Nu går forhandlingerne om naturpakken i gang

I dag har har Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen præsenteret sit udspil til naturpakke for de borgerlige miljøordførere. Urørt skov og anden skov uden træproduktion bliver tilsyneladende et centralt element.

I dag har har Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen præsenteret sit udspil til naturpakke for de borgerlige miljøordførere. Parterne skal nu forhandle pakken på plads.
På et efterfølgende pressemøde løftede ministeren ifølge altinget.dk lidt af sløret for pakken. Den vil have tre fokuspunkter:
  • Kvælstofreduktion
  • Biodiversitet
  • Opfyldelse af EU-forpligtelser.

Urørt skov også i spil

For skovbruget bliver det interessante hvor meget vægt der bliver lagt på urørt skov og skov uden træproduktion som virkemiddel til at fremme biodiversitet i skovene. Altinget.dk har talt med Carsten Bach (Liberal Alliance) og Mette Abildgaard (Konservative) som fortæller at ministeren lægger op til at urørt skov bliver et centralt element.
Carsten Bach går til forhandlingerne med et ønske om at omprioritere Naturstyrelsens indsats for at finansiere mere urørt skov.