Forsiden
  |  
Om os
  |  
Kontakt os
  |  
Bliv medlem
  |  
Link
  |  
Presserum
  |  
Sitemap
  |  
RSS
  |  
English

Byretten tilkender Brahetrolleborg erstatning for restriktioner i Natura 2000-skov


13. marts 2016
Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening

Svendborg Byret har tilkendt Brahetrolleborg en erstatning på knap 12 millioner kr. for ejendommens tab fra 2004/05 til 2012 hvor det ikke var muligt at fortsætte normal drift af arealer som var udpeget som Natura 2000-område.

Naturstyrelsen skal desuden betale sagsomkostninger på godt 550.000 kr.

Vi ved endnu ikke om dommen bliver anket til Landsretten.


Sagen


Brahetrolleborg anmeldte i 2004/05 flere renafdrifter i bøg i Natura 2000-områder til Naturstyrelsen.

På dette tidspunkt var der ingen nærmere regler for den fremtidige drift af sådanne arealer. Det fik betydning for det videre, langstrakte forløb i sagen.

Brahetrolleborg fik ikke lov at gennemføre renafdrifterne, og et længere forløb mellem Brahetrolleborg, Skovforeningen og Naturstyrelsen førte ikke til en aftale om erstatningen for tabet ved renafdriftsforbuddet.
 
Skovforeningens opgave var at beregne en erstatning for Brahetrolleborgs tab ved ikke at kunne renafdrive de kortlagte skovnaturtyper. Indtil der forelå en Natura 2000-handleplan for området, ville arealerne ellers have kunnet været afdrevet efter skovlovens almindelige hugstmodenhedsprincip.

Brahetrolleborg ønskede herefter at der skulle beregnes en erstatning for samtlige kortlagte arealer på ejendommen beregnet ud fra driftsøkonomiske principper samt erstatning for nedgangen i ejendommens handelsværdi. Brahetrolleborg ønskede erstatningen udbetalt som et engangsbeløb.

Naturstyrelsen kunne ikke acceptere dette erstatningskrav, og Brahetrolleborg lagde sag an mod Naturstyrelsen.

Brahetrolleborg har gjort gældende, at Naturstyrelsen har begået ansvarspådragende fejl ved behandlingen af sagen siden 2004 samt at Brahetrolleborg dermed har lidt et tab. Retten frikender Naturstyrelsen for erstatningsansvar for ansvarspådragende sagsbehandlingsfejl.


Godt at der er kommet tal på tabet


Selvom sagen ikke uden videre kan danne præcedens i andre sager, er Skovforeningen glad for at der nu sættes tal på de betydelige tab som en ejendom bliver påført ved ikke at kunne udnytte hugstmodne bevoksninger som hidtil.
Copyright © Dansk Skovforening. Alle rettigheder forbeholdes.
Indhold og ansvarsfraskrivelse.