Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Miljø- og fødevareudvalget på skovtur


15. januar 2015
Tanja B. Olsen og Søren Fodgaard, Dansk Skovforening

Skovforeningen havde inviteret Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg på skovtur torsdag d. 14. januar i Orenæs Skovdistrikt på Falster, for at præsentere Skovforeningens ønsker til indhold af et kommende skovprogram og modeller for de private skoves bidrag til sikring af biodiversitet. Der deltog 12 af udvalgets medlemmer.

Fra Skovforeningen deltog formand Niels Reventlow, direktør Jan Søndergaard, afdelingsleder Tanja Olsen og skovejer Lars Wilhjelm, Orenæs. Desuden deltog råtræindkøber Henrik Skibsted Jakobsen fra Junckers Industrier, skovmedarbejder Nora Skjernaa Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Århus Universitet.

Udvalget fik samtidig en generel indføring skovdrift og særligt de private skovejeres vilkår for skovdrift.

Der blev på turen blandet andet vist eksempler på løvtræforyngelser etableret med tilskud, efter den gamle løvstøtteordning. Det blev understreget at skovbruget ønsker ikke tilskud til driften, men at de private skove gerne vil indgå frivillige aftaler – mod betaling - om bestemte driftsformer og andre særlige tiltag som kan fremme fx biodiversiteten. Hvis der skal blive opbakning til betalingsordninger er det vigtigt at de er enkle og lette at administrere.

Skovbrugets økonomi blev beskrevet. Det blev understreget at når diverse skatter og afgifter er betalt er overskuddet til ejeren næsten nul.

Det blev nævnt at certificering bruges på en mindre del af det private skovareal. Junckers Industrier tilbyder en lille merpris for certificeret træ som kompensation for den ekstra administration, men kan ikke hente denne merpris ind hos kunderne.

Biodiversitet blev berørt flere gange. Skovforeningen sagde at de private skove ville gerne byde ind hvis der var tale om frivillighed. Udlæg af urørt skov er en mulig løsning, men forstligt drevne skove rummer også mange naturværdier og det vil være muligt at tage yderligere hensyn til biodiversiteten uden at standse træproduktionen helt. En god model kunne være en licitationsordning hvor samfundet beskriver hvad de ønsker af tiltag og skovejerne herefter byder ind med hvad de vil sælge ydelsen til og så kan det offentlige vælge de skove hvor man får mest for pengene.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.