frygte, at administrationen af tilladelsesordninger efter anden lovgivning bliver strammere til skade for erhvervet.
I sager hvor kommunalbestyrelserne er tillagt videregående skønsbeføjelser, og hvor sektorlovgivningen ikke nærmere angiver, hvilke kriterier, der skal lægges vægt på, eller hvor forholdet alene reguleres af planloven eller anden lovgivning, kan der efter omstændighederne lægges vægt på udpegningen af et Grønt Danmarkskort.

Kommunens afgørelser på arealer inden for det grønne danmarkskort kan i lighed med afgørelser uden for efter bl.a. naturbeskyttelses- og planloven påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.