Hvor er regeringens skovprogram?
Mens blå blok foreslår "standsning af fald i biodiversitet ved udtagelse af statsskov" er der larmende tavshed fra regeringen - som ellers har et skovprogram liggende i skuffen. Skovforeningen opfordrer statsministeren til at vise sit skovprogram frem. Debatindlæg til Altinget.dk.
Midt i polemikken om blå bloks beslutningsforslag om “standsning af fald i biodiversitet ved udtagelse af statsskov” er der larmende tavshed fra regeringen.
Det er særlig gådefuldt når regeringen har et fuldt nationalt skovprogram, det første i Danmark i 13 år, liggende i skuffen. Af uforståelige grunde holdes det tilbage fra offentliggørelse.
Naturstyrelsen skrev på skovprogrammet i 2014 og gennemførte en bred, grundig og vellykket dialog med alle skovens mange interessenter. Planen var offentliggørelse i efteråret 2014, samtidig med Naturplan Danmark.
Vi ved ikke hvorfor skovprogrammet holdes tilbage, men gætter på at det er besluttet i Statsministeriet eller Finansministeriet, snarere end i Miljøministeriet.
Blå blok overhaler indenom
Nu er blå blok så kommet først. Dog ikke med en samlet skovpolitik (det har Danmark ellers haft hårdt brug for siden skovprogrammet fra 2002 blev udhulet af den borgerlige regering selv som fjernede alle skovbrugsordningerne på finansloven), men med et specifikt forslag om biodiversitet i skovene.
- Forslaget åbner for at også private skove (hvor den største biodiversitet er) kan indgå i en ordning og at det i så fald skal ske gennem frivillighed. Det er kendt i skovbruget at frivillighed virker bedre end tvang. Frivilligheden medfører en ekstra indsats fra skovejerne, øget samarbejde, øget ansvarlighed, mere langvarige resultater og mere tillid fra ejerne til systemet.
- Forslaget præciserer at det skal “nøje undersøges og analyseres hvilke områder der egner sig bedst i den danske skov ….”. Det er den rigtige rækkefølge. Derimod er det ikke logisk på forhånd at lægge sig fast på et bestemt antal hektar i statsskovene. Skatteyderne kan meget vel få mere biodiversitet for pengene i private og kommunale skove. Den mulighed bør holdes åben indtil Folketinget har besluttet hvor mange penge man vil bruge på biodiversitet og hvor man får mest for pengene.
Urørt skov er dyrere end forslaget påstår
Forslaget har også medført misforståelser i debatten:
Forslaget forudsætter ikke at der udlægges 25.000 ha urørt skov, men “udtagelse af statsejet skov til initiativer, som vil føre til en standsning af tab i biodiversitet”. Det er vigtigt at skelne: Biodiversitet i skov kan laves på mange måder, og urørt skov er den dyreste. Men i omtalen af forslaget, også af forslagsstillerne selv, tales kun om “urørt skov”. Det er en unødvendig og dyr begrænsning.
Prisen for urørt skov og andre initiativer for biodiversitet er jo politisk højst interessant – og meget overfladisk behandlet i forslaget som undervurderer prisen kraftigt HVIS det skal være urørt skov… men skal det det? Der er store værdier på spil: Hvis træets værdi på 1 hektar skov sættes til 100.000 kr. (det er lavt for gammel løvskov hvor det bedste biodiversitetspotentiale typisk er, men højt for fx ellesump og ukurante hjørner hvor der også kan være god biodiversitet), koster det 2,5 milliarder kr. at opgive træproduktionen på 25.000 ha.
Det vil også koste arbejdspladser. Det er umuligt at regne ud hvor mange, især når vi ikke ved hvilke 25.000 ha. det skulle opgives. Men disse tal giver en fornemmelse: Danmarks totale skovareal er 600.000 ha, og her beskæftiges 5000 årsværk. Altså cirka 1 job pr. 120 ha eller i størrelsesordenen 200 job på 25.000 ha. Dertil kommer det supplerende tab for samfundet når træproduktion droppes. Det vil koste både indtjening og jobs i følgeindustrierne hvor træ er råstof for fx bygninger, produkter og energi.
Kom nu, Helle Thorning
Det afgørende er hvilken pris Folketinget i virkeligheden vil betale?
Det logiske ville være at Folketinget først beslutter hvor mange penge man vil bruge på biodiversitet, og derefter beslutter hvor og hvordan pengene skal bruges så de giver mest biodiversitet gennem frivillighed.
Det har vi brug for regeringens bud på gennem det nationale skovprogram.
Og vi har også hårdt brug for regeringens bud på hvordan en kommende biodiversitetsindsats i skovene skal gennemføres sammen med alle de andre gode ønsker til skovene: Mere træ (verdens mest miljøvenlige råstof) til byggeri, produkter og energi, bedre oplevelsesmuligheder, øget beskæftigelse og altsammen på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
Så kom nu, Helle Thorning: Vis os dit skovprogram. Vi ved du har det.