Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

NaturErhvervsstyrelsen efterlyser sager om forkert arealstøtte i 2005-2015

 
26. januar 2016
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
 
Hvis du har fået en afgørelse for årene 2005-2015, hvor styrelsen har vurderet, at dine arealer havde et andet hovedformål end landbrug, og du mener, at afgørelsen er forkert, kan du nu få sagen genoptaget.

Arealerne kan være støtteberettigede. Derfor genoptager styrelsen en række ansøgninger om arealstøtte for at vurdere, om der er truffet en forkert afgørelse.
 
NaturErhvervsstyrelsen efterlyser nu sager som de ikke selv er opmærksomme på.
 
Hvis du ikke allerede har hørt fra NaturErhvervsstyrelsen, skal du derfor selv henvende dig. Dette skal ske inden 1. marts 2016.
 
At mange skovejere er blevet frataget muligheden for enkeltbetaling på deres lysåbne arealer i skoven, har medført stor frustration og Skovforeningen glæder sig derfor over at der er åbnet op for muligheden for at få genoptaget sagerne.
 
 

Hvilke sager kan genoptages?

 
Det er sager der drejer sig om arealer i lufthavne, lysåbne arealer i skov og rekreative arealer, der typisk kan genoptages.

Når du henvender dig, vil styrelsen gennemgå dine ansøgninger igen med henblik på at træffe en ny afgørelse, hvor der tages højde for EU-Domstolens afgørelse. Det kan medføre, at styrelsen enten fastholder deres tidligere afgørelse, eller der træffes en ny afgørelse, hvor det fastslås, at arealerne faktisk var støtteberettigede.
 
 

Hvilke sager genoptages ikke?

 
Hvis et areal er blevet underkendt af andre grunde, genoptages sagen ikke. Det kan være manglende rådighed, våde arealer, for mange træer eller manglende plantedække.
 
 

Hvad kan du få hvis du får ret?

 
Økonomisk kompensation for de år, hvor Styrelsen uretmæssigt har nægtet støtte.
 
Du vil få nye betalingsrettigheder i 2016, hvis styrelsen har inddraget betalingsrettigheder som direkte følge af den forkerte afgørelse. Det er dog et krav, at du er aktiv landbruger i 2016.
 
 

Hvad gør du nu?

 
Hvis du mener, at du har krav på kompensation eller betalingsrettigheder, skal du udfylde en blanket og sende dokumentation for kravet. Du kan finde blanketten og vejledningen på styrelsens hjemmeside. Her kan du også kan læse om betingelserne for at modtage kompensation. For at få sagen behandlet hurtigere skal du mærke din henvendelse med j.nr. 16-80140-000002.
 
Læs mere på styrelsens  hjemmeside: Kan jeg få genoptaget mine ansøgninger om arealstøtte?
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.