Aftale om Naturpakke

Skovenes biodiversitet spiller en central rolle i Regeringens og den støttepartiers naturpakke. Det meste af indsatsen lægges i statens skove, men aftaleparterne lægger vægt på at det også skal være attraktivt for private skove at bidrage.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen præsenterede i morges aftalen mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Naturpakken. Ministeriet har også udsendt dette faktaark med en kort oversigt over naturpakkens initiativer.
Naturpakken indeholder indsatser på 6 områder:
  • Biodiversitetsskov
  • Videreførte naturindsatser
  • Natur og biodiversitet
  • Bynatur og friluftsliv
  • Det åbne land og landmanden som naturforvalter
  • Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering.

Naturindsatsen

Naturpakken sætter mål for at sikre biodiversiteten, og skovenes biodiversitet spiller en central rolle.

Målsætningen er 28.300 ha skov udlagt til biodiversitetsformål. Det omfatter eksisterende udlagt skov (11.700 ha), nye udpegninger på statens arealer (13.300 ha) og aftaler med private skove (3.300 ha).

Af disse arealer skal 10.000 ha i statsskovene og 900 ha i private skove være urørt skov.
Miljøministeriet har lavet et faktaark med hele regnestykket, inklusive tidsfrister, plejeindsats og definitioner.

Skovforeningen har peget på at naturindsatsen bør være bredere end blot urørt skov, så vi er glade for at aftalen også opererer med begrebet biodiversitetsskov.

De private skove indeholder også store biodiversitetsværdier, og aftaleparterne lægger vægt på at det skal blive mere attraktivt for private skovejere at bidrage til at standse tilbagegangen i biodiversiteten. De vil sammen med interessenterne udarbejde en ny model for frivillige aftaler med private om at udlæg af biodiversitetsskov mod kompensation.

Det ser Skovforeningen frem til. Vi er glade for at aftaleparterne anerkender frivillighed og betaling som grundlag for indsatsen i de private skove.

Aftalen slår fast at indsatsen skal prioriteres hvor der i forvejen er naturværdier at bygge videre på. Videngrundlaget for udvælgelsen af arealer bliver den forestående registrering af anden naturmæssigt særlig værdifuld skov (Skovlovens §25). Det er en stor styrke at de konkrete arealer vælges på baggrund af validerede data og ikke usikre og ufuldstændige naturregistreringer.

Adgang – naturoplevelser og friluftsliv

Et andet væsentligt element i aftalen er ønsket om at give befolkningen bedre muligheder for oplevelser i naturen.

Det er godt at aftaleparterne ikke lægger op til ændringer i de velfungerende adgangsregler. Målet er i stedet at give gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv

Aftalen vil styrke oplevelsesmulighederne i naturen ved at tilføre flere penge til samarbejdsprojektet ”Spor i Landskabet” hvor også Skovforeningen deltager.

Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering

Med en ny lovstruktur der skal skabe en enkel, klar og sammenhængende basis for naturforvaltningen, ønsker aftaleparterne at skabe en moderne afbureaukratiseret naturforvaltning. Den vil blive præsenteret inden udgangen af 2016.

Særligt beskrives behovet for en ny lovgivningsstruktur på naturområdet. Der lægges op til at samle nuværende lovgivning i en ny natur- og biodiversitetslov. Skovforeningen ser gerne at lovkomplekset forenkles, men vi anbefaler på det kraftigste at beholde en selvstændig skovlov. Skovene skal producere træ sammen med betydelige natur- og friluftshensyn på de samme arealer. Det er en vigtigt at afvejningen mellem disse interesser sker i den samme lov. Det kan gøre stor skade at splitte disse hensyn på flere love.

Naturpakken beskriver også et ønske om at tilpasse afgrænsningerne af Natura 2000-områderne. Intensivt dyrkede produktionsarealer og byarealer skal fjernes fra udpegningerne, og områder med mere værdifuld natur skal udvides i dialog med interessenterne. Skovforeningen har længe peget behovet for at revidere Natura 2000-områderne, og vi hylder princippet om at evaluere og revidere udpegningerne. Det vil betyde at arealer kan tages ud hvis de slet ikke opfylder udpegningskriterierne, fx hvis de oprindeligt blev udpeget på et ufuldstændigt grundlag eller hvis arealerne har udviklet sig efterfølgende.